Madame de Pompadour: Forskelle mellem versioner

'''Jeanne Antoinette Poisson, [[marquise]] de Pompadour''' [påpa’du.r], kendt som '''Madame de Pompadour''' (født [[29. december]] [[1721]] i [[Paris]], –død [[15. april]] [[1764]] sammesteds). Hun var [[Ludvig 15. af Frankrig|Ludvig XV]] af [[Frankrig]]s mest bekendte [[mætresse]] og fik stor politisk indflydelse ved hoffet. Hun har også givet navn til en stilretning inden for [[rokoko]]en, til en frisure og en rosa farve. Hendes bror var [[Abel-François Poisson de Vandières]], senere marquis de Marigny, som også fik indflydelse ved hoffet.

Hun optrådte som beskytterinde af digtere, kunstnere og videnskabsmænd, var selv kunstnerisk begavet i flere retninger, stod forstående over for [[Oplysningstiden|de nye betydningsfulde strømninger]] i datidens åndsliv og vandt alles beundring ved sin åndslivlighed og hele fortryllende optræden. Kunsthåndværket har hende at takke for mangen påvirkning: [[Pompadour|en møbelstil]]{{dn|dato=juli 2018}} har fået hendes navn, og [[Manufacture nationale de Sèvres|den navnkundige porcelænsfabrik]] i [[Sèvres]] (først i [[Vincennes]]) har hun skabt. Men også på statsstyrelsens område greb hun efterhånden mere og mere ind, afsatte og indsatte ministre og embedsmænd og blev til sidst den, hvis tilslutning behøvedes i enhver sag af nogen betydning, skønt hun ganske manglede forståelse af, hvad der tjente landet bedst. Navnlig led hæren under, at hun besatte de høje kommandoposter med sine favoritter, hvad der fik uheldige følger under [[Syvårskrigen (1756-1763)|Syvårskrigen]]. At Frankrig deltog i denne krig skyldtes delvist Pompadour, der var vundet af den [[østrig]]ske regerings smigrerier og håbede, at de forventede sejre skulle befæste hendes stilling; men de slette resultater af krigsoperationerne og [[Freden i Paris (1763)|den ugunstige fred]] ([[1763]]) bevirkede det modsatte: folkets uvilje mod hende steg til had, og det var vistnok heldigt for hende, at hun døde året efter (1764).

* [[Pompadour]]{{dn|dato=juli 2018}}