Forskel mellem versioner af "Norge"

Stigende norsk irritation gennem det 19. århundrede med regeringen i [[Stockholm]] lagde grunden for opløsningen af den norsk-svenske union i [[1905]], hvor den norske regering tilbød den norske trone til den danske prins karlCarl. Efter en folkeafstemning der tillod dannelsen af et monarki, kårede parlamentet ham til konge. Han tog navnet [[Haakon VII]], efter de uafhængige norske konger.

Norge var en ikkekrigsførende magt under [[2. verdenskrig]], men som et resultat af den tyske invasion og besættelse under 2. verdenskrig, blev nordmændnenordmændene langt mere skeptiske over for neutraliteten. Landet tog en drejning mod en mere kollektiv sikkerhedsaftale for landet. Norge var en af de underskrivneunderskrivende partnere ved [[NATO]]'s dannelse i [[1949]] og var et af de grundlæggende medlemmer af [[FN]]. Norge har to gange stemt imod at blive en del af EU. (i 1972 og i 1994). Landet har dog en associeringsaftale.

Den norske økonomi er et rigt kapitalistisk [[velfærdssamfund]], med en kombination af de frie markedskræfter og offentlig regulering. Regeringen kontrollerer vitale områder som den petro-kemiske sektor (igennem store statsselskaber). Landet er rigt på naturressourcer - [[olie]], [[vandkraft]], [[fisk]], [[skovbrug]] og [[mineral]]er. De store naturressourcer (specielt olien) har dog også gjort landet stærkt afhængigafhængigt af de internationale oliepriser. I [[1999]] udgjorde olieeksporten 35% af eksportindtægterne. [[Saudiarabien]] og [[Rusland]] er de eneste lande som eksporterer mere olie end Norge.

På trods af flere undersøgelser, der viser at nordmænd har den største livskvalitet i verden, er der dog stadig bekymringer omkring hvor landet står, når olie- og gasforsyningerne løber ud om cirka to årtier. En stor del af indtægten ved det nuværende oliesalg er derfor placeret i regeringens oliefond og efterfølgende investeret i udlandet. Fonden har nu en formue på mere end 43 milliarder amerikanske dollar.