Forskel mellem versioner af "Schweiz"

4 bytes fjernet ,  for 2 år siden
m
Robot: Kosmetiske ændringer
m (Udspecificering af CERNs beliggenhed.)
m (Robot: Kosmetiske ændringer)
| kort_tekst = {{korttekst |placering_farve=mørkegrøn |region=[[Europa]] |region_farve=mørkegrå |forklaring=Europe-Switzerland.svg}}
| nationalt_motto = ''(uofficielt)'' "[[Unus pro omnibus, omnes pro uno]]"<br />{{lang-de|Einer für alle, alle für einen}}<br />{{lang-fr|Un pour tous, tous pour un}}<br />{{lang-it|Uno per tutti, tutti per uno}}<br />{{lang-rm|In per tuts, tuts per in}}<br />{{lang-da|En for alle, alle for en}}
| nationalmelodi = "[[Schweizersalmen|Schweizerpsalm]]"&nbsp;<small>{{de sprog}}<br />"''Schweizersalmen''"</small><br /><div align=center>[[Fil:Swiss Psalm.ogg]]</div>
|officielle_sprog = [[Tysk (sprog)|Tysk]]<br />[[Fransk (sprog)|Fransk]]<br />[[Italiensk (sprog)|Italiensk]]<br />[[Rætoromansk (sprog)|Rætoromansk]]<ref>[http://www.admin.ch/ch/d/sr/101/a4.html?lang=en Federal Constitution], artikel 4, "Nationale sprog" : De ''Nationale sprog'' er tysk, fransk, italiensk og rætoromansk; [http://www.admin.ch/org/polit/00083/index.html?lang=en Føderal Forfatning], artikel 70, "Sprog", paragraf 1: De ''officielle sprog'' i Forbundet er tysk, fransk og italiensk. Rætoromansk skal være et officielt sprog til at kommunikere med personer der taler af rætoromansk.</ref>
| demonym = Schweizer
'''Schweiz''' (indtil 2012 på dansk også stavet '''Svejts'''<ref>"Svejts" er med [[Retskrivningsordbogen]]s 2012-udgave ikke længere korrekt</ref>, {{lang-de|Die Schweiz}}, {{lang-fr|La Suisse}}, {{lang-it|Svizzera}}, {{lang-rm|Svizra}}, {{lang-la|Helvetia}}) er en [[indlandsstat]] i [[Centraleuropa]]. Landet grænser mod nord til [[Tyskland]], mod øst til [[Liechtenstein]] og [[Østrig]], mod syd til [[Italien]] og mod vest til [[Frankrig]]. Landets navn er formelt ''Schweizerische Eidgenossenschaft'' (fransk ''Confédération suisse'', italiensk ''Confederazione Svizzera'', rætoromansk ''Confederaziun svizra''). For at undgå identificering med et af landets fire sprog bruges desuden også det latinske navn ''Confoederatio Helvetica''. Med et landareal på 39.997 km² er landet mindre end Danmark. Arealet af vand er på 1.288 km².
 
Schweiz har eksisteret som en løs [[konføderation]] siden det [[13. århundrede]]. Ifølge landets nationalmyte grundlagdes staten den [[1. august]] [[1291]] på en eng i [[Rütli]] ved en [[Ed (løfte)|ededsaflæggelse]]saflæggelse. I sin nuværende form er Schweiz en [[føderation|føderal]] forbundsstat dannet med [[forfatning]]en af 1848. Siden 1979 har den bestået af 26 [[kanton (Schweiz)|kantoner]]. Befolkningstallet i Schweiz er på 8,4 mio. (31. december 2016), hvoraf 20 procent er udlændinge. Schweiz er hverken sprogligt eller [[Kirke (trosretning)|konfessionelt]] en enhed: De officielle sprog i landet er tysk, fransk, italiensk og [[rætoromansk]]; 41 procent af schweizerne er [[Romerskkatolske kirke|romerskkatolske,]] og 40 procent er [[protestantisme|protestantiske]]. Schweiz' udenrigspolitiske neutralitet er siden [[Wienerkongressen]] i [[1815]] anerkendt folkeretligt. Landet er i dag medlem af [[EFTA]], [[Europarådet]], [[Verdenshandelsorganisationen]] og [[FN]]. Schweiz er med en [[BNI per indbygger]] på 58.000 schweizerfranc (289.000 kr.) et af de økonomisk stærkeste lande i verden. Tre fjerdedele af de erhvervsaktive er beskæftiget i serviceerhverv.
 
[[Hovedstad]]en er [[Bern|Bern,]] mens den største by er [[Zürich]]. Flere internationale organisationer har hovedsæde i Schweiz, f.eks. det [[Røde Kors|Internationale Røde Kors]] og den [[IOC|Olympiske Komité]], ligesom FN har sæde i [[Geneve]].
 
== Etymologi ==
Navnet Schweiz kommer fra [[Schwyz (kanton)|Schwyz]], der var det ene af de tre oprindelige områder i [[edsforbundet]], og er i dag navn på en af kantonerne. I [[edsforbund]]enes krige mod [[Huset Habsburg|HabsburgHabsburgerne]]erne spillede tropperne fra Schwyz en vigtig rolle. Samtidig havde schwyzerne en stor betydning for den europæiske forretning med lejesoldater. Efter slaget ved Sempach i 1386 blev navnet ''Swiz'' eller ''Sweiz'' legendarisk: tyske og østrigske historikere benyttede nu denne betegnelse for alle i edsforbundet. Det første vidnesbyrd om dette findes i et retsdokument fra [[Sigismund af Luxemburg|Sigismund]] i [[1415]], hvori ''Schweizere'' omtales.
 
Medlemmerne af edsforbundet anvendte imidlertid ikke navnet før efter afslutningen af [[Schwaben-krigen]] i [[1499]], hvor de begyndte at anvende navnet i trods mod det, andre brugte som skældsord for edsforbundet. Officielt benyttede man dog fortsat betegnelsen »edsforbund«. Først i det [[18. århundrede]] begyndte historikeren [[Johannes von Müller]] at betegne edsforbundets indbyggere som »schweiziske edsforbundsmedlemmer« – ''Schweizerische Eidgenossen''. I 1803 blev begrebet først gang anvendt i forfatningen og dermed officielt anerkendt.
Religionsfrihed er forankret som en forfatningsmæssig ret. Det er overladt til kantonerne at tage stilling til, om man vil lade udvalgte religionsfællesskaber opnå status som folkekirker, dvs. økonomisk understøttet af samfundet. I de fleste kantoner har den romersk-katolske kirke og den protestantiske kirke opnået denne ret, og i enkelte kantoner har ydermere den [[Gammelkatolikker|kristkatolske kirke]] opnået denne status. I nogle af de vestschweiziske kantoner findes ingen af sådanne folkekirker, fordi forholdet mellem kirke og stat her er fuldstændig adskilt.
 
Den kristkatolske kirke har kun betydende udbredelse i dele af nordvestschweiz. Med 0,33 % er [[buddhisme]] stærkere repræsenteret end i andre europæiske lande. Der findes [[synagoge]]r, [[moske|moskeer]]er og buddhistiske templer i flere større byer i Schweiz.
 
=== Byer ===
563.371

redigeringer