Tycho Brahe: Forskelle mellem versioner

| født = Thyge Ottesen Brahe<br /> [[14. december]] [[1546]]

| fødselssted = [[Knudstrup (Skåne)|Knudstrup]], daværende danske [[Skåne]] i [[Danmark-Norge]]

| dødssted = [[Prag]], [[Tysk-romerske rige]]

| hvilested = [[Týnkirken]] i Prag

{{uddybende|SN 1572}}

 

 

[[Fil:Tycho-supernova-xray.jpg|thumb|''Stella Nova, som den ses i dag<ref>[http://videnskab.dk/node/30130?utm_source=vores+nyhedsbrev&utm_campaign=a2f0817109-201407247_24_2014&utm_medium=email&utm_term=0_d2f5c83eb4-a2f0817109-213177957 Smukke billeder: Rumteleskopet Chandra fylder 15 år. Videnskab.dk]</ref> omgivet af en sky af gas og støv med en diameter på 20 lysår. Den befinder sig 7.500 lysår fra Jorden. Eksplosionen, som Brahe så, fandt sted for 7.900 år siden.'']]

At Tycho Brahe valgte astronomien som livsopgave, skyldtes et ejendommeligt tilfælde: En aften i [[november]] [[1572]] iagttog han på [[Herrevad]] i Skåne en ny, stærkt lysende [[Stjerne (astronomi)|stjerne]] i [[stjernebillede]]t [[Cassiopeia]]. Da det siden [[Menneskets oldtid|oldtiden]] var alment accepteret, at stjerneverdenen var uforanderlig, søgte andre at bortforklare fænomenet ved at påstå, at dette [[himmellegeme]] måtte befinde sig i [[Jordens atmosfære]]. Ved nøjagtige målinger kunne han imidlertid afvise det i [[1573]] i bogen ''[[De nova stella]]''. Det er herfra betegnelsen ''en nova'' stammer om en pludselig opflammende stjerne.

 

 

Supernovaen fra 1572 blev en milepæl i videnskabshistorien. Brahe fastslog, at [[komet]]erne var længere væk end [[Månen]] og ikke noget i jordens atmosfære, som alle mente. Han fastholdt det [[Ptolemaeus|ptolemaeiske]] verdensbillede, der var udbredt: Ikke alene var [[Jorden]] [[universet]]s midtpunkt, men Jorden var ubevægelig. Himlens (tilsyneladende) daglige omdrejning var en ''virkelig'' omdrejning af den "sfære", hvorpå fiksstjernerne var fæstede. Den tanke kunne datiden acceptere, bl.a. fordi den i meget høj grad undervurderede universets dimensioner, og fordi mange som [[Aristoteles]] holdt på, at helt andre love rådede på "himlen" end på Jorden.

Stjerneborg blev opført med et centralt rum med gange ud til flere små observatorier, hvor assistenterne sad. På hans signal råbte de så deres forskellige resultater til Tycho Brahe, som sørgede for at få dem noteret korrekt ned.

 

[[Fil:Tycho Brahes stora murkvadrant, Nordisk Familjebok.jpg|thumb|Illustration af Tycho Brahe i sit laboratorium]]

 

Det var dog ikke kun astronomi og digtning, der optog ham. Sammen med sin morbror [[Steen Clausen Bille]] byggede han [[Danmark]]s første [[papirmølle]] på [[Herrevad]] i Skåne og fik sit eget [[bogtryk]]keri her.<ref>Lauritz Nielsen, ''Tycho Brahes bogtrykkeri. En bibliografisk-boghistorisk undersøgelse'', Vald. Pedersens bogtrykkeri, 1946.</ref>

 

Staten finansierede gavmildt såvel arbejdet som Tycho Brahes adelige levned. Men efter [[Frederik 2.]]s død blev Tycho Brahes forhold til den danske stat ændret. Det førte til, at han måtte flytte sine aktiviter til [[Bøhmen]], hvor han slog sig ned i [[Prag]], hvor han døde og blev begravet. Ifølge et af sine digte forstod han ikke, hvorfor han blev jaget ud af fædrelandet.

 

Tycho Brahe døde i 1601, efter han [[13. oktober]] havde været til middag hos en af sine venner, Peter Vok von Rosenberg. Her blev Brahe syg under middagen – måske af en urinvejsinfektion.

 

 

 

To [[England|engelske]] [[journalist]]er har i deres bog ''Heavenly Intrigue''<ref>[[Joshua Gilder]], [[Anne-Lee Gilder]], ''Heavenly Intrigue: Johannes Kepler, Tycho Brahe, and the Murder Behind One of History's Greatest Scientific Discoveries'', [[Doubleday]], 2004. ISBN 0-385-50844-1.</ref> fremført en teori om, at [[Johannes Kepler]] forgiftede Tycho Brahe med sublimat – et kviksølvholdigt stof. Teorien blev modbevist, da man i 2010 åbnede graven i Prag for at undersøge Brahes dødsårsag. Den [[15. november]] 2012 kom resultatet: "''Tycho Brahe [blev] ikke forgivet med kviksølv og [var] heller ikke medicineret så meget, at han døde af det''". <ref>[http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2012/11/15/072547.htm dr.dk - Nyheder - Nu står det fast: Tycho Brahe blev ikke myrdet med kviksølv]</ref>

Tycho Brahe blev i en afstemning i [[1999]] af P4 Radio Malmös lyttere udråbt til "årtusindets skåning". <ref>[http://presspunkten.blogg.se/2013/september/hven-eller-ven-den-grona-on.html Presspunkten<!-- Bot genereret titel -->]</ref>

 

I astronomien bruges Tycho Brahes navn flere gange:

 

 

== Tycho Brahes Dag ==

[[Fil:Brahe kepler.jpg|thumb|right|Statue af Tycho Brahe og Johannes Kepler i Prag.]]

 

Ifølge observator ved [[Rundetårn]], Erling Poulsen,<ref>Rundetårn: [http://www.rundetaarn.dk/personale/epd.htm Erling Poulsen], hentet 17. januar 2018</ref> har ideen om at visse dage er uheldige intet med Tycho Brahe at gøre. [[Salmonsens Konversationsleksikon]] oplyser: ''"Det er dog sikkert ganske med Urette, at disse Dage er satte i Forbindelse med Tycho Brahe's Navn. Brahe nærede, i det mindste paa sine ældre Dage, stor Mistillid til Astrologien og i Flemløse's paa Uranienborg trykte Astrologi, der nærmest er en praktisk Meterorologi, omtales de uheldige Dage ikke med et Ord."''<ref> [[Salmonsens Konversationsleksikon]]: [http://runeberg.org/salmonsen/2/5/0433.html ''Dagvælger''], hentet 17. januar 2018</ref> Ideen om at bestemte dage skulle være særlig uheldige har ingen videnskabelig basis, hverken astronomisk og astrologisk set.<ref name=EP-rundetårn/> Ideen kan føres tilbage til [[Romerske republik|Den Romerske Republiks]] dage, hvorfra de første lister over uheldige dage kendes ("dies atri", ''grufulde dage'' eller "dies nefasti" ''uheldsvangre dage''), det kan hænge sammen med at uheld blev knyttet sammen med bestemte [[Månen#Månefaser og betragtning fra Jorden|faser]] af [[Månen]], og da man på den tid brugte en [[månekalender]] ville Månens forskellige faser falde på den samme dag i måneden. Senere slog ideen rod i Ægypten og fra gammel tid er uheldige dage blevet kaldt "ægyptiske dage" i Danmark.<ref name=EP-rundetårn/>

* [http://www.kalliope.org/ffront.cgi?fhandle=brahe Tycho Brahes digte på] [[Kalliope]].

* [http://www.kb.dk/da/nb/tema/fokus/tycho3.html Tycho Brahe i musikken og på teatret].

 

{{autoritetsdata}}

 

{{FD|1546|1601|Brahe, Tycho}}

[[Kategori:Astronomer fra Danmark]]

[[Kategori:Astronomiens historie]]