Versionen fra 28. mar. 2018, 12:18 redigér Rodejong (diskussion \| bidrag) 32.072 edits fix header ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 3. jul. 2018, 18:44 redigér fjern redigering Steenthbot (diskussion \| bidrag) Botter, Undtaget fra IP-blokering 751.959 edits m bot: flyt sprogikon bagrest; kosmetiske ændringer Gå til næste forskel →
Linje 35: \| børn = 15 \| forældre = <!-- (hvis forældre ønskes i én linje) --> \| mor = [[Kirsten Munk ]] \| far = [[Christian 4.]] \| familie = Linje 46: \| fodnoter = }} '''Leonora Christina Ulfeldt''' (født [[8. juli]] [[1621]], død [[16. marts]] [[1698]]) var datter af [[Christian 4.]] og [[Kirsten Munk]]. Hun var [[grevinde]] til [[Hertugdømmet Slesvig\|Slesvig]] og [[Hertugdømmet Holsten\|Holsten]]. == Ægteskab og børn == Hun blev [[9. oktober]] [[1636]] som 15-årig gift med rigsgreve og rigshofmester [[Corfitz Ulfeldt]], men kaldte sig aldrig Ulfeldt. Da forholdet mellem hendes forældre var uklart, måtte hun opfinde sin egen rolle: Da dronningen var død før Leonora blev født, og der ikke var andre ledende damer ved hoffet i København, var det let for hende at tiltrække sig opmærksomhed, hun udfyldte så at sige den ledige rolle som landets førstedame. Senere udtalte hun, at hun var kongens yndlingsdatter, men det har vi kun hendes eget ord for. Selv kaldte [[Christian IV]] Leonora Christinas søster, [[Anne Cathrine Rantzau \|Anna Cathrine]], for sin yndling, da hun var <q>Os lig</q>. Anna Cathrine døde ung i [[1633]], og Leonora overtog hendes plads. Vi ved dog, at Leonora Christina lignede sin far: hun var begavet, havde kunstneriske anlæg for maling, tegning, musik og skriftlig udtryksform og havde let ved både at behage og lære. Hun arvede hans evner for at formulere et præcist, rigt og billeddannende dansk. Foruden dansk mestrede hun også samtidens sprog for internationalt samkvem, fransk, tysk og latin. Under sine ophold i [[Pommern]], [[De Forenede Nederlande\|Nederlandene]], [[Kongeriget Frankrig\|Frankrig]] og [[Kongeriget England\|England]] lærte hun desuden italiensk, spansk og engelsk<ref name ="FranskSelvbiografi">{{cite web \|url=http://www.kb.dk/permalink/2006/manus/679/dan/ \|title=Leonora Christine: Den franske selvbiografi\|udgiver=Det kongelige Bibliotek\|accessdate=2016-01-03}} — italiensk lærte hun i 1642-46 af en privat lærer i [[København]] (ibidem, side 17), hendes mand underviste hende i spansk, mens parret var i [[Stralsund]] og nåede at oversætte en lille spansk bog med titlen <cite>Mathias de los Royes</cite> (ibidem, side 22), mens hun under sit ophold i [[London]] i 1663 lærte engelsk af en privat lærer (ibidem, side 51). </ref>. Hun blev til sit 6. år opdraget hos mormoderen [[Ellen Marsvin]], siden af [[Karen Sehested]] hovedsagelig på Frederiksborg og blev som niårig trolovet med den 15 år ældre Corfitz Ulfeldt. De blev gift seks år senere. Parret boede først på [[Elmelunde]] eller Stegehus på Møn, som Corfitz Ulfeldt havde i forlening i 1636 og 1637. Hendes tilkommende familie var ikke rig, og der var mange børn, så alt måtte komme fra Leonora og hendes far. Linje 63: * Anne Cathrine (født 18.3.1639, død 27.5.1707 i [[Wien]]; trolovet 1647-51 med Kai Lycke; gift 3.5.1672 med Jan Wigilius Cassetta i [[Belgien]]) * Franz (født ca. 1640, død før 18.12.1642) * Ludvig (født 1641, død 1668 ved en minesprængning på [[Xanthi]] i [[Grækenland]] * Corfitz (født 1642, død8.8.1688 i [[London]]) * Ellen Christina (født okt. 1643, død 11.12.1677 i [[Brugge]]; hun blev prist for sin begavelse og lærdom) Linje 83: == Fangenskab == Frederik 3. forlangte hende udleveret som [[Corfitz Ulfeldt\|Ulfeldts]] medskyldige i [[højforræderi]], hvorfor hun blev arresteret og sendt til [[København]], hvor hun blev holdt fængslet i [[Blåtårn (Københavns Slot)\|Blåtårn]] på [[Københavns Slot]]. Hun nægtede kendskab til Corfitz Ulfeldts landsskadelige handlinger, men blev uden rettergang eller dom holdt fanget i Blåtårn i næsten 22 år ([[1663]]-[[1685]]).<ref>[http://www.adl.dk/adl_pub/pg/cv/ShowPgText.xsql?nnoc=adl_pub&p_udg_id=100&p_sidenr=329 Arkiv for dansk litteratur – HC Andersens fejltagelse går ikke på tiden, men stedet]<br />Leonora Christina sad fængslet i det Blå Tårn i 21 år, 9 måneder og 11 dage.</ref> Det var her, hun skrev sin franske selvbiografi. I [[1673]] begyndte hun sit ''[[Jammers Minde]]'', en skildring af fængselslivet stilet til hendes børn. Manuskriptet så først offentlighedens lys i [[1867]] og skabte sensation. Det er ikke alene noget for perioden så sjældent som en fremragende selvbiografi, men en skarp og velskrevet skildring af menneskelig fornedrelse og sjælelig storhed. <ref>[http://www.eremit.dk/ebog/jam/jam1.html "JAMMERS-MINDE"] - en nøjagtig eText-kopi af [[Sophus Birket Smith]]s (1838-1919) kommenterede udgave, trykt i København 1900; GYLDENDALSKE BOGHANDELS FORLAG. Hentet 24. februar 2018</ref> ''Jammers Minde'' inspirerede maleren [[Kristian Zahrtmann]] til en serie på ca. 20 billeder fra hendes liv: fra anholdelsen, indsættelsen i Blåtårn over hendes unge dage som kongedatter, til en bizart hævngerrig skildring af Sophie Amalies død. == Sidste år i kloster == Linje 99: Den [[bornholm]]ske maler [[Kristian Zahrtmann]] var meget optaget af Leonora Christina. I 1871 malede han det første af sine Leonora Christina-billeder ''Slotsfogden skæmter med Kvinderne i den nylig fængslede Kongedatters Kammer på Blaataarn''. Det fulgtes af ca. 20 betydelige værker med motiver fra Leonora Christinas dramatiske liv bygget på hendes selvbiografi ''[[Jammers Minde]]''. Fra sin ungdom havde han følt varmt for Leonora Christina. Nu blev han både hendes forherliger og hendes hævner. I 1873 kom ''Leonora Christina forlader Fængselet'', og han fordybede sig i hendes personlighed og karakter, og kæmpede for at få samtiden til at se andet i hende end en afskyelig landsforræder. Blandt de mange malerier er ''Leonora Christina i Fængselet'' (1875, [[Den Hirschsprungske Samling]]); hun ser, liggende på sit leje, rotterne æde af det brændende lys;, ''Corfits Ulfeldt og Leonora Christina'', ''Leonora Christina på Maribo Kloster'' (1883; Kunstmuseet),<ref>[http://130.226.236.38/smkweb/vark.asp?ObjectId=11092 Leonora Christina på Maribo Kloster]. {{dødt link}}</ref> ''Leonora Christina undersøges af Sophie Amalies Tjenerinder'' (1888, Den Hirschsprungske Samling) og det grufulde og hævngerrige ''Dronning Sophie Amalies Død'' (1882 Den Hirschsprungske Samling). == Galleri == <gallery mode=packed heights=180px> Leonora Christina by Kristian Zahrtmann.jpg\|Leonora Christina i fængsel. [[Den Hirschsprungske Samling]]. Linje 115: [[Fil:Leonora Christina IMO 9557848 - 2.JPG\|thumb\|right\|Navnet på ''[[Leonora Christina (skib fra 2011)\|hurtigfærgen]]'' Leonora Christina er hadet og elsket. Det krævede en folkeafstemning for at afgøre om navnet måtte blive på skibet.]] == Noter == {{reflist}} Linje 130: * [http://www.kb.dk/permalink/2006/manus/679/dan/ Manuskriptet til "Den franske selvbiografi"] – på kb.dk * [https://kalliope.org/da/bio/leonora Leonora Christina] – på Kalliope.dk * ~~{{nl sprog}}~~ [http://www.leonorachristina.nl/leonora-christina/ leonorachristina.nl] – Foreningen Leonora christina stimulerer de oversættelsesprojekter fra Scandinaviske sprog til det nederlandske sprog. {{nl sprog}} * Wamberg, Bodil. ''[https://ereolen.dk/ting/object/870970-basis%3A29304122 Leonora Christina: Dronning Af Blåtårn: Biografi]''. N.p.: [[Aschehoug]], 1990. Print. (ebook) Linje 139: {{FD\|1621\|1698\|Ulfeldt, Leonora Christina}} [[Kategori:Danskere i 1600-tallet]] [[Kategori:Selvbiografer fra Danmark]]

Leonora Christina Ulfeldt: Forskelle mellem versioner