Sofisme: Forskelle mellem versioner

43 bytes tilføjet ,  for 4 år siden
m
Gendannelse til seneste version ved SorenRK, fjerner ændringer fra F.bendik (diskussion | bidrag)
No edit summary
m (Gendannelse til seneste version ved SorenRK, fjerner ændringer fra F.bendik (diskussion | bidrag))
Tag: Tilbagerulning
{{forveksles|sufisme}}
'''Sofisme''' var den intellektuelle skole eller tradisjontradition i [[antikken]]s [[GrekenlandGrækenland]], som de såkaldte ''"sofister''" tilhørte. Sofisme kommer avaf ''sofia'' ([[greskgræsk]] for ''"[[visdom]]''"), og sofister var personer, smder i 400-tallet [[f.Kr.]] virketvirkede i [[Athen]] og en del andre greskegræske [[bystat]]er, hvor de motfor betaling underviste i [[filosofi]], [[historie]], [[grammatikkgrammatik]] og spesieltisær [[retorikkretorik]]. En senere betydning avaf ordet ''"sofist" er "''person, erder med veltalenhed og spidsfindige argumenter søger at overtale eller overbevise nogen''".<ref>https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=sofister</ref>
 
Fremstillingen avaf disse omreisendeomrejsende læreres virksomhetvirksomhed har værtværet meget negativtnegativ; spsieltisær fra deres fremste kritikere, [[Sokrates]], [[Platon]] og [[Aristoteles]]. Men i motsetningmodsætning til disse tre, viste sofistenesofisterne gjennomgåendegennemgående et [[demokrati]]sk sinnelagsindelag; og og det er blantblandt sofistenesofisterne, vi finnerfinder de meget få grekeregrækere, somder toktog til orde motmod [[slaveri]].<ref>Tollefsen, Syse og Nicolaisen: ''Tenkere og ideer'' (s. 58), forlaget Gyldendal, Oslo 2002,ISBN 82-417-0966-8</ref>
:''person, der med veltalenhed og spidsfindige argumenter søger at overtale eller overbevise nogen''.<ref>https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=sofister</ref>
 
== Historisk bakgrunnbaggrund ==
Fremstillingen av disse omreisende læreres virksomhet har vært meget negativt; spsielt fra deres fremste kritikere, [[Sokrates]], [[Platon]] og [[Aristoteles]]. Men i motsetning til disse tre, viste sofistene gjennomgående et [[demokrati]]sk sinnelag; og og det er blant sofistene, vi finner de meget få grekere som tok til orde mot [[slaveri]].<ref>Tollefsen, Syse og Nicolaisen: ''Tenkere og ideer'' (s. 58), forlaget Gyldendal, Oslo 2002,ISBN 82-417-0966-8</ref>
[[Fil:Akropolis by Leo von Klenze.jpg|thumb|[[Athen]]s [[akropolis]], maltmalet avaf Leo von Klenze ([[1846]]).]]
I 400-tallet [[f.Kr.]] haddehavde grekernegrækerne en omkring 150-årig filosofitradisjon,filosofitradition; men mange følte, at filosofien ikke bidrobidrog til klarhetklarhed eller innsiktindsigt, men tvert imottværtimod skapteskabte forvirring og tviltvivl i den offentlige debattdebat. Her var sofistenessofisternes undervisning til hjælp ved gjennomganggennemgang avaf de forskjelligeforskellige retninger og diskusjonerdiskussioner med eleveneeleverne. DetDer fantesfandtes i bystatenebystaterne ingen høyerehøjere, organisertorganiseret [[utdannelseuddannelse]] utenomudenom den [[militær]]e; så sofistenesofisterne fyltefyldte et helt åpenbartåbenbart behov for tilegnelse avaf kunnskapkundskab, hvahvad somder kan forklare deres gjennomslagskraftgennemslagskraft. [[EmbedsmennEmbedsmænd]] bleblev den gang utnevntudnævnt ved loddtrekninglodtrækning, somder bleblev ansettanset som [[gud]]enesernes sjansechance til åat påvirke valget.<ref>Tollefsen, Syse og Nicolaisen: ''Tenkere og ideer'' (s. 57)</ref>
 
Når retorik var et så viktigvigtigt fag, skyldtes det, at detder ikke fandtes [[sakførersagfører]]e. BleBlev man siktetsigtet for noenoget, måtte man selv føre sin saksag, og detder var hverken [[dommer]] eller [[jury]], så; man måtte selv tale sin saksag foran de fremmøttefremmødte med[[borger]]e. Derfor var det avaf den yttersteyderste viktighetvigtighed, at man lærte åat uttrykkeudtrykke segsig sammenhengendesammenhængende og fornuftigfornuftigt.<ref>Tollefsen, Syse og Nicolaisen: ''Tenkere og ideer'' (s. 61-62)</ref>
== Historisk bakgrunn ==
[[Fil:Akropolis by Leo von Klenze.jpg|thumb|[[Athen]]s [[akropolis]], malt av Leo von Klenze (1846).]]
På 400-tallet [[f.Kr.]] hadde grekerne en omkring 150-årig filosofitradisjon, men mange følte at filosofien ikke bidro til klarhet eller innsikt, men tvert imot skapte forvirring og tvil i den offentlige debatt. Her var sofistenes undervisning til hjælp ved gjennomgang av de forskjellige retninger og diskusjoner med elevene. Det fantes i bystatene ingen høyere, organisert [[utdannelse]] utenom den [[militær]]e; så sofistene fylte et helt åpenbart behov for tilegnelse av kunnskap, hva som kan forklare deres gjennomslagskraft. [[Embedsmenn]] ble den gang utnevnt ved loddtrekning som ble ansett som [[gud]]enes sjanse til å påvirke valget.<ref>Tollefsen, Syse og Nicolaisen: ''Tenkere og ideer'' (s. 57)</ref>
 
SofistenesSofisternes mål var åat bekjempebekæmpe forvirringen, somder pregeprægede tidens offentlige debattdebat. MotsattModsat [[filosof]]eneferne gikkgik en sofist ikke innind i, hvahvad somder var santsandt eller usantusandt, men nøydenøjede segsig med åat lære eleven åat framførefremføre sittsit syn så overbevisende og troverdigtroværdigt som muligmuligt. FilosofeneFilosofferne ville nå framfrem til ''erkjennelseerkendelse'' avaf sakenssagens innersteinderste, dens sannhet,sandhed; mens sofistenesofisterne kwonsentrertekoncentrerede segsig om ''[[teknik]]ker'' til at komme heldigt fra en diskussion. Sokrates påpegede de farlige etiske og politiske konsekvenser, danår målet varblev overtalelse utenuden innsiktindsigt i problemet. DessutenDertil bleblev sofistenesofisterne sterktstærkt kritisertkritiseret for åat tatage segsig betalt for undervisningen. Sokrates mente at, evnen til selvstendigselvstændig tenkningtænkning går tapttabt, når man tartager betalt for åat undervise,; i stedet innretterindretter man segsig etterefter det nyttige og behagelige. EtterEfter hans mening søktesøgte sofistenesofisterne derfor ikke sannhetsandhed, men kun egen vinningvinding.<ref>Tollefsen, Syse og Nicolaisen: ''Tenkere og ideer'' (s. 68)</ref>
Når retorik var et så viktig fag, skyldtes det at det ikke fandtes [[sakfører]]e. Ble man siktet for noe, måtte man selv føre sin sak, og det var hverken [[dommer]] eller [[jury]], så man måtte selv tale sin sak foran de fremmøtte med[[borger]]e. Derfor var det av den ytterste viktighet at man lærte å uttrykke seg sammenhengende og fornuftig.<ref>Tollefsen, Syse og Nicolaisen: ''Tenkere og ideer'' (s. 61-62)</ref>
 
"''Overtalelse, ikke sandhed,''" var et stikkordstikord for en af deres teknikker. LikesomLigesom et ett-bindsetbinds [[leksikon]] skulle man erhverve segsig noenogen kunnskapkundskab om det meste, så man kunne uttaleudtale segsig med [[fornuft]] om de fleste ting og skabe inntrykkindtryk avaf åat være mere kunnskapsrikkundskabsrig, ennend man faktisk var. Sofisten [[Gorgias]] skrøtpralede avaf, at han var bedre ennend sin bror, lægen til åatpasientenepatienterne til åat tatage [[medisinmedicin]]en. Naturligvis visstevidste han mindre om medisinmedicinen ennend sin bror,; men han forstod bedre åat lyde overbevisende.<ref>Tollefsen, Syse og Nicolaisen: ''Tenkere og ideer'' (s. 63)</ref>
Sofistenes mål var å bekjempe forvirringen som prege tidens offentlige debatt. Motsatt [[filosof]]ene gikk en sofist ikke inn i, hva som var sant eller usant, men nøyde seg med å lære eleven å framføre sitt syn så overbevisende og troverdig som mulig. Filosofene ville nå fram til ''erkjennelse'' av sakens innerste, dens sannhet, mens sofistene kwonsentrerte seg om ''[[teknik]]ker'' til at komme heldigt fra en diskussion. Sokrates påpegede de farlige etiske og politiske konsekvenser da målet var overtalelse uten innsikt i problemet. Dessuten ble sofistene sterkt kritisert for å ta seg betalt for undervisningen. Sokrates mente at evnen til selvstendig tenkning går tapt, når man tar betalt for å undervise, i stedet innretter man seg etter det nyttige og behagelige. Etter hans mening søkte sofistene derfor ikke sannhet, men kun egen vinning.<ref>Tollefsen, Syse og Nicolaisen: ''Tenkere og ideer'' (s. 68)</ref>
 
''Overtalelse, ikke sandhed,'' var et stikkord for en af deres teknikker. Likesom et ett-binds [[leksikon]] skulle man erhverve seg noe kunnskap om det meste, så man kunne uttale seg med [[fornuft]] om de fleste ting og skabe inntrykk av å være mere kunnskapsrik, enn man faktisk var. Sofisten [[Gorgias]] skrøt av at han var bedre enn sin bror, til å få pasientene til å ta [[medisin]]en. Naturligvis visste han mindre om medisin enn sin bror, men han forstod bedre å lyde overbevisende.<ref>Tollefsen, Syse og Nicolaisen: ''Tenkere og ideer'' (s. 63)</ref>
 
Men sofisterne var naturligvis ingen ensartet gruppe. [[Protagoras]] udtalte, at "''mennesket er alle tings målestok''", tolket som [[relativisme]]. Vel kan smag og behag ikke rigtig diskuteres; men her lyder det, som om Protagoras omgør ''alle'' spørgsmål til spørgsmål om smag og behag. Gorgias er talsmand for [[skepticisme]] med sit udsagn om, at "''intet er til''". Platon angreb i mange af sine skrifter sofister, der fremhævede [[hedonisme]], og andre, der fremhævede [[magt]] som tilværelsens mål - mens andre sofister igen hævdede opfatninger tæt op til Sokrates' og Platons egne.<ref>Tollefsen, Syse og Nicolaisen: ''Tenkere og ideer'' (s. 67-68)</ref>
11.375

redigeringer