Forskel mellem versioner af "Schweiz"

16 bytes fjernet ,  for 2 år siden
m
bot: flyt sprogikon bagrest; kosmetiske ændringer
m (Robot: Kosmetiske ændringer)
m (bot: flyt sprogikon bagrest; kosmetiske ændringer)
Medlemmerne af edsforbundet anvendte imidlertid ikke navnet før efter afslutningen af [[Schwaben-krigen]] i [[1499]], hvor de begyndte at anvende navnet i trods mod det, andre brugte som skældsord for edsforbundet. Officielt benyttede man dog fortsat betegnelsen »edsforbund«. Først i det [[18. århundrede]] begyndte historikeren [[Johannes von Müller]] at betegne edsforbundets indbyggere som »schweiziske edsforbundsmedlemmer« – ''Schweizerische Eidgenossen''. I 1803 blev begrebet først gang anvendt i forfatningen og dermed officielt anerkendt.
 
Betydningen af navnet Schwyz er ukendt, og da det ikke er muligt at forklare navnet ud fra alemannisk eller latin, skal oprindelsen til navnet sandsynligvis findes fra tiden, før romerne bosatte sig i området. Historikere fra det 15. og 16. århundrede beretter, at folket fra Schwyz var indvandret fra nord på grund af en stor hungersnød. Sagnet fortæller, at Suit besejrede sin bror Schejo i en tvekamp, og at han derfor måtte lægge navn til det nyerhvervede land. I 972 har man første vidnesbyrd om en by, der kaldes ''Suittes''. Navnet kan muligvis stamme fra [[Oldhøjtysk|gammel højtysk]] ''swedan'', der betyder ‘at brænde, at svide’ (jf. dansk/[[Svensk (sprog)|svensk]] ''svide'', [[Islandsk (sprog)|islandsk]] ''svíða''), hvilket kan referere til [[Svedjebrug|svedjebrugetsvedjebrug]]et og skovrydningen for at gøre plads til bebyggelsen.<ref>Adrian Room: ''Placenames of the World'', London, MacFarland and Co., 2003, s. 364.</ref>
 
== Historie ==
I de højere læreanstalter er kompetencen også delt mellem stat og kanton. Staten har således ansvaret for faghøjskolerne og de to tekniske højskoler i Zürich og Lausanne, mens ansvaret for universiteterne ligger hos kantonerne.
 
Med 5 år begynder børnene i ''Vorschule'' som svarer til børnehave og er et toårigt forløb.
 
Med 7 år påbegynder børnene det 5-årige forløb i ''Primarschule''. Når dette forløb er afsluttet fortsætter børnene i 12-årsalderen til ''Sekundarstuffe'', hvor der skal vælges mellem 3 skoleniveauer, alt efter hvilken uddannelse børnene skal have senere i livet. Sekundarstufe består af to trin, hvor den obligatoriske skolegang slutter med første trin. Længden af forløbet er forskelligt mellem kantonerne, men som regel er det samlede forløb med primarschule og første sekundarstufe i alt ni år. Lærebøgerne er også forskellige i kantonerne, men med afslutningen af det obligatoriske skoleforløb skal eleverne have mindst samme niveau.
== Økonomi og erhverv ==
=== Landbrug og råstoffer ===
[[Fil:Terraced vineyards in Switzerland.jpg|thumb|Vinmark i Schweiz]]
Omkring 3,7 % af befolkningen arbejder indenfor [[landbrug]]. Mange små landbrug, landets ugunstige topografi, høje lønninger og strenge forskrifter for dyrehold og landskabsbeskyttelse indvirker negativt på den internationale konkurrenceformåen. Med den tiltagende åbning af verdensmarkederne gennem [[WTO]] står de schweziske landbrug under pres. Sektoren er imidlertid under forandring, og der opstår flere store landbrug i det fladere Mittelland. Således var der en nedgang i antallet af beskæftigede i landbruget fra 1990 til 2000 på 32.000 personer svarende til næsten 25 %. Antallet af landbrug sank også med cirka 25 %, mens det samlede landbrugsareal stort set ikke ændrede sig.<ref>[http://www.bfs.admin.ch Bundesamt für Statistik]</ref><ref>[http://www.blw.admin.ch/agrarberichte/ Agrarberichte des Bundesamts für Landwirtschaft]</ref>
 
=== Tjenesteydelser ===
[[Fil:BIZ Basel.jpg|thumb|Bank für Internationalen Zahlungsausgleich]]
Den tertiære sektor har den største andel af de erhvervsaktive, i alt 72 %. Dominerende indenfor sektoren er handel, sundhed og uddannelse samt bank- og forsikringsvæsen. Bankvæsen står for hele 14 % af BNP og mere end 100.000 er beskæftiget indenfor dette område af økonomien.
 
Turisme spiller også en vigtig rolle gennem de seneste 150 år, hvor Alperne og landets centrale beliggenhed i Europa trækker folk til.
På trods af de mange investeringer i den kollektive trafik har Schweiz også et meget tæt [[motorvej]]ssystem. Størstedelen af befolkningen har mindre end 10&nbsp;km til nærmeste motorvej. Udover [[motortrafikvej]] og [[hovedvej]]e findes der også mange mindre veje over [[bjergpas]]sene.
 
Vejnettet er opdelt i nationale veje (typisk motorveje og regionale hovedveje), kantonveje (typisk hovedveje eller andre større forbindelser indenfor kantonen) og kommuneveje. Der er 1.756&nbsp;km nationale veje (heraf 1.358&nbsp;km motorvej), 18.117&nbsp;km kantonveje og 51.446&nbsp;km kommuneveje.<ref>''Die Schweiz in Zahlen'', [http://www.bav.admin.ch/dokumentation/publikationen/00475/01623/01640/index.html?lang=de Bundesamt für Verkehr] samt ''Mobilität und Verkehr, Taschenstatistik 2007'', Bundesamt für Statistik BFS</ref>
 
Benyttelse af motor og motortrafikveje kræver køb af et mærkat, der koster 40 CHF om året. Endvidere er benyttelse af [[Sankt-Bernhard-Tunnelen]] afgiftsbelagt. Turistsejlads gennemføres på floderne og de store søer.
 
=== Skibstrafik ===
Den eneste [[havn]] med tilslutning til havet findes i [[Basel]] ved [[Rhinen]]. Seks rederier sejler med over 30 skibe under schweizisk flag med en lastekapacitet på omkring 1 mio. ton, hvilket er under 1 promille af verdens tonnage.<ref>[http://www.eda.admin.ch/eda/de/home/topics/envtra/traf/trasea/seashi.html Hochseeschiffe, Eidgenössisches Departement für auswärtige Angelegenheiten]</ref>
 
=== Flytrafik ===
{{Wikiatlas|Switzerland}}
 
* {{de sprog}} [http://www.admin.ch/index.html De føderale myndigheders webportal] {{de sprog}}
* {{de sprog}} [http://www.ch.ch/private/index.html Forbundsregeringens hjemmesider] {{de sprog}}
 
{{Schweiziske kantoner}}
564.953

redigeringer