|
[[Fil:Olympicsemifinal1948.jpg|thumb|Eigil Nielsen i det danske mål mod [[Sveriges fodboldlandshold|Sverige]] i OL semifinalen 1948 på [[Wembley]]]]
Den første danske herre-landskampherrefodboldlandskamp blev spillet [[19. oktober]] [[1908]] under de [[Sommer-OL 1908|Olympiske Lege i London]]. Danmark slog Frankrigs andethold 9-0 i turneringens kvartfinale. Danmark besejrede derpå [[Frankrigs fodboldlandshold|det franske førstehold]] med hele 17-1, og den danske angriber [[Sophus "Krølben" Nielsen]] scorede 10 mål. Danmark vandt sølv både i 1908 og i [[Sommer-OL 1912|1912]].
Det danske landshold bestod i mange år udelukkende af amatørspiller, og de [[Deolympiske Olympiske Legelege]] blev hovedfokus for herre-landsholdet i de første mange år, oghvor hele nationen i mange år fulgte [[Gunnar "Nu" Hansen]]s radioreportager fra holdets kampe. I [[1948]] vandt Danmark [[bronze]] ved [[Sommer-OL 1948|OL i London]], mens det blev til sølv ved [[Sommer-OL 1960|OL i Rom]] i [[1960]]. VM og EM var uden for holdets rækkevidde, bortset fra [[Europamesterskabet i fodbold 1964|EM i1964]], hvor holdet som følge af et utroligt lodtrækningsheld kvalificerede sig til slutrunden. I kvalifikationen mødte Danmark efter tur {{fhold|Malta}}, {{fhold|Albanien}} og {{fhold|Luxembourg}}. Slutrunden bestod blot af fire hold, og Danmark var dermed automatisk i semifinalen. Her blev det til nederlag mod {{fhold|Sovjetunionen}} med 3-0, og i bronzekampen tabte Danmark til {{fhold|Ungarn}} med 3-1 efter forlænget spilletid.
I [[1921]] blev [[Carl "Skomager" Hansen]] som den første dansker professionel i udlandet, da han skiftede fra [[B 1903]] til [[Glasgow Rangers]]. Forskellige profiler på de danske OL-hold som fx [[Jørgen Sørensen]] og [[Carl Aage Præst]] blev ligeledes professionelle i udlandet. Da DBU ikke ville benytte professionelle fodboldspillere på landsholdet, betød det, at en lang række af dansk fodbolds bedste spillere, som fx [[Harald Nielsen]], kun spillede relativt få landskampe, og at herre-landsholdet konstant blev åreladet. Når spillere som [[Ulrik Le Fevre]] og [[Johnny Terney Hansen|Johnny Hansen]] blev gode i den danske første division eller på landsholdet, blev de købt af udenlandske klubber og kunne herefter ikke længere spille for Danmark. Landsholdets resultater var derfor middelmådige frem til [[1971]], hvor DBU ophævede udelukkelsen af professionelle spillere.
Dette gav i første omgang en forventning om markante forbedringer af herre-landsholdets præstationer, men resultaterne blev i første omgang ikke meget bedre. FremFra 1971 og frem til [[1984]] lykkedes det såledesikke kundet danske landsholdetlandshold at kvalificere sig til [[EM i fodbold|EM]] ieller 1964[[VM pga.i et utroligt lodtrækningsheldfodbold]]. ViGenerelt tabtebrugte dogde semifinalendanske til Sovjetunionen med 3-0 og dernæst bronzekampen til Ungarn med 3-1 efter forlænget spilletid. De danskeprofessionelle spillere brugte landsholdslejrenelandsholdssamlingerne som hyggelejre på afstand af deres hårde daglige klubtilværelse. Landstræner [[Kurt Børge Nikolaj Nielsen|Kurt Nielsen]] (1976-79) lagde heller ikke skjul på sin støtte til det sociale samvær på bekostning af resultaterne.
Denne holdning blev ændret, da [[Sepp Piontek]] i [[1979]] blev landstræner. Den tidligere [[Tyskland|tyske]] forsvarsspiller indførte den disciplin og vindermentalitet, der længe havde manglet på det danske herre-landsholdherrelandshold. Samtidig slog en ny generation af unge spillere som [[Preben Elkjær]], [[Søren Lerby]], [[Frank Arnesen]] og senere [[Michael Laudrup]] i begyndelsen af [[1980'erne]] igennem på landsholdet. Holdet viste i glimt klasse, bl.a. da Danmark i [[1981]] besejrede de senere [[Italiens fodboldlandshold|italienske verdensmestre]] 3-1 i [[Idrætsparken]] i kvalifikationen til [[VM i fodbold 1982|VM i 1982]].
== Internationale slutrunder 1984-2010 ==
[[Fil:WC86 DAN-ESP.jpg|thumb|[[Michael Laudrup]] på [[frimærke]] fra [[Paraguay]] – [[VM i fodbold 1986|VM i Mexico 1986]] mod [[Spaniens fodboldlandshold{{fhold|Spanien]]}}]]
[[Fil:Soccer crowd Copenhagen.jpg |thumb|Et væld af mennesker på [[Rådhuspladsen (København)|Rådhuspladsen]] i [[København]] ser EM-kampen 2004 mellem Danmark og [[Sveriges fodboldlandshold{{fhold|Sverige]]}}, kampen sluttede 2-2 og begge hold gik videre, mens [[Italiens fodboldlandshold{{fhold|Italien]]}} med dette resultat blev slået ud.]]
Herre-landsholdetDet danske herrefodboldlandshold kvalificerede sig til slutrunden om [[EM i fodbold 1984|EM i 1984]] ved bl.a. at slå [[Englands fodboldlandshold{{fhold|England]]}} 1-0. Under slutrunden i [[Frankrig]] forbløffede Danmark den internationale fodboldverden med kreativt spil og blev først slået ud i semifinalen. Her tabte Danmark efter [[straffesparkskonkurrence]] til [[Spaniens fodboldlandshold{{fhold|Spanien]]}}. Holdet blev med ét slag ufatteligt populært i hele Danmark, og publikum strømmede til for at se Danmark spille. Den danske [[roligan]]bevægelse blev grundlagt i disse år.
Danmark kvalificerede sig også til [[VM i fodbold 1986|VM i Mexico]] to år senere, og holdets slagsang ''"[[Re-sepp-ten]]''" blev en landeplage. Herre-landsholdetLandsholdet vandt sympati over hele verden ved at vinde sin indledende pulje med maksimumpoint med sejr over [[Skotlands fodboldlandshold{{fhold|Skotland]]}}, [[Uruguays fodboldlandshold{{fhold|Uruguay]]}} og [[Vesttysklands fodboldlandshold{{fhold|Vesttyskland]]}}. I ottendedelsfinalen gik det dog helt galt, da holdet tabte 5-1 til Spanien.
[[EM i fodbold 1988|EM i 1988]] blev afdansningsballet for [[Danish Dynamite]]-holdet. Selv om Danmark kvalificerede sig til slutrunden i [[Vesttyskland]], tabte holdet alle sine indledende kampe, og slutrunden blev endestationen for flere af 1980'ernes bærende spillere som [[Preben Elkjær]], [[Klaus Berggreen]], [[Morten Olsen]] og [[Søren Lerby]].
I den efterfølgende opbygningsfase missede landsholdet lige akkurat kvalifikationen til [[VM i fodbold 1990|VM i 1990]], da holdet ude tabte til [[Rumæniens fodboldlandshold{{fhold|Rumænien]]}}. Også kvalifikationen til [[EM i fodbold 1992|EM i 1992]] glippede, da holdet sluttede efter [[Jugoslaviens fodboldlandshold{{fhold|Jugoslavien]]}} i kvalifikationsgruppen. På grund af [[krigen i Jugoslavien]] besluttede det internationale samfund imidlertid at iværksætte en sportslig [[boykot]] af [[Socialistiske Føderale Republik Jugoslavien|Jugoslavien]], og Danmark kom med kort varsel med til slutrunden i [[Sverige]] som reserve.
Denne sene adgang kom bag på spillere og træner [[Richard Møller Nielsen]], og forventningerne var små. Således udtalte [[Flemming Povlsen]] på forhånd ironisk, at han ikke så nogen problemer i at holde 90 minutter: 30 minutter mod hver af modstanderne i den indledende runde!<ref>[http://www.landsholdet100.dk/25bedste/03_DK_D.html "Landsholdet 100 år 1908-2008: #3, Danmark-Tyskland 26. juni 1992"], dbu.dk, læst 1. april 2009</ref>. Men stik mod alle lave forventninger resulterede slutrunden i Danmarks første internationale titel nogensinde, da holdet blev Europamester ved at slå [[Tysklands fodboldlandshold{{fhold|Tyskland]]}} 2-0 i finalen. [[Peter Schmeichel]], [[Brian Laudrup]], [[John "Faxe" Jensen]] og anfører [[Lars Olsen (fodboldspiller)|Lars Olsen]] var nogle af de spillere fra holdet, der vandt EM 92.
At Danmark blev Europamestre i herre-fodbold en juni aften i 1992, er næppe gået danskernes næse forbi. Men hvad de færeste nok er klar over, er at danskerne nær ikke havde kunnet stille hold til selv samme slutrunde. For da Danmark havde afsluttet deres kvalifikationspulje på den ikke billetgivende andenplads, lå det bestemt ikke i kortene at de et halvt års tid senere, skulle stå som sejrherre i turneringen. Men som historien viste, endte Danmark som bekendt med at komme med på et afbud, da borgerkrigen på Balkan gjorde at Jugoslavien blev udelukket. En udelukkelse der kun blev offentliggjort få uger inden slutrunden gik i gang. På dette tidspunkt havde ingen danske landsholdspillere en ide om at de skulle til Sverige og spille sommerferiebold. Efter en lang sæson, var danskerne i god tro taget på sommerferie. Her er det så, at Landstræneren i bedste klasselærerstil, hiver telefonlisten frem og ringer til landsholdet anfører og siger, "Pak tasken, vi skal til Sverige og spille EM.". Og derfra kører telefonkæden så. Anføreren ringer til målmanden, målmanden til midterforsvaret, midterforsvaret til backerne, osv. Men helt i tråd med HC Andersens fortælling om "at én fjer bliver til fem høns", skete det uungåelige også her. Da beskeden langt om længe nåede frem til bænkevarmer nummer 23, lød beskeden imidlertid, "Skynd dig at kom til Sverige, vi skal til Sverige og vinde EM". Da denne besked lød som en dårlig feriejoke, valgte den pågældende spiller derfor at ignorere denne besked. Det forlyder, at han sidenhen bittert fortrød sin naivitet... ▼
<!-- Dette afsnit er yderst uencyklopædisk
[[Richard Møller Nielsen]] stod også i spidsen for det hold, der efterfølgende vandt [[Confederations Cup]] [[1995]], efter at det ikke var lykkedes for herre-landsholdet at kvalificere sig til [[VM i fodbold 1994|VM i USA 1994]]. ▼▲At Danmark blev Europamestre i herre-fodboldherrefodbold en juni aftenjuniaften i 1992, er næppe gået danskernes næse forbi. Men hvad de færestefærreste nok er klar over, er at danskerne nær ikke havde kunnet stille hold til selv samme slutrunde. For da Danmark havde afsluttet deres kvalifikationspulje på den ikke billetgivende andenplads, lå det bestemt ikke i kortene at de et halvt års tid senere, skulle stå som sejrherre i turneringen. Men som historien viste, endte Danmark som bekendt med at komme med på et afbud, da borgerkrigen på Balkan gjorde at Jugoslavien blev udelukket. En udelukkelse der kun blev offentliggjort få uger inden slutrunden gik i gang. På dette tidspunkt havde ingen danske landsholdspillere en ide om at de skulle til Sverige og spille sommerferiebold. Efter en lang sæson , var danskerne i god tro taget på sommerferie. Her ervar det så, at Landstrænerenlandstræneren i bedste klasselærerstil, hiverhev telefonlisten frem og ringerringede til landsholdetlandsholdets anfører og siger,sagde: "Pak tasken, vi skal til Sverige og spille EM.". OgDerfra derfra kørerkørte telefonkæden så. Anføreren ringerringede til målmanden, målmanden til midterforsvaret, midterforsvaret til backerne, osv. Men helt i tråd med HCH.C. Andersens fortælling om "at én fjer bliver til fem høns", skete det uungåelige også her. Da beskeden langt om længe nåede frem til bænkevarmer nummer 23, lød beskeden imidlertid, "Skynd dig at kom til Sverige, vi skal til Sverige og vinde EM". Da denne besked lød som en dårlig feriejoke, valgte den pågældende spiller derfor at ignorere denne besked. Det forlyder, at han sidenhen bittert fortrød sin naivitet... -->
Da holdet skulle forsvare EM-titlen ved [[EM i fodbold 1996|slutrunden i England i 1996]], måtte man tage hjem efter de indledende puljekampe – dog efter at man faktisk havde opnået et samlet puljeresultat som i Europamesteråret 1992 med én vundet, én uafgjort og én tabt kamp og samlet med en lige målscore. ▼▲[[Richard Møller Nielsen]] stod også i spidsen for det hold, der efterfølgende vandt [[Confederations Cup]] [[1995]], efter at det ikke var lykkedes for herre-landsholdet at kvalificere sig til [[VM i fodbold 1994|VM i USA 1994]].
▲Da holdet skulle forsvare EM-titlen ved [[EM i fodbold 1996|slutrunden i England i 1996]], måtte man tage hjem efter de indledende puljekampe – dog efter at man faktisk havde opnået et samlet puljeresultat som i Europamesteråreteuropamesteråret 1992 med én vundet, én uafgjort og én tabt kamp og samlet med en lige målscore.
Ved [[VM i fodbold 1998|VM i 1998]] i [[Frankrig]] viste det danske herre-landshold med [[Sverige|svenskeren]] [[Bo Johansson]] som landstræner, at Danmark stadig havde et godt hold. Her opnåede man det bedste danske VM-resultat nogen sinde, da holdet nåede kvartfinalen. En sejr over [[Nigerias fodboldlandshold{{fhold|Nigeria]]}} i ottendedelfinalen gav adgang til kvartfinalen, hvor Danmark efter en medrivende kamp blev besejret 3-2 af [[Brasiliens fodboldlandshold{{fhold|Brasilien]]}}.
Ved [[EM i fodbold 2000|EM i 2000]] i [[Holland]]/[[Belgien]] skuffede Danmark igen, da holdet tabte alle sine indledende kampe med samlet 0-8.
Herefter overtog de to gamle landsholdsanførere [[Morten Olsen]] og [[Michael Laudrup]] ledelsen af herre-landsholdet som hhv. landstræner og assistenttræner. Det lykkedes at vinde kvalifikation til [[VM i fodbold 2002|VM i 2002]] i [[Japan]]/[[Sydkorea]], og holdet nåede her ottendedelsfinalen ved bl.a. at besejre de regerende verdensmestre fra [[Frankrigs fodboldlandshold{{fhold|Frankrig]]}} i den indledende pulje. I ottendedelsfinalen tabte holdet dog klart 3-0 til [[Englands fodboldlandshold{{fhold|England]]}}.
Det lykkedes også Morten Olsens tropper at sikre Danmark en plads ved [[EM i fodbold 2004|EM-slutrunden i 2004]] i [[Portugal]]. Her blev kvartfinalen endestationen, da holdet blev slået 3-0 af [[Tjekkiets fodboldlandshold{{fhold|Tjekkiet]]}}.
Det lykkedes ikke Danmark at kvalificere sig til [[VM i fodbold 2006|VM i 2006]] i [[Tyskland]], da holdet sluttede på 3. pladsentredjepladsen i kvalifikationspuljen efter [[Ukraines fodboldlandshold{{fhold|Ukraine]]}} og [[Tyrkiets fodboldlandshold{{fhold|Tyrkiet]]}}, og holdet måtte også undvære deltagelse i [[EM i fodbold 2008|EM i 2008]] efter blandt andet at have tabt kampen mod [[Sveriges fodboldlandshold{{fhold|Sverige]]}} i [[Parken]] på en skrivebordsafgørelse efter en [[Danmark-Sverige 2. juni 2007|tilskuers indtrængen på banen]].
Efter to mislykkede kvalifikationer var kritikken af herre-landsholdet hård, og mange krævede Morten Olsens afgang. Men [[DBU]] holdt fast i landstræneren, og under Olsens ledelse kvalificerede [[Danmark ved fodbold VM 2010|Danmark]] sig til [[VM i fodbold 2010|VM 2010]], efter en 1-0 sejr over naboerne fra [[Sveriges fodboldlandshold{{fhold|Sverige]] d.}} [[10. oktober]] [[2009]]. Sejrsmålet blev scoret af [[AGF]]'s [[Jakob Poulsen]] i det 79. minut.
Ved VM 2010 var Danmark i gruppe med {{fhold|Japan}}, {{fhold|Cameroun}} og {{fhold|Holland}}. Danmark lagde ud med at tabe 2-0 til Holland, bl.a. på et selvmål af Daniel Agger, da bolden ramte ham i ryggen på vej mod målet. I anden gruppekamp slog Danmark Cameroun 2-1 hvilket muliggjorde videre avancement – kravet var en sejr over Japan, men efter en skuffende præstation tabte Danmark 3-1, og måtte således for første gang se sig elimineret fra en VM-slutrunde allerede i den indledende runde.
== Kvalifikation til VM 2018 ==
{{nat fs g player|no=23|pos=MI|name=[[Pione Sisto]]|age={{Birth date and age|1995|2|4|df=y}}|caps=13|goals=1|club=[[Celta de Vigo|Celta]]|clubnat=ESP}}
{{nat fs break|background=#e11b22}}
{{nat fs g player|no=9|pos=AN|name=[[Nicolai Jørgensen (fodboldspiller, født 1991)|Nicolai Jørgensen]]|age={{Birth date and age|1991|1|15|df=y}}|caps=30|goals=8|club=[[Feyenoord]]|clubnat=NED}}
{{nat fs g player|no=11|pos=AN|name=[[Martin Braithwaite]]|age={{Birth date and age|1991|6|5|df=y}}|caps=19|goals=1|club=[[FC Girondins de Bordeaux|Bordeaux]]|clubnat=FRA}}
{{nat fs g player|no=12|pos=AN|name=[[Kasper Dolberg]]|age={{Birth date and age|1997|10|6|df=y}}|caps=5|goals=1|club=[[AFC Ajax|Ajax]]|clubnat=NED}}
| 