Hedeby-stenene: Forskelle mellem versioner

Det er almindeligt accepteret, at Lis Jacobsens og Erik Moltkes konklusion om, at der kun er disse to mulige dateringer, er korrekt.<ref name="Lis">Lis Jacobsen og Moltke, Erik: ''Danmarks runeindskrifter'', Scandia VIII, s. 64-79</ref><ref name="AEC2">Christensen, Aksel E.: ''Vikingetidens Danmark'', Gyldendal 1969, s. 302f.</ref> Hvis den almindelige tese om, at den er opført under samme Svend som Hedeby 3 (se nedenfor), kan det kun være Sven Tveskæg, der hentydes til. Der har været foretaget mange spekulationer om, hvilken belejring, der er tale om. Mest sandsynligt er det, at dette er sket, kort efter at Sven Tveskæg vendte tilbage fra sin landflygtighed, hvor Hedeby muligvis var besat af svenske eller norske hærførere. Noget sikkert bevis findes ikke.<ref name="AEC/>

Skardestenen blev fundet i [[1857]] mellem to gravhøje (de såkaldte [[Danhøjene]] eller Tvebargen) tæt ved [[Danevirke]] ikke langt fra Eriksstenen. Markens ejer overdrog den til en stenhugger fra Slesvig til kløvning. Da stenhuggeren opdagede runerne, overlod han stenen til den danske stat, der lod stenen føre tilbage til Bustrup. Runestenen står nu på Hedeby Museum. En kopi står på den oprindelige plads i landsbyen Bustrup. Skardestenen kaldes også Bustrup- eller Dannevirkestenen. Indskriften på Skardestenen er dateret til cirkaperioden [[982]]983-1014<ref name="runer"/> og er ridset på granit.<br/>

Det anses for næsten sikkert, at denne sten er rejst (omtrent) samtidig med ''Hedeby 1" og derfor må knyttes til Svend Tveskæg.<ref name="AEC/> Denne opfattelse deles af [[Nationalmuseet]].<ref name="runer">[http://runer.ku.dk/VisGenstand.aspx?Titel=Haddeby-sten_3] ''Nationalmuseets'' database om Hedebysten 3.</ref>

Aksel E. Christensen konkluderer på bagrund af en analyse af skriftlige kilder og Erik Moltke har støttet dette ved en analyse af karakteristika ved runerne, at det kun kan være Svend Tveskæg, som har ladet dette minde opføre.<ref name="AEC>[https://tidsskrift.dk/historisktidsskrift/article/view/51249/66950] Christensen A.E.: ''Historiske identifikationsmuligheder'', Historisk Tidsskrift, Bind 12. række, 5 (1971) 2</ref>.<ref>[https://tidsskrift.dk/historisktidsskrift/article/view/51250/66952 Erik Moltke: ''Runologisk datering'', Historisk Tidsskrift, Bind 12. række, 5 (1971) 2]</ref> "Ved Hedeby" må hentyde til en belejring af byen. Der har været foretaget mange spekulationer om, hvilken belejring, der er tale om. Mest sandsynligt er det, at dette er sket efter Sven Tveskægs landflygtighed, hvor Hedeby muligvis var besat af svenske eller norske hærførere. Noget sikkert bevis findes ikke.<ref name="AEC/>