Ole Bull: Forskelle mellem versioner

[[Fil:Lysøen.17.jpg|thumb|Ole Bull på et billede, som hænger i hans hjem på Lysøen.]]

'''Ole Bornemann Bull''' (født [[5. februar]] [[1810]] i [[Bergen]], død [[17. august]] [[1880]] på Lysøen ved [[Bergen]]) var en verdensberømt [[norsk]] violinist og [[komponist]], som havde stor andel i opbygningen af en national norsk bevidsthed efter Norges[[Norge]]s adskillelse fra [[Danmark]] i [[1814]].

Ole Bull blev født påi Svaneapoteket bygning i Bergen, hvor hans far var apoteker. Allerede som tiårig var Bull en glimrende violinist. Som 20-årig blev han regnet for en af Europas store virtuoser, og da han var mellem 30 og 40 år, befandt han sig hver vinter på koncertrejse i Nordamerika. Under en af koncertrejserne i USA købte Ole Bull et større landområde i [[Pennsylvania]], hvor han planlagde en større [[koloni]] for skandinaviske immigranter[[immigrant]]er. Kolonien gavopkaldte han navnetefter sig selv - [[Oleana]].

Han opfandt en teknik, så han kunne spille 4-stemmigt på sin violin: ''"Naar det kommer ud, vil det haaber jeg vække endeel Sensation, da det udentvivl er det sværeste som nogensinde har været skrevet for Violin, og da Violinen ikke besidder meer end 4 Strænge, vil man vel lade det staae med Qvartetten."''

Han blev en kendt personlighed over hele den vestlige verden. [[Robert Schumann]], [[Mark Twain]], [[Henry Wadsworth Longfellow]], [[William Makepeace Thackeray]] og [[George Bernard Shaw]] var alle beundrere af Ole Bull. Han var ven medaf [[Franz Liszt]] og [[mentor]] for [[Edvard Grieg]], og han kendte [[Bjørnstjerne Bjørnson]] godt. [[George Sand]] brugte Ole Bull som model for romanen ''Malgrè tout'', og [[Henrik Ibsen]] lagdedigtede mange af hans egenskaber ind i eventyrpersonen [[Peer Gynt]].

I [[1831]] mødte Ole Bull en [[hardangerfele]]-spiller kaldet Myllarguten (= Møllerdrengen), og der opstod et nært venskab mellem de to. Konsekvensen var, at Bull lærte sig at spille hardingfele og optrådte i udlandet med slåtter han havde lært af Myllarguten og andre spillemænd. Desuden benyttede han [[Spillemand|spillemændenes]] melodier[[melodi]]er direkte eller som inspiration til sin egen musik. I efteråret [[1848]] spillede Ole Bull på hardingfele i Det norske Studentersamfund, og snart efter blev han anmodet om at bringe en bygdespillemand[[bygd]]espillemand til [[Oslo|Christiania]]. Resultatet af dette blev en koncert d. [[15. februar]] [[1849]], hvor Myllarguten optrådte sammen med Ole Bull for foran 15001.500 borgere i hovedstaden. Dette var gennembruddet for [[nationalromantikken]]s gennembrud i Norge.

I [[1850]] grundlagde Bull det første norske [[teater.]]; Men det varmen musikken som lå hans hjerte nærmest. Hans koncerter i Europa og USA var umådeligt populære, og kvinder dånede når den stoute, høje og vistnok meget charmerende nordmand stod på scenen. Han kunne tage omtrent hvad han ville i entreentré, folk kom for at høre ham alligevel. Han var i [[Rusland]] fire gange og fik et særlig nært forhold til den danske kejserinde [[Dagmar (kejserinde af Rusland)|Dagmar]], og i 1860'erne ble tyve af [[tsar]]ens [[hof]]damer sat til at brodere ham et tæppe, som i dag befinder sig i huset, han lod bygge på Lysøen. Det blev sagt, at Bull var en kæmpe, 115 cm over brystet og 62 cm omkring livet. Senere har [[Arve Tellefsen]] prøvet en af Bulls jakker; han tvivlede stærkt på, at de mål var korrekte. <ref>Tonje Aursland: "Gir nytt liv til Bulls tekstiler", ''[[Bergens Tidende]]'', 18. marts 2010</ref>

[[Fil:Ole Bull playing.jpg|thumb|Ole Bull mens han spiller.]]

Ole Bull komponerede ca. 70 værker, mest korte stykker – bl.a. ''Recuerdos de Habana'', ''Et Sæterbesøg'', ''Sæterjentens søndag'', ''I ensomme stunde'', ''Polacca Guerriera'' og en violinkoncert. Han havde for vane ikke ikke at skrive sin musik ned påi noder, for han havde det hele i hovedet. Derfor findes der kun få af hans kompositioner bevaret i dag.