Norsk (sprog): Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Robotassisteret flertydig: Islandsk - Ændrede link(s) til Islandsk (sprog)
m Robotassisteret flertydig: Engelsk - Ændrede link(s) til Engelsk (sprog)
Linje 73:
== Historie ==
=== Urnordisk ===
Norsk har udviklet sig fra det fælles skandinaviske sprog ''[[urnordisk]]'' som blev brugt i perioden 200 til 500. Skriftlige kilder af urnordisk finder vi i [[runer|runeinskripsjoner]]. Urnordisk må have været gensidig forståeligt med de [[vestgermanske sprog]], som blandt andet [[Engelsk (sprog)|engelsk]], [[Tysk (sprog)|tysk]] og [[Nederlandsk (sprog)|nederlandsk]] har udviklet sig fra.
 
=== Synkopetiden ===
Linje 429:
=== Låneord ===
Sprogsamfund låner ord fra mere prestigefulde sprogsamfund via tosprogede. Studier af låneord i norsk afspejler dermed samfundsmæssige forhold i Europa op gennem århundrederne. Med indførelsen af kristendommen kom der en god del låneord ind i norrønt. Af låneordene i Fritzners ''Gammelnorsk Ordbog'' er cirka 61 % fra latin, 25 % fra gammel- og mellemhøjtysk, 7 % fra gammelfransk og under 5 % fra gammelengelsk. De fleste latinske låneord er knyttet til kristendommen, mange tyske ord til handel, og mange franske ord til hofliv. Hovedtyngden af låneordene i mellemnorsk kom fra [[nedertysk]]. Det er anslået at halvdelen af ordforrådet i norsk kommer fra nedertysk<ref name="Torp" />.
Mængden af nye låneord er vokset kraftig siden midten af det 20. århundrede, og ikke mindst efter at fjernsynet og senere Internettet er blevet udbredt i norske hjem. Det er særlig [[Engelsk (sprog)|engelsk]] der hentes ord fra.<ref>{{cite web |url = http://www.sprakrad.no/Fakta/Engelsk_i_norsk/ |title = Engelsk i norsk |author = Graedler, Anne Line}}</ref> [[Tor Guttu]] ([[leksikograf]]) mener at «[[cafésvensk]]» var kendt i Norge omkrin 1900.<ref>[http://www.aftenposten.no/kultur/Kafsvensk-er-tilbake-7076286.html Kafésvensk er tilbake]</ref>
 
Umiddelbart før 2. verdenskrig registrerede filologen [[Aasta Stene]] omkring 530 engelske ord som var i brug i norsk.<ref>{{cite book |last=Stene |first=Aasta |title=English Loan-words in Modern Norwegian |publisher=Oxford University Press og Johan Grundt Tanum Forlag |year=1945}}</ref> Lignende undersøgelser er foretaget senere, og det blev klart, at tendensen var, at stadig flere engelske ord kom i brug. ''Anglisismeordboka'' fra 1997 har omkring 4000 opslagsord, det vil sige omkring syv og en halv gang så mange som Stene fandt. Engelske ords andel blandt låneord er også steget markant, og udgør i ''Bokmålsordboka'' og ''Nynorskordboka'' henholdsvis cirka 10 og 12 procent af lånordene.