Wikipedia

Løve: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
m bot: ændre fra engelsk til dansk datoformat
m bot: flyt sprogikon bagrest; kosmetiske ændringer
Linje 25:
'''Løven''' ([[latin]]: ''Panthera leo'') er en af de fem [[store katte]] i [[slægt (biologi)|slægten]] ''[[Panthera]]'' og et medlem af [[kattefamilien]]. Det er den næststørste nulevende katteart efter [[tiger]]en, hvor nogle hanner kan veje over 250&nbsp;kg.<ref name = "nowak"/> Der findes vilde løver i det [[Subsaharisk Afrika|subsahariske Afrika]] og i [[Asien]] (hvor en [[Moderat truet|truet]] bestand lever i [[Gir Forest National Park]] I [[Indien]]). Løverne forsvandt fra [[Nordafrika]] og [[Sydvestasien]] for mange år siden, men dog i [[historisk tid]]. Indtil slutningen af [[Pleistocæn]], for omkring 10.000&nbsp;år siden, var løven det mest udbredte landpattedyr efter mennesket. Den kunne findes i størstedelen af Afrika, igennem hele [[Eurasien]] fra det vestlige Europa til Indien, og i Amerika fra [[Yukon]] til [[Peru]].<ref name=Harington69/>
 
I naturen lever hanner sjældent mere end 10 til 14 år, da de skader de pådrager sig ved konstant at slås med andre hanner væsentligt reducerer deres levetid.<ref>{{Cite book|last=Smuts |first=G.L. |year=1982 |title=Lion|publisher=Macmillian South Africa (Publishers)(Pty.) Ltd.|location=Johannesburg |page=231|isbn= 0-86954-122-6}}</ref> I fangenskab kan de leve i mere end 20 år. Løven opholder sig typisk på [[savannen]] og på [[græsslette]]r, selvom de kan søge til bushen og [[skov]]e. Løver er usædvanligt [[sociale dyr]] sammenlignet med andre katte. En løveflok består af beslægtede hunner og unger, samt en mindre gruppe voksne hanner. Grupper af hunløver jager typisk sammen, og angriber normalt store [[hovdyr]]. Løver er [[Toprovdyr|øverst i fødekæden]], og indgår som en vital del af [[Økosystem|økosystemetøkosystem]]et, selvom de også æder ådsler, hvis muligheden byder sig. Løver jager normalt ikke mennesker, selvom der har været eksempler på at det er sket.
 
Løven er en [[Sårbar|sårbar art]], og bestanden i Afrika blev i løbet af de sidste to årtier af det [[20. århundrede]] reduceret med 30-50 %.<ref name=IUCN>{{IUCN2006|bedømmere=Nowell & Bauer|år=2004|id=15951|titel=Panthera leo|dato=2006-05-11}} Indeholder en længere beskrivelse af hvorfor arten er sårbar.</ref> Løvebestande har svært ved at opretholde sig selv udenfor reservater og nationalparker. Selvom grunden til tilbagegangen ikke er fuldt forstået, så er tab af levesteder og konflikter med mennesker i øjeblikket de to største kilder til bekymring. Løver er blevet holdt i [[menageri]]er siden [[romerriget]], og har været meget eftertragtede til fremvisning i [[zoologisk have|zoologiske haver]] over hele verden siden slutningen af det [[18. århundrede]]. Flere zoologiske haver samarbejder globalt i avlsprogrammer for den truede [[Asiatisk løve|asiatiske underart]].
Linje 32:
 
== Etymologi ==
Ordet ''løve'' kommer fra [[Nedertysk|middelnedertysk]] leu/lewe/louwe (ligesom det [[tysk (sprog)|tysktyske]]e ''Löwe''), og endnu tidligere fra [[oldhøjtysk]] leo/lewo/louwo. I sidste ende nedstammer ordet fra [[latin]] leo og [[oldgræsk]] λέων (léōn).
 
== Taksonomi og udvikling ==
Linje 55:
Der fandtes flere yderligere underarter af løver i [[forhistorisk tid]]:
* ''P. l. atrox'', kendt som den [[amerikansk løve|amerikanske løve]] eller amerikanske huleløve, eksisterede i stort antal i Amerika fra [[Canada]] til [[Peru]] i den pleistocæne epoke indtil for omkring 10.000 år siden. Denne form, samt huleløven, betragtes sommetider som separate arter, men nylige fylogenetiske studier antyder, at de begge er underarter af løven (''Panthera leo'').<ref>Barnett, Ross ''et al.'' (2009): [http://www.clas.ufl.edu/users/mbinford/GEOXXXX_Biogeography/Literature_reports_by_students/Sixth%20Report/Townsend_2009_BarnettEtAl_Pleistocene_Lion_Phylogeography.pdf Phylogeography of lions (Panthera leo ssp.) reveals three distinct taxa and a late Pleistocene reduction in genetic diversity] [[Molecular Ecology|Mol. Ecol.]] Vol.18, p.1668-1677.</ref><ref name="BurgerJ-Molecular-phylogeny" /> Dette var en af de største underarter af løver, der har eksisteret, og dens kropslængde bliver vurderet til at have været 1,6-2,5&nbsp;m.<ref name="Quaternary extinctions">{{Cite book|last=Martin |first=P.S. |title=Quaternary Extinctions |year=1984 |publisher= University of Arizona Press|location= Tucson, Arizona|url=http://books.google.com/?id=O8SgPwAACAAJ|isbn=0-8165-1100-4 }}</ref>
* ''[[Panthera leo fossilis|P. l. fossilis]]'' var udbredt for omkring 500.000 år siden; der er blevet fundet fossiler i [[Tyskland]] og [[Italien]]. Underarten var større end nutidens afrikanske løver og kunne blive på størrelse med den amerikanske huleløve.<ref name="BurgerJ-Molecular-phylogeny" /><ref>Ernst Probst: Deutschland in der Urzeit. Orbis Verlag, 1999. ISBN 3-572-01057-8</ref> [[Fil:Lascaux-diverticule-félins.jpg|thumb|[[Huleløve]]r i [[Lascaux-hulerne]].]]
* ''P. l. spelaea'', kendt som [[Huleløve|huleløvenhuleløve]]n opstod i Eurasien for 300.000 til 10.000 år siden.<ref name="BurgerJ-Molecular-phylogeny" /> Denne art er kendt fra [[Hulemaleri|hulemalerierhulemaleri]]er fra [[ældre stenalder]] (som vist til højre) samt elfenbensfigurer og andet,<ref name="Packer00">{{Cite journal| last=Packer | first=Craig | coauthors=Jean Clottes | title=When Lions Ruled France | journal=Natural History | volume=| issue=| pages=52–57 | month=November | year=2000 | url=http://www.lionresearch.org/current_docs/m_pdf/36.pdf | format=PDF | accessdate=2007-08-27}}</ref> der tyder på at den havde udstående ører, haledusk, måske svage tigerlignende striber og at i det mindste nogle havde krave eller primitiv manke omkring halsen, det vil sige muligvis hanner.<ref name="Koenigswald02"/>
* ''[[Panthera leo vereshchagini|P. l. vereshchagini]]'', er en form fundet i [[Jakutien]] ([[Rusland]]), [[Alaska]] ([[United States|USA]]), og [[Yukon]] ([[Canada]]). Analyser af kranier og kæber af denne løve viser, at den var tydeligt større end den europæiske huleløve og mindre end den amerikanske løve.<ref name="BurgerJ-Molecular-phylogeny" /><ref>{{Cite journal|last= Baryshnikov|first=G.F. |coauthors=G. Boeskorov |year=2001 |title=The Pleistocene cave lion, ''Panthera spelaea'' (Carnivora, Felidae) from Yakutia, Russia |journal=Cranium |volume=18 |issue=1 |pages=7–24 |doi=}}</ref>
 
Linje 79:
 
[[Fil:HansomeLion 002.jpg|thumb|Under konfrontationer med andre får manken løven til at se større ud.]]
Vægten for fuldvoksne løver ligger mellem 150–250&nbsp;kg for hanner og 120–182&nbsp;kg for hunner.<ref name="nowak">{{Cite book|last=Nowak |first= Ronald M. |year=1999 |title=Walker's Mammals of the World |location=Baltimore |publisher=Johns Hopkins University Press |isbn=0-8018-5789-9}}</ref> Nowell og Jackson har rapporteret en gennemsnitsvægt på 181&nbsp;kg for hanner og 126&nbsp;kg for hunner.<ref name="CAP"/> Løver varierer ofte i størrelse alt afhængig af deres miljø og område, hvilket resulterer i en stor spredning af dokumenteret vægt. For eksempel er løver i det [[sydlige Afrika]] generelt 5 procent tungere end løver i [[Østafrika]].<ref>Scott, Jonathon; Scott, Angela. (2002) ''Big Cat Diary: Lion'', p. 80</ref>
 
Hoved og kropslængde er 170–250&nbsp;cm for hanner og 140–175&nbsp;cm for hunner; skulderhøjden er op til 123&nbsp;cm hos hanner og 107&nbsp;cm hos hunner. Halelængden er 90–105&nbsp;cm hos hanner og 70–100&nbsp;cm hos hunner.<ref name="nowak"/> Den længste løve der kendes til var en sortmanket han skudt nær Mucsso i det sydlige [[Angola]] i oktober 1973; den tungeste løve man har kendt til i det fri var en menneskeæder skudt i 1936 udenfor Hectorspruit i det østlige [[Transvaal]] i [[Sydafrika]] – den vejede 313&nbsp;kg.<ref>Wood, The Guinness Book of Animal Facts and Feats. Sterling Pub Co Inc (1983), ISBN 0-85112-235-3</ref> Løver i fangenskab bliver ofte større end vilde løver – den tungeste løve der kendes var en han i Colchester Zoo i England kaldt Simba i 1970, som vejede 375&nbsp;kg.<ref>[http://www.junglephotos.com/africa/afanimals/mammals/lionnathist.shtml Jungle Photos Africa Animals mammals – lion natural history] Wood, G. 1983. The Guinness book of animal facts and feats. Sterling Pub. Co. Inc. 3rd. edition. 256 pp.</ref>
Linje 94:
Videnskabsfolk mente engang at nogle underarters status kunne bevises ved [[morfologi (biologi)|morfologi]], heriblandt mankens størrelse. Morfologi blev brugt til at identificere underarter såsom [[Atlasløve]]n og [[kapløve]]n. Forskning har dog indikeret at miljømæssige påvirkninger såsom omgivelsernes temperatur kan have indflydelse på størrelsen og farven på en løves manke.<ref name=West/> Den koldere temperatur i europæiske og nordamerikanske [[zoologisk have|zoologiske haver]] kan for eksempel resultere i en tykkere manke. Dermed kan manken ikke bruges til at identificere underarter.<ref name="Conservation-Genetics:Preserving-Genetic-Diversity">{{Cite journal|last=Barnett |first=Ross |coauthors=Nobuyuki Yamaguchi, Ian Barnes and Alan Cooper |month=August |year=2006 |title=Lost populations and preserving genetic diversity in the lion ''Panthera leo'': Implications for its ''ex situ'' conservation |journal=Conservation Genetics |volume=7 |issue=4 |pages=507–514 |doi=10.1007/s10592-005-9062-0}} <!-- url not accessible at the moment http://abc.zoo.ox.ac.uk/Papers/consgen06_lion.pdf--></ref><ref name="yamaguchi-haddane">{{Cite journal|last=Yamaguchi |first=Nobuyuki |coauthors=B. Haddane |year=2002 |title=The North African Barbary lion and the Atlas Lion Project |journal=International Zoo News |volume=49 |pages=465–481}}</ref> Den asiatiske underarts hanner har dog generelt tyndere manke end den gennemsnitlige afrikanske løves.<ref name="Menon">{{Cite book|last=Menon |first=Vivek |year=2003 |title=A Field Guide to Indian Mammals |location=Delhi |publisher=Dorling Kindersley India |isbn=0-14-302998-3| pages=}}</ref>
 
Der er fundet mankeløse løver i [[Senegal]] og [[Tsavo East nationalpark]] i Kenya, og den oprindelige hvide løvehan fra Timbavati havde heller ingen manke. Hormonet [[testosteron]] er blevet forbundet med mankens vækst, og derfor har [[Kastration|kastrerede]] løver ofte en meget lille – og nogle gange slet ingen – manke, da fjernelsen af [[Testikler|testiklernetestikler]]ne hæmmer produktionen af testosteron.<ref>{{Cite journal| first = Linda | last = Munson | date = 3. marts 2006 | title = '''Contraception in felids''' | journal = Theriogenology| pmid = 16626799 | volume = 66 | issue = 1 | pages = 126–134 | doi = 10.1016/j.theriogenology.2006.03.06 }}</ref> Manglen på en manke kan somme tider også findes i indavlede løvebestande; indavl fører også til forringet frugtbarhed.<ref>{{Cite web| last=Trivedi | first =Bijal P. | title=To Boost Gene Pool, Lions Artificially Inseminated | work=National Geographic News | publisher=National Geographic | date=12. juni 2002 | url=http://news.nationalgeographic.com/news/2002/06/0612_020612_TVlion.html| accessdate= 2007-09-20}}</ref>
 
[[Fil:Lightmatter lioness.jpg|thumb|En løvinde med den "krave" der nogle gange fører til en fejlagtig identifikation som han]]
Mange løvinder har en krave som kan ses i nogle positurer. Somme tider er den indikeret på skulpturer og tegninger, specielt i værker fra oldtiden, og er fejlagtigt blevet set som en hans manke. Den er dog anderledes end en manke, da den sidder ved kæbelinjen under ørerne, er meget tyndere og oftest slet ikke kan ses, hvorimod en manke strækker sig over hannens ører, og dækker nogle gange omridset af dem fuldstændigt.
 
[[Hulemaleri]]er af eksisterende europæiske [[Huleløve|huleløverhuleløve]]r viser udelukkende dyr uden manke, eller med blot et lille tegn på manke, hvilket kan indikere at de var mankeløse.<ref name="Koenigswald02">{{de icon}} {{Cite book|last=Koenigswald |first=Wighart von |year=2002 |title=Lebendige Eiszeit: Klima und Tierwelt im Wandel |location=Stuttgart |publisher=Theiss |isbn=3-8062-1734-3| pages=}} {{de icon}}</ref>
 
=== Hvide løver ===
Linje 128:
[[Fil:Loewen elefanten.jpg|thumb|Løver ved Savuti i Botswana er kendt for relativt ofte at jage unge elefanter]]
[[Fil:Lion.ogv|thumb|300px|En video af en løve i vildnisset.]]
Løvernes byttedyr er hovedsageligt store pattedyr, specielt [[gnu]]er, [[impala]]er, [[zebra]]er, [[Afrikansk bøffel|bøfler]] og [[vortesvin]] i Afrika, og [[nilghai-antilope]], [[vildsvin]] og forskellige [[hjort]]earter i Indien. Mange andre arter jages, afhængigt af tilgængelighed. Disse omfatter normalt [[hovdyr]] som vejer mellem 50 og 300&nbsp;kg såsom [[kudu]], [[koantilope|hartebeest]], [[gemsbok]] og [[eland]]antiloper.<ref name="nowak"/> Til tider kan de tage relativt små arter såsom [[Thomsongazelle]]r eller [[springbuk]]ke. Løver som jager i grupper er i stand til at nedlægge de fleste dyr, selv sunde, voksne dyr, men de angriber generelt sjældent meget store byttedyr, såsom fuldvoksne [[giraf]]fer, på grund af faren for at komme til skade.
 
Omfattende undersøgelser viser, at hunløver normalt nedlægger pattedyr, der i gennemsnit vejer 126 kg, mens hanløvers bytte i gennemsnit vejer 399 kg.<ref>Radloff, Frans G. T.; Du Toit, Johan T. (2004). "Large predators and their prey in a southern African savanna: a predator's size determines its prey size range". ''Journal of Animal Ecology'' '''73''': 410–423. {{Doi|10.1111/j.0021-8790.2004.00817.x}}</ref> I Afrika er gnuer som nævnt det foretrukne byttedyr (de udgør næsten halvdelen af løvernes bytte i [[Serengeti]]), fulgt af zebraer.<ref>''The Art of Being a Lion'' pg 186, Christine and Michel Denis-Huot, Friedman/Fairfax, 2002</ref> Løver jager ikke fuldt udvoksede [[elefant]]er, ligesom de udelukker de fleste voksne [[flodhest]]e, [[næsehorn]], mindre [[gazelle]]r, [[impala]]er og andre adrætte antiloper. Giraffer og [[Afrikansk bøffel|bøfler]] tages dog visse steder. Giraffer jages eksempelvis ofte i Kruger National Park.<ref name="Pienaar69">{{Cite journal|author=Pienaar U de V |year=1969 |title=Predator-prey relationships amongst the larger mammals of the Kruger National Park |journal=Koedoe |volume=12 |pages=108–176 |id= }}</ref> I Manyara Park står bøfler for op til 62 % af løvernes kost på grund af bøflernes store tæthed.<ref>"Among the Elephants", Iain and Oria Douglas-Hamilton, 1975</ref> Af og til kan løver tage flodheste, men voksne næsehorn undgås generelt. Også vortesvin tages ofte, hvis de er til stede.<ref>{{Cite journal|last=Hayward |first= Matt W. |coauthors=Graham Kerley| year=2005| title=Prey preferences of the lion (''Panthera leo'') |journal=Journal of Zoology |volume=267 |issue=3 |pages=309–322 |doi=10.1017/S0952836905007508}}</ref> I nogle områder specialiserer løven sig i at jage atypiske byttedyr; dette er tilfældet ved Savuti i [[Botswana]], hvor løverne jager unge elefanter.<ref>{{Cite web|last=Kemp| first=Leigh| url=http://www.go2africa.com/africa-travel-articles/elephant-eaters-of-the-savuti| title=The Elephant Eaters of the Savuti| publisher=go2africa |accessdate=8. marts 2010}}</ref> Parkguider i området har rapporteret om at løverne, drevet af ekstrem sult, begyndte at nedlægge babyelefanter, og derefter gik videre til ungdyr og somme tider fuldvoksne dyr om natten hvor elefanternes syn er dårligt.<ref>{{Cite news|title=King of the jungle defies nature with new quarry |first=Damien |last=Whitworth |date=9. oktober 2006 |publisher=The Australian |url=http://www.news.com.au/story/0,23599,20547955-38195,00.html |accessdate=2007-07-20 |archiveurl=https://archive.is/ZONz|archivedate=2012-05-27}}</ref> Løver angriber også husdyr; i Indien udgør kvæg en betragtelig del af deres kost.<ref name=Menon/> De er i stand til at dræbe andre rovdyr såsom [[leopard]]er, [[puma]]er, [[hyæne]]r og [[hyænehund]]e, selvom de (i modsætning til de fleste andre kattedyr) sjældent æder rivalerne efter at have dræbt dem. De spiser også ådsler fra dyr der enten er døde af naturlige årsager (sygdom) eller dræbt af andre rovdyr, og holder konstant øje med omkredsende [[grib (fugl)|gribbe]], da de er klar over at disse indikerer et dyr der enten er dødt eller har problemer.<ref name="Schaller213">Schaller, p. 213</ref> En løve kan proppe sig og æde op til 30&nbsp;kg på en gang;<ref name="simba">{{Cite book|last= Guggisberg|first=C. A. W. |title=Simba: the life of the lion. |year=1961 |publisher=Howard Timmins |location=Cape Town |isbn= }}</ref> hvis den er ude af stand til at æde hele byttedyret vil den hvile i et par timer hvorefter den vil fortsætte. På en varm dag kan flokken trække sig ind i skyggen og efterlade en han eller to til at stå vagt.<ref name="Schaller2706">Schaller, p. 270–276</ref> En voksen løvinde kræver i gennemsnit omkring 5&nbsp;kg kød hver dag, mens en han kræver omkring 7&nbsp;kg.<ref>{{Cite web|title=Lions |publisher=Honolulu Zoo |url=http://www.honoluluzoo.org/lion.htm |accessdate=2007-07-20 }}</ref>
Linje 145:
Normalt integrerer moderen ikke sig selv og sine unger i flokken igen, førend ungerne er seks til otte uger gamle.<ref>Scott, Jonathon; Scott, Angela. s. 45</ref> Somme tider sker denne introduktion til floklivet dog tidligere, specielt hvis andre løvinder har født omtrent samtidigt. Løvinder i en flok synkroniserer eksempelvis ofte deres reproduktionscyklusser så de kan samarbejde i opdragelsen og diegivningen af deres unger (når først ungerne er igennem den første tid isoleret med deres mor). Ungerne dier hos enhver hun i flokken, der giver mælk. Udover den større beskyttelse giver synkrone fødsler også den fordel at ungerne ender med at være omtrent samme størrelse, og har dermed en lige chance for overlevelse. Hvis en løvinde for eksempel føder et kuld unger nogle måneder efter en anden løvinde, vil de yngre unger, grundet deres mindre størrelse, normalt blive domineret af større unger ved måltider – og som følge deraf er der større sandsynlighed for at de yngre unger dør af sult.
[[Fil:PregnantLioness.jpg|thumb|En drægtig løvinde (th).]]
Udover sult er der også mange andre farer for løveunger, såsom [[sjakaler]], hyæner, leoparder, [[Kampørn|kampørnekampørn]]e og slanger. Selv bøfler kan, hvis de får færten af løveunger, ofte trampe frem mod det buskads eller den hule hvor de holder til, og gøre deres bedste for at trampe ungerne ihjel mens de forsøger at holde løvinden på afstand. Ydermere dræber nye hanner ofte alle eksisterende unger hvis det lykkes dem at afsætte den dominerende han i en flok,<ref name="Packpus83">{{Cite journal|author=Packer, C., Pusey, A. E. |year=1983 |month=May |title= Adaptations of female lions to infanticide by incoming males|journal= American Naturalist |volume=121 |issue=5 |pages=716–728 |url=http://www.lionresearch.org/current_docs/6.pdf |accessdate=2007-07-08 |doi= 10.1086/284097|format=PDF}}</ref> måske fordi hunner ikke bliver frugtbare og modtagelige for parring før deres unger bliver voksne eller dør. Alt i alt dør op imod 80 % af ungerne før de bliver to år gamle.<ref>{{Cite book|last=Macdonald |first=David |year=1984 |title=The Encyclopedia of Mammals|publisher=Facts on File|location=New York |page=31|isbn= 0-87196-871-1}}</ref>
 
Når de bliver introduceret til resten af flokken for første gang mangler ungerne til at begynde med selvtillid når de bliver konfronteret med andre voksne løver end deres mor. De begynder dog snart efter at blande sig i flokkens liv, og leger sammen eller forsøger at ville lege med de voksne løver. Løvinder med deres egne unger har større sandsynlighed for at tolerere andre løvinders unger end løvinder, der ikke selv har unger. Hanløvernes tolerance overfor unger varierer — nogle gange vil en han tålmodigt lade ungerne lege med hans hale eller hans manke, mens en anden kan snerre eller baske ungerne væk.<ref>Scott, Jonathon; Scott, Angela; p. 46</ref>
Linje 158:
Selvom fuldvoksne løver ikke trues af nogle naturlige rovdyr tyder noget på, at størstedelen dør en voldsom død, dræbt af mennesker eller andre løver.<ref name="Schaller183">Schaller, s. 183</ref> Dette er især tilfældet for hanløver, der som flokkens centrale beskyttere har en større sandsynlighed for at komme i kamp med rivaler. Selvom en hanløve kan blive 15 eller 16 år gammel (hvis han undgår at blive afsat af andre hanner), bliver de fleste voksne hanner ikke mere end 10 år gamle. Dette er grunden til at hanløvens gennemsnitlige levealder er betragteligt mindre end løvindens i naturen. Løver af begge køn kan dog såres eller ligefrem dræbes af andre løver når to flokke med overlappende territorier kommer i konflikt med hinanden.
[[Fil:Lion female in tree, Serengeti.jpg|thumb|En af de træklatrende løver i Serengeti, Tanzania]]
Diverse arter af [[flåt]]er sætter sig ofte i løvers øre-, nakke- og [[lyske]]regioner.<ref name="Schaller184">Schaller, s. 184</ref><ref>{{Cite book|last=Yeoman |first=G.|coauthors= Jane B. Walker |title=The ixodid ticks of Tanzania|year=1967 |publisher=Commonwealth Institute of Entomology |location=London |oclc=955970}}</ref> Voksne eksemplarer af forskellige arter fra bændelormslægten ''[[Taenia (bændelorm)|Taenia]]'' er blevet isoleret fra tarmen efter løverne har indtaget larveformer fra antilopekød.<ref>{{de icon}}{{Cite journal|last=Sachs |first=R |year=1969|title=Untersuchungen zur Artbestimmung und Differenzierung der Muskelfinnen ostafrikanischer Wildtiere [Differentiation and species determination of muscle-cysticerci in East African game animals] |journal=Zeitschrift für tropenmedizin und Parasitologie |volume=20 |issue=1 |pages=39–50 |pmid=5393325}}</ref> Løver i [[Ngorongoro Conservation Area|Ngorongoro-krateret]] blev ramt af et udbrud af stikfluer (''[[stikflue|Stomoxys calcitrans]]'') i 1962; dette resulterede i udmagrede løver, som blev dækket af blodige bare pletter. Løver forsøgte uden held at undgå de bidende fluer ved at klatre op i træer eller kravle ned i hyænegrave; mange omkom eller udvandrede og bestanden sank fra 70 til 15 individer.<ref>{{Cite journal|last=Fosbrooke |first=Henry |year=1963 |title=The stomoxys plague in Ngorongoro |url=http://jstor.org/stable/1781718 |journal=East African Wildlife Journal |volume=1 |issue=6|pages=124–126 |doi=10.2307/1781718}}</ref> Et nyere udbrud i 2001 dræbte seks løver.<ref name="Nkwame06">{{Cite news| last=Nkwame|first= Valentine M | title=King of the jungle in jeopardy | publisher=The Arusha Times | date=9. september 2006 | url=http://www.arushatimes.co.tz/2006/36/features_10.htm | accessdate=2007-09-04}}</ref> Løver er, særligt i fangenskab, sårbare overfor [[hundesyge]]-virus (CDV), [[FIV]] og [[Felin Infektiøs Peritonitis|FIP]].<ref name="zoos_encyclopedia"/> CDV spredes gennem tamhunde og andre [[rovdyr (orden)|rovdyr]]; et udbrud i 1994 i [[Serengeti nationalpark]] førte til at mange løver udviklede neurologiske symptomer såsom krampeanfald. Under udbruddet døde flere løver af [[lungebetændelse]] og [[encephalitis|hjernebetændelse]].<ref>{{Cite journal|author=M.E. Roelke-Parker ''et al.'' |year=1996 |month=February |title=A canine distemper epidemic in Serengeti lions (''Panthera leo'') |journal= Nature|volume=379 |issue= 6564|pages=441–445 |url=http://www.lionresearch.org/current_docs/17.pdf |format=PDF|accessdate=2007-07-08 |doi=10.1038/379441a0|pmid=8559247}}</ref> FIV, som minder om [[HIV]] uden at have kendt negativ påvirkning af løver, har en så foruroligende effekt på huskatte at [[Species Survival Plan|SSP]]-programmet anbefaler systematisk test af løver i fangenskab. Den findes med høj til endemisk frekvens i flere vilde løvebestande, men er stort set fraværende hos asiatiske og namibiske løver.<ref name="zoos_encyclopedia"/>''
 
=== Kommunikation ===
Linje 186:
== Bestand og bevaringsstatus ==
[[Fil:Lion Gir.jpg|thumb|Den [[Asiatisk løve|asiatiske løve]], hvis levesteder engang rakte fra Middelhavet og til den nordvestlige del af det indiske subkontinent, findes i dag kun i [[Gir nationalpark|Gir-skoven]] i [[Gujarat]], Indien. Der findes kun omkring 320 asiatiske løver i naturen.<ref>[http://www.outlookindia.com/article.aspx?220509 The Mane Don't Fit]</ref>]]
De fleste løver lever nu i det østlige og sydlige Afrika, og deres antal falder drastigt, med et fald på omkring 30-50 procent per 20 år i sidste halvdel af det 20. århundrede.<ref name=IUCN/> Det vurderes at den afrikanske løvebestand er på mellem 16.500 og 47.000 i naturen i 2002–2004,<ref>{{Cite journal|author=Bauer H, Van Der Merwe S |year= 2002|title=The African lion database |journal=Cat news |volume=36 |issue= |pages=41–53}}</ref><ref>{{Cite book|author=Chardonnet P |year=2002|title=Conservation of African lion|publisher =International Foundation for the Conservation of Wildlife|location=Paris, France}}</ref> hvilket er en reduktion fra vurderinger på helt op til 100.000 eller måske ligefrem 400.000 i 1950. Grunden til faldet er ikke ligetil, og det kan muligvis ikke vendes.<ref name=IUCN/> Tab af levesteder, og konflikter med mennesker betragtes som de mest alvorlige trusler mod arten.<ref name="awf">{{Cite web|title=AWF Wildlife: Lion|url=http://www.awf.org/content/wildlife/detail/lion|publisher=African Wildlife Foundation|accessdate=2007-08-29}}</ref><ref>{{Cite web|title=NATURE. The Vanishing Lions |publisher=PBS |url=http://www.pbs.org/wnet/nature/vanishinglions/index.html |accessdate=2007-07-20 }}</ref> De tilbageværende bestande er ofte isoleret geografisk fra hinanden, hvilket kan medføre [[indavl]] og dermed en mangel på [[genetisk diversitet]]. Derfor betragtes løven som værende en [[Sårbar|sårbar art]] af [[World Conservation Union|International Union for Conservation of Nature and Natural Resources]], mens den asiatiske underart er [[moderat truet]].<ref>Breitenmoser, U., Mallon, D.P., Ahmad Khan, J. & Driscoll, C. (2008)."''[http://www.iucnredlist.org/details/15952/0 Panthera leo ssp. persica]''". ''IUCN Red List of Threatened Species.Version 2015.4.'' Hentet 27. jan 2016.</ref> Løvebestanden i Vestafrika er isoleret fra løvebestande i det centrale Afrika, med lidt eller ingen udveksling af reproduktive individer. Antallet af voksne individer i Vestafrika vurderes af to nylige undersøgelser at være på ca. 850–1.160 (2002/2004). Der er uenighed omkring størrelsen af den største individuelle bestand i Vestafrika: vurderingerne rækker fra 100 til 400 løver i [[Burkina Faso]]'s [[Arly-Singou]]-økosystem.<ref name=IUCN/>
 
Bevarelse af både afrikanske og asiatiske løver har ført til oprettelsen af nationalparker og reservater; blandt de bedst kendte er [[Etosha nationalpark]] i [[Namibia]], [[Serengeti nationalpark]] i Tanzania og [[Kruger National Park]] i det østlige [[Sydafrika]]. Uden for disse områder resulterer problemer med løvers møde med husdyr og mennesker ofte i at løverne elimineres.<ref>{{Cite web| last=Roach | first=John | title=Lions Vs. Farmers: Peace Possible? | work=National Geographic News | publisher=National Geographic | date=16. juli 2003 | url=http://news.nationalgeographic.com/news/2003/07/0716_030716_lions.html | accessdate=2007-09-01}}</ref> I Indien er den 1.412&nbsp;km² [[Gir Forest National Park]] i den vestlige del af landet det sidste tilbageværende område for den asiatiske løve. Nationalparken var hjemsted for omkring 359&nbsp;løver (pr. april 2006). Som i Afrika har de mange nærtbeliggende menneskelige beboelser ført til sammenstød mellem løver, husdyr, lokale beboere og ansatte hos nationalparken.<ref>
{{Cite journal|last= Saberwal|first=Vasant K|coauthors= James P. Gibbs, Ravi Chellam and A. J. T. Johnsingh |year=1994 |month=June |title= Lion-Human Conflict in the Gir Forest, India|journal=Conservation Biology |volume=8 |issue=2 |pages=501–507 |doi=10.1046/j.1523-1739.1994.08020501.x}}</ref>
 
[[Fil:Cub chewing on a piece of bark with mother in 2009.jpg|thumb|En løveunge leger med et stykke bark]]
[[Atlasløve|Atlasløvens]]ns tidligere popularitet som dyr i zoologiske haver har betydet at nogle løver i fangenskab sandsynligvis nedstammer fra den oprindelige bestand af Atlasløver. Dette omfatter tolv løver i [[Port Lympne Zoo|Port Lympne Wild Animal Park]] i [[Kent]] i [[England]], som nedstammer fra dyr ejet af kongen af Marokko.<ref>{{Cite web|url=http://www.bigcatrescue.org/barbary_lion_news.htm |archiveurl=http://web.archive.org/web/20051217091555/http://www.bigcatrescue.org/barbary_lion_news.htm |archivedate=2005-12-17 |title=Barbary Lion News |accessdate=2007-09-24}}</ref> Yderligere elleve dyr, der menes at være Atlasløver, blev fundet i den zoologiske have i [[Addis Ababa]], og nedstammede fra dyr ejet af [[Haile Selassie|kejser Haile Selassie]]. ''WildLink International'' har, i samarbejde med [[Oxford University]], igangsat et ambitiøst projekt med navnet "International Barbary Lion Project", hvis mål er at identificere og avle Atlasløver i fangenskab med henblik på en senere genudsætning i en nationalpark i [[Atlasbjergene]] i [[Marokko]].<ref name="yamaguchi-haddane"/>
 
=== I fangenskab ===
Linje 198:
Løver er en del af en gruppe af eksotiske dyr, som har været centrale i [[zoologisk have|zoologiske haver]] siden slutningen af det 18. århundrede; medlemmer af denne gruppe er alle større [[hvirveldyr]] og omfatter elefanter, næsehorn, flodheste, store primater og andre store kattedyr; zoologiske haver søgte ofte at indfange så mange af disse arter som muligt.<ref name="dc81">de Courcy, s. 81</ref> Selvom mange moderne zoologiske haver er mere selektive i deres udvælgelse af dyrearter,<ref>de Courcy, s. 82</ref> er der over 1.000 afrikanske og 100 asiatiske løver i zoologiske haver og dyreparker på verdensplan. De betragtes som en "ambassadørart" og beholdes ofte til brug ved turisme, undervisning og forvaltning af bestanden.<ref name="WAZA">{{Cite web|author=Dollinger P, Geser S|title= Animals: WAZA'S virtual zoo - lion|work=WAZA'S virtual zoo|publisher=WAZA (World Association of Zoos and Aquariums)|url= http://www.waza.org/virtualzoo/factsheet.php?id=112-007-002-001&view=Cats|accessdate=2007-09-07}}</ref> Løver kan blive mere end 20 år i fangenskab; Apollo, en løve i [[Honolulu Zoo]] i [[Honolulu]], [[Hawaii]], døde 22 år gammel i august 2007. Hans to søstre, født i 1986, er stadig i live (pr. august 2007).<ref>{{Cite journal|last=Aguiar|first=Eloise|year=2007|month=August|title=Honolulu zoo's old lion roars no more|journal=Honolulu Advertiser|url=http://the.honoluluadvertiser.com/article/2007/Aug/08/ln/hawaii708080394.html|accessdate=2007-09-04}}</ref> Avlsprogrammer må tage løvernes oprindelse i betragtning, for at undgå at forskellige underarter blandes, hvad der nedsætter den forvaltningsmæssige værdi.<ref>{{cite book|url=http://books.google.com/?id=vLZKnsCk89wC&pg=PA437&dq=conservation+lion+breeding+captivity+subspecies+separate&q|accessdate=2010-09-12|author=Frankham, Richard; Ballou, Jonathan; Briscoe, David |title=Introduction to Conservation Genetics |page=437|publisher=Cambridge University Press|date=2009|isbn=0521702712|unused_data=Cambridge, England}}</ref>
 
Løver blev holdt og avlet af [[Assyrien|assyriske]] konger så tidligt som 850 f.Kr.,<ref name="Schaller5"/> og [[Alexander den store]] siges at have fået foræret tamme løver af [[Malhi]]erne i det nordlige Indien.<ref>{{Cite book|author=Smith, Vincent Arthur|authorlink=|title= The Early History of India|year=1924|page=97|publisher=Clarendon Press|location=Oxford|isbn=}}</ref> Senere i [[Romerriget|romertiden]] holdt kejseren løver, der var beregnet til at tage del i [[Gladiator|gladiatorkampegladiator]]kampe eller henrettelser. Kendte romere, såsom [[Lucius Cornelius Sulla|Sulla]], [[Pompejus]] og [[Julius Cæsar]], beordrede ofte masseslagtninger af flere hundrede løver ad gangen.<ref>Thomas Wiedemann, ''Emperors and Gladiators'', Routledge, 1995, s. 60. ISBN 0-415-12164-7.</ref> I Østen blev løver tæmmet af de indiske prinser, og [[Marco Polo]] beskrev at [[Kublai Khan]] holdt løver indendørs.<ref>Baratay & Hardouin-Fugier, s. 17.</ref> De første europæiske "zoologiske haver" var spredt ud blandt adelige og kongelige familier i det 13. århundrede, og kaldtes helt frem til det 17. århundrede for [[seraglio]]er; herefter blev de kaldt [[menageri]]er, en udvidelse af [[rædselskabinet]]ter. De spredte sig fra Frankrig og Italien til resten af Europa i [[Renæssancen]].<ref>Baratay & Hardouin-Fugier, s. 19–21, 42.</ref>
 
Seraglioer repræsenterede [[Adel|adelensadel]]ens magt og rigdom. Dyr såsom store kattedyr og elefanter symboliserede magt, og blev ofte sat i kampe mod hinanden eller mod husdyr. Herudover blev menagerier og seraglioer også demonstrationer af menneskets dominans over naturen. Som følge heraf skabte det stor forbløffelse, da sådanne naturlige "herskere" blev besejret af en ko i 1682, og en elefants flugt fra et næsehorn blev udsat for mange negative tilråb. Sådanne kampe forsvandt efterhånden i løbet af det 17. århundrede, da menageriet spredte sig blandt almindelige mennesker. Traditionen med at holde store kattedyr som kæledyr varede helt ind i det 19. århundrede, hvor det blev anset for højst excentrisk.<ref>Baratay & Hardouin-Fugier, s. 24–28.</ref>
 
Handelen med vilde dyr blomstrede som en del af den store kolonihandel i det 19. århundrede. Løver blev betragtet som meget udbredte og billige. Selvom de var dyrere end tigere, kostede de alligevel mindre end større, eller mere transportbesværlige, dyr såsom giraffer og flodheste, og meget mindre end [[panda]]er.<ref>Baratay & Hardouin-Fugier, s. 122.</ref> Ligesom andre dyr, blev løver anset som naturlige, ubegrænsede handelsvarer og blev nådesløst udnyttet, med enorme tab ved tilfangetagelse og transport.<ref>Baratay & Hardouin-Fugier, s. 114, 117.</ref> Det meget reproducerede billede af den heltemodige jæger, der jager løver, ville komme til at dominere størstedelen af århundredet.<ref>Baratay & Hardouin-Fugier, s. 113.</ref> Opdagelsesrejsende og jægere udnyttede en udbredt [[Manikæisme|manikæisk]] opdeling af dyr i "gode" og "onde" til at tilføre deres eventyr mere spænding, og portrætterede sig selv som heroiske figurer. Dette resulterede i at store kattedyr, der altid var mistænkt for at være menneskeædere, repræsenterede "både frygten for naturen og tilfredsstillelsen ved at have overvundet den."<ref>Baratay & Hardouin-Fugier, pp. 173, 180–183.</ref>
Linje 210:
=== Løvetæmning ===
[[Fil:Lion tamer (LOC pga.03749).jpg|left|thumb|En [[radering]] af en løvetæmmer i et bur med løver og tigere fra det 19. århundrede.]]
En [[løvetæmmer]] er en person, der [[Domesticering|tæmmer]] løver til underholdning for et publikum, enten som del af et etableret [[cirkus]] eller som en individuel handling, såsom hos [[Siegfried & Roy]]. Begrebet bruges også ofte om tæmning og fremvisning af andre store kattedyr såsom tigere, [[leopard]]er og [[puma]]er. Blandt pionererne indenfor løvetæmning var i den første halvdel af det 19. århundrede den franske Henri Martin og amerikanske Isaac Van Amburgh, som begge turnerede vidt og bredt, og hvis teknikker blev kopieret af en række efterfølgere.<ref name = "baratay187"/> Van Amburgh optrådte for [[Victoria af Storbritannien|dronning Victoria]] i 1838, da han turnerede [[Storbritannien]]. Martin komponerede en [[pantomime]] med titlen ''Les Lions de Mysore'', en idé som Amburgh hurtigt lånte. Disse optrædener kom til at overskygge [[ridning|rideoptrædener]] som den centrale del af cirkusforestillinger, men nåede for alvor den offentlige bevidsthed med fremkomsten af [[Biograf|biograferbiograf]]er i begyndelsen af det 20. århundrede. Ved at demonstrere menneskets overlegenhed i forhold til dyret kom løvetæmmeren til at repræsentere nogenlunde det samme som dyrekampe havde gjort i de foregående århundreder.<ref name="baratay187">Baratay & Hardouin-Fugier, s. 187.</ref> Det ultimative bevis på en tæmmers dominans og kontrol over en løve demonstreres ved, at han placerer sit hoved i løvens mund. Den nu ikoniske løvetæmmers stol blev første gang brugt af amerikaneren [[Clyde Beatty]] (1903–1965).<ref>{{Cite book| first=David | last=Feldman | authorlink=David Feldman (author) | year=1993 | title=How Does Aspirin Find a Headache? | edition= | publisher=HarperCollins | location= | isbn= 0-06-016923-0 }}</ref>
 
== Kulturelle fremstillinger ==
Linje 216:
Løven har været et ikon for menneskeheden i flere tusinde år, og er blevet fremstillet i kulturer i Europa, Asien og Afrika. På trods af eksempler på angreb på mennesker, er løver generelt blevet positivt afbilledet som stærke, men noble. En typisk afbildning er som "junglens konge", eller "dyrenes konge"; af samme grund har løven længe været et populært symbol på kongelighed og statslighed,<ref name="Garai73">{{Cite book|last=Garai |first=Jana |title=The Book of Symbols |year=1973 |publisher=Simon & Schuster |location=New York |isbn=0-671-21773-9}}</ref> såvel som et symbol på mod; løven medvirker i flere af [[Æsop]]s fabler fra det 6. århundrede f. Kr.<ref>{{Cite book| author=Aesop|coauthors= Gibbs L |title=Aesop's Fables |series=Oxford World's Classics |year=2002 |publisher=Oxford University Press |location=Oxford |isbn=0192840509}}</ref>
 
Repræsentationer af løver går 32.000&nbsp;år tilbage; [[løvemennesket]] hugget i elfenben fra Hohlenstein-Stadel-hulen i [[Schwäbische Alb]] i det sydvestlige [[Tyskland]] er blevet vurderet til at være omkring 32.000&nbsp;år gammelt og fra [[Aurignacienkultur]]en.<ref name="BurgerJ-Molecular-phylogeny"/> I [[Lascaux]]-hulerne findes to løver, der parrer sig, i et 15.000 år gammelt [[Palæolitisk]] [[hulemaleri]]. [[Huleløve|Huleløver]]r portrætteres også i [[Chauvetgrotten]], der blev fundet i 1994; disse vurderes at være 32.000&nbsp;år gamle,<ref name="Packer00"/> omend de muligvis er på alder med Lascaux eller yngre.<ref>{{cite conference| first=Christian | last=Züchner | title=Grotte Chauvet Archaeologically Dated | date=September 1998 | location=International Rock Art Congress IRAC ´98 - Vila Real – Portugal | url=http://www.uf.uni-erlangen.de/chauvet/chauvet.html | accessdate =2007-08-27}}{{Dead link|date=September 2010}}</ref>
 
I det [[Oldtidens Ægypten|gamle Ægypten]] blev løvinder (den stærke jæger) tilbedt som krigsguder og blandt guderne i det [[Panteon|egyptiske panteon]] er [[Bastet|Bast]], [[Mafdet]], [[Menhit]], [[Pakhet]], [[Sekhmet]], [[Tefnut]] og [[Sfinx]]en;<ref name="Garai73"/> [[Løven fra Nemea]] var symbolsk i oldtidens Grækenland og Rom, repræsenteret som stjernetegnet [[Løven (stjernetegn)|Løven]], og beskrevet i mytologi, hvor dens skind bæres af helten [[Herakles]].<ref>{{Cite book|last=Graves |first=R |authorlink=Robert Graves |title=Greek Myths |year=1955|publisher=Penguin |location=London |isbn=0-14-001026-2|pages=465–469 |chapter=The First Labour:The Nemean Lion}}</ref>
 
Løven var et fremtrædende symbol i det gamle [[Mesopotamien]] (fra [[Sumer]] op til [[Assyrien|assyriske]] og [[Babylonien|babylonske]] tider), hvor den var stærkt associeret med kongelighed.<ref>{{Cite journal |last=Cassin |first=Elena |year=1981 |title= Le roi et le lion |journal=Revue de l'histoire des religions | trans_title = The king & the lion | volume=298 |issue=198–4 |pages=355–401 | url = http://www.persee.fr/web/revues/home/prescript/article/rhr_0035-1423_1981_num_198_4_4828 |format=PDF | accessdate = 3. december 2009|language=French|doi=10.3406/rhr.1981.4828}}</ref> Det er i Babylon at den bibelske [[Profeten Daniel|Daniel]] siges at være blevet frelst fra løvens hule.<ref>[[Daniels bog|Daniel]] 6</ref>
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Løve"