Jacques-Louis David: Forskelle mellem versioner

Jacques-Louis David blev favoriseret af [[Ludvig 16. af Frankrig|Ludvig 16.]] inden [[Den Franske Revolution]]. Da revolutionen kom, støttede David omvæltningerne, og blev en ivrig republikaner og ven af [[Maximilien Robespierre|Robespierre]]. Han var formand for [[Nationalkonventet]] fra den 5. til den 20. januar 1794, og var medunderskriver på kongens dødsdom.

Da Robespierre blev væltet og siden henrettet blev David også dødsdømt, men han blev reddet af amnestien 26. oktober 1795. Siden skulle han blive [[Napoleon 1. af Frankrig|Napoleons]] foretrukne maler, og David malede i 1806-07 det enorme billede, der viser Napoleon og kejserinde Josefines kroning i 1804.<ref>{{en sprog}} [http://www.louvre.fr/en/oeuvre-notices/consecration-emperor-napoleon-and-coronation-empress-josephine-december-2-1804 The Consecration of the Emperor Napoleon and the Coronation of Empress Joséphine] d. 2. december 1804 | Louvre Museum | Paris {{en sprog}}</ref> Da Napoleon var endeligt afsat, og [[Huset Bourbon|bourbonerne]] vendte tilbage, måtte David søge i eksil i [[Bruxelles]]. Den nye konge, [[Ludvig 18. af Frankrig|Ludvig 18.]], var Ludvig 16.'s bror og Davids navn på dødsdommen kunne ikke bortforklares. David endte derfor sine dage i Bruxelles.

Efter [[Académie royale de peinture et de sculpture|Kunstakademiets]] nedlæggelse i 1793 drev David sin egen skole for unge kunstnere i lokaler på [[Louvre]]. Her blev eleverne mødt med kravet om at tegne og male efter naturen. I praksis bestod undervisningen i tegning efter levende model. Mange franske og udenlandske kunstnere var igennem Davids skole heriblandt [[Antoine-Jean Gros]], [[Jean-Auguste-Dominique Ingres|J.-A.-D. Ingres]] og [[C.W. Eckersberg]], der tog Davids undervisningsprincipper med sig til København, da han i 1818 blev professor ved [[Det Kongelige Danske Kunstakademi|Det Kongelige Academie for de skjønne Kunster]].

David malede nogle af de mest berømte værker i tiden før, under og efter Den Franske Revolution. I 1784 brød han endegyldigt med [[Rokoko|rokokoenrokoko]]en og malede [[Horatiernes ed]].<ref>{{en sprog}} [http://www.louvre.fr/en/oeuvre-notices/oath-horatii The Oath of the Horatii] | Louvre Museum | Paris {{en sprog}}</ref> Kompositionen er i en streng nyklassicistisk stil, som nærmest lader personerne optræde på en teaterscene. Motivet kom fra antik, romersk historie og lægger vægt på stoicisme og patriotisme. David ønskede at genoptage [[Nicolas Poussin|Poussin]] og [[Charles Le Brun|Le Bruns]] kunstneriske principper, der byggede på antikkens idealer, og dermed blev han en af faderfigurerne for den nyklassicistiske kunst.

I 1799 malede David [[Sabinerinderne]], der markerede forsoning efter Den Franske Revolution.<ref>{{en sprog}} [http://www.louvre.fr/en/oeuvre-notices/intervention-sabine-women The Intervention of the Sabine Women] | Louvre Museum | Paris {{en sprog}}</ref> Historien om de sabinske kvinder, som blev ranet af romerne, er velkendt i billedkunsten. David valgte et senere punkt i fortællingen, hvor sabinerinderne forhindrer deres landsmænd i at nedslagte romerne. I mellem tiden havde kvinderne stiftet familie med fjenderne, og tiden var nu til fred. Det er denne scene David illustrerer. Som noget nyt udstillede maleren ikke sit store billede på den årlige [[Salon|salonudstillingsalon]]udstilling, men viste det i sine egne lokaler i Louvre og tog entré.

Da Napoleon kom til magten fik David en ny arbejdsgiver, og malede adskillige portrætter af kejseren samt kroningsbilledet, der vakte stor opsigt.

Jacques-Louis David - The Emperor Napoleon in His Study at the Tuileries - Google Art Project.jpg|Jacques-Louis David, ''Kejser Napoleon i sit studerekammer i Tuilerierne'', 1812, [[National Gallery of Art]]