Imam: Forskelle mellem versioner

'''Imām''' (egl. ’symbol, leder, ideel eksempel, arketype og førende’,<ref name=EIr>{{en sprog}} ''EIq'', Brill Online, ''Imām'' af Imtiyaz Yusuf. {{en sprog}}</ref> moderne dansk retskrivning '''Imam''', [[Persisk (sprog)|persisk]]: امام, [[Arabisk (sprog)|arabisk]]: إمام) bærer i praksis enten betydningen af en (vej)leder, hæderstitel eller standsperson. Termen er bredt anvendt indenfor både [[Shiisme]] og [[Sunnisme]] ([[Islam|islamsislam]]s to største denominationer), selvom begge trostolkninger betragter termen en anelse anderledes, dette både indenfor [[Fiqh|islamiske retsvidenskab]] (''fiqh'') og i daglig tale. I [[Danmark]] blev termen ''imam'' ([[substantiv]]) officielt en del af det danske sprog fra år [[1959]].<ref>''Nye Ord 1955-98'', Gyldendal (1999), opslag på ''imam'', af [[Pia Jarvad]] ([http://nyeordidansk.dk/noid/noid.htm?q=imam online]).</ref><ref group="note">Herfra har man på dansk også senere (år 2000) fået termen ’fængselsimam’ ([[substantiv]]), med en vis sandsynlighed inspireret fra den danske [[fængselspræst]].</ref> Her blev betegnelsen bredt defineret som: ”leder af muslimsk gudstjeneste; islamisk religiøs og verdslig leder”. Senere blev betegnelsen tilføjet flere betydninger, hvor termen adskilte mellem betydningen af en (vej)leder og standsperson (hvor sidstnævnte særskilt anvendes indenfor [[Shiisme]]): (''1. betydning'') ”islamisk leder af [[Salah|bønnen]] i en [[moské]]” og (''2. betydning'') ”titel på forskellige islamiske overhoveder, især shiitisk overhoved der anses for at efterfølge {{sic|[[Mohammed|Muhamed]]}} som islams leder”.<ref>''Den Danske Ordbog (DDO) (1955–)'', opslag på ''imam'' ([http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=imam online]).</ref> I daglig tale er det primære den første betydning (dvs. en imam som leder af fx en [[Islam|muslimsk]] [[menighed]]) der primært omtales, selvom denne på ingen måde fremgår særlig dækkende for termens alsidige betydning og anvendelse.<ref group="note">[[Iman M. Kashi]] hvis forskningsområde berøre tidlig [[islam]] og [[Shiisme]] skriver hertil: ”Betegnelsen imam (''imām'') er et ukendt land (''terra incognita'') for de fleste i Vesten, specielt ved omtale af Shīʿa imamerne. Der er oftest en forveksling mellem den, der leder en muslimsk menighed, titlen på prominente historiske figurer og en standsperson inde for islam. Overordnet kan disse tre grove kategorier opsummeres som en (a) leder, (b) hæderstitel eller (c) gudsmand …” — Iman Kashi, [http://shiisme.dk/ Shiisme], s. xxii.</ref> Indenfor [[Dansk (sprog)|dansk]] islamlitteratur har der været en tendens til at anvende betegnelsen ud fra dens almenkendte betydning (dvs. en imam som leder af fx en muslimsk menighed) og i tilfældet af at der ønskes at tillægge ordet en anden vægt eller betydning, er denne særligt blevet uddybet i kontekst. Med dette er den brede danske forståelse af termen imam indsnævret til et af de tre aspekter betegnelsen ''imam'' i sin praktiske realitet betegner (respektive som enten (vej)leder, hæderstitel eller standsperson).

Betegnelsen '''imam''' ([[Arabisk (sprog)|arabisk]]: ”إمام,”, [[translitteration]]: ”Imām”, [[Transskription (sprog)|transskription]]: ”Imam”, [[oversættelse]]: ”Imam”, [[International Phonetic Alphabet|IPA]]: [iˈmæˀm]) og [[Pluralis#Pluralis|flertalsformen]] '''imamer''' (''aʿimma'') har sin oprindelse i de [[semitiske]] [[sprog]]. I sin originale betydning rummer termen ''imam'' egenskaber som lederskab, forvaltning eller styring, dette både hvad angår de [[Teologi|teologisketeologi]]ske, [[Spiritualitet|spirituelle]] og [[Politisk|politiskepolitisk]]e aspekter. Oprindeligt blev betegnelsen anvendt i denne brede kontekst, som de [[Koranen|koraniske]] anvendelse også bekræfter; først senere blevet termen tildelt mere begrænset betydninger indenfor forskellige domæner indenfor [[Religion|religionenreligion]]en [[islam]]. Termen gennemgik en større betydningsudvikling akkurat i den religiøse og politiske diskurs der efterfulgte [[Profet|profetenprofet]]en [[Muhammed]]s [[død]] i [[år]] [[632]]. Som forskellige overbevisninger i tidlig [[islam]] førte til adskilte denominationer, bevægelser og fraktion, blev betegnelsen imam tillagt forskellige betydning – imidlertid alle centret om dets originale betydninger med varierende vægt på [[ideologi]]ske, teologiske og politiske aspekter. I moderne kontekst betegner en imam enten en (vej)leder, hæderstitel eller standsperson, alle med varierende vægt på den originale koraniske anvendelse og de [[Historie|historiske]] udviklinger termen har gennemgået.

Termen ''imam'' forekommer i [[Koranen]] sammenlagt syv gang i [[Singularis|singularisformsingularis]]form og fem gange i [[Pluralis|pluralisformpluralis]]form. Den første koraniske anvendelse af betegnelsen er i reference til [[profeten]] [[Abraham]] som leder af menneskeheden:

Den nok almindeligste brug af betegnelsen ''imam'' er som titlen på den, der leder en [[muslimsk]] [[menighed]].<ref group="note">Dette både i general forstand som [[leder (ledelse)|leder]] af en [[menighed]] eller mere specifikt som leder af [[Fredagsbøn|fredagsbønnenfredagsbøn]]nen ved en menighed. Ved sidstnævnte tilfælde tiltales ''imamen'' mere specifikt som ’Imamen af fredag[sbønnen]’ (''imām-jumʿa''). I [[Iran]] hvor [[Statsreligion|statsreligionenstatsreligion]]en er [[Shiisme]], samt andre lande med større shiitiske befolkningsgrupper, anvendes ''imām-jumʿa'' også mere afklarende, for ikke at forveksle mellem en ''imam'' som standsperson.</ref> Denne position tilfalder oftest den mest kyndige indenfor eller ældste [[religiøse]] individ i den lokale menighed.<ref group="note">En imam af en lokal menighed fungere i ligeså høj grad som vejleder, idet denne står til rådighed overfor meningen som en religiøs repræsentant.</ref> Ved særlige muslimske [[Forsamlingshus|forsamlingshuseforsamlingshus]]e, [[Forening|foreningerforening]]er og [[Moské|moskéermoské]]er vil imamen som menighedsforstander være ansat til at udøve et hverve – med dette betegner termen i denne brug ikke en [[profession]] eller [[Akademisk grad|rang]]. Ved bortfald af hvervet som imam af [[Helligdom|helligdommenhelligdom]]men, bortfalder også betegnelsen for den pågældende. Selvom dette er den mest generelle anvendes af betegnelsen imam på dansk, er denne betydningstillæggelse ikke identisk med termens generelle og brede definition af en imam, der betegner enhver der (vej)leder en skare af muslimer.

* [[Præst]]: i sin bogstavstro betydning som ”[[person]] der leder hellige [[Ceremoni|ceremonierceremoni]]er inden for en [[religion]]…”<ref>''Den Danske Ordbog (DDO) (1955–)'', opslag på ''præst'' ([http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=pr%C3%A6st online]).</ref> er identisk med en imam som leder (eksempelvis af en fællesbøn). I moderne brug betegner en præst også en [[religiøs]] [[funktionær]], der hermed gør sammenligningen mellem en imam og præst (i general brug) misvisende. Her vil en præst kunne sammenlignes med en uddannet lærd der er hvervet som imam af en menighed.

* Enhver moden [[muslim]].<ref group="note">Der eksister forskellige [[Dogme|dogmatiske]] aspekter blandt de forskellige islamiske retsskoler af hvilken aspekter der skal være gældende, forinden man kan figurere som imam – en af disse er at personen har nået en moden alder (dvs. [[Pubertet|pubertetsalderenpubertet]]salderen). Hertil er der også andre aspekter som er [[Køn|kønsrelateredekøn]]srelaterede, fx det at [[Kvinde|kvindenskvinde]]ns [[kønsrolle]] generelt ikke kan funger som en imam (i eksempelvis fællesbøn) for en forsamling der også er sammensat af [[Mand|mænd]].</ref>

Inden for [[Shiisme]]<ref group="note">Betegnelsen anvendes kun indenfor klassisk Shiisme (dvs. Ithnāʿasharī) samt Ismāʿīlī Shīʿa-grenen. Zaydī-Shīʿa bekender sig ikke til imamer som standspersoner og gudsmænd.</ref> anvendes betegnelsen ''imam'' også i en særlig teknisk betydning, dette udelukkende i omtale af tolv på hinanden følgende standsperson. Her er imambegrebet tolket som standspersoner og gudsmænd udstyret med særlige egenskaber fra [[Gud (monoteistisk)|Gud]]. Tilsvarende alle de tidligere [[Apostel|apostellerapostel]]ler og [[Profet|profeterprofet]]er samt andre gudsmænd indenfor [[islam]], er de [[Tolv Imamer|tolv imamer]] gudsmænd og [[Prædestination|prædestineret]] på forordningen af Gud. Akkurat som profeten [[Muhammed]] blev guddommelig udnævnt som Guds sidste forkynder og sendebud, udnævnte Muhammed blandt sine blodbeslægtede en imam som sin direkte efterkommer og -følger. Hermed er imambegrebet i denne betydning den fra profeten Muhammeds nedstammende samt det faktum, at imam-rækken er guddommelig forordnet og forudbestemt, hvor hver enkelt imam udnævner sin efterfølger blandt sine direkte efterkommere.<ref name=autogeneret1 />

* [[Pave]]: titlen for den [[Romersk katolske kirke|romersk-katolske kirkes]] overhoved der af menigheden udnævnes som temporær øverste [[biskop]]. Dennes opgave indebære bl.a. at ordinere og føre tilsyn med [[Præst|præsternepræst]]erne, samt det at fungere som spirituel identitet for [[Religion|religionenreligion]]en udadtil. Hermed fungere betegnelsen delvis overlappende med en imam som standsperson, idet imamens autoritet ikke kun er begrænset til den spirituelle sfære samt at denne er forordnet og udvalg af Gud.

* {{da sprog}} Kashi, Iman. ''[http://shiisme.dk Shiisme – Oprindelse, Tro & Praksis]''. København, 2012 | ISBN 978-87-995500-0-5. {{da sprog}}

* {{en sprog}} Algar, Hamid. ''Religion and state in Iran 1785-1906''. Berkeley-Los Angeles, 1969. {{en sprog}}

* {{en sprog}} The Oxford Encyclopedia of the Islamic World, red. John L. Esposito. Oxford Islamic Studies Online ([http://www.oxfordislamicstudies.com/ online], begrænset adgang). {{en sprog}}