Bibelen: Forskelle mellem versioner

[[Torah]]en beskriver tre stadier i forholdet mellem [[Gud (monoteistisk)|Gud]] og [[menneske]]. Første [[Mosebog]] 1-11 beskriver menneskehedens generelle historie med [[Skabelsesberetningen|skabelsen]], [[syndefaldet]] og menneskets forfald derefter. De sidste 39 kapitler i Første Mosebog, hvor [[Abraham]] udvælges til [[stamfader]] til et talrigt folk, hvorigennem verden skal velsignes.<ref>{{bib|1 Mos|1mos|12|1-3}}</ref> Abraham blev af Gud kaldet til at drage til [[Kana'an]] hvor løftet blev gentaget til hans [[efterkommere]], [[Isak]], [[Jakob]] og [[Josef]]. I de sidste fire [[bøger]] fortælles historien om [[Moses]], som levede flere hundrede år efter patriarkerne i [[Egypten]], og beretter om [[israelit]]ternes [[Anden Mosebog|udvandring]] fra [[Egypten]], ørkenvandringen og fornyelsen af pagten med Gud ved [[Sinaibjerget|Sinai Bjerg]]. Torahen ender med Moses' død.

== Bibelens verden ==

[[Bibelsk arkæologi]] er den gren af [[arkæologi]]en, som beskæftiger sig med bibelske vidnesbyrd. Arkæologer har gennem tiden forsøgt enten at underbygge eller undergrave Bibelens troværdighed gennem arkæologiske udgravninger i [[Mellemøsten]]: rester af bygninger og byer, tekstfund og inskriptioner. Bibelske manuskripter er blevet sammenlignet med andre tekster fra de omkringliggende samfund for at få en større erkendelse af Bibelens verden og den kultur teksterne er skrevet i. Blandt de vigtigste udgravninger kan nævnes: [[Hizkias tunnel]] under [[Jerusalem]], [[Jeriko]]s mure, [[Sankerib]]s belejringsrampe, [[Siloam dam]], [[Templet i Jerusalem]] og [[Dødehavsrullerne]] i [[Qumran]]. Derudover findes utallige mindre udgravninger og enkeltfund med relation til de bibelske beretninger.

* Mennesket lærte at tage afstand fra Guds vilje, mennesket gjorde oprør imod Gud og [[synd]]en kom ind i verden.

* Gud kaldte [[Abraham]] og hans efterkommere for at blive et redskab i Guds plan for verden.

* [[Jesus Kristus]] er denne lovede Messias, som [[Johannes Døberen]] omtaler som "...Guds lam, som bærer verdenss synd." ({{bib|Joh|joh|1|29}}).

* Ved tidernes ende vil Jesus komme i magt og herlighed for at dømme verden.

En schweiziske præst [[Karl Barth]] rettede en skarp kritik mod den teologi, som var fremherskende efter [[1. verdenskrig|1. skrig]]. Ifølge [[Schleiermacher]] byggede kristendommen på et af mennesket projiceret gudsbillede og almen menneskelig erfaring. Han kritiserede de teologer, der gjorde teologien til [[religionsvidenskab]] og gjorde den historisk kritiske analyse til den eneste mulige bibeltolkning.<ref>Hägglund, 1978, side 378-386.</ref>

Den tyske [[ekseget]] [[Rudolf Bultmann]] fik stor indflydelse ved sin [[afmytologisering]] af de bibelske skrifter. Hans skrift ''Neues Testament und Mythologie'' fra [[1941]] indledte en lang debat om nytestamentlig fortolkning. Han mente at det verdensbilledesbillede man bliver præsenteret for i ''Det Nye Testamente'' er uforeneligt med nutidsmenneskets verdensbilledesbillede. Han forsøgte gennem en eksistentiel fortolkning at gøre Jesu budskab tilgængelig for et moderne litterært menneske. Bultmanns [[teologi]] stod på nogle punkter i skarp kontrast til [[liberalteologi]]ens forsøg på at genskabe [[den historiske Jesus]], i andre stod han den nær, fx i forståelsen af [[myte]]begrebet. Bultmann blev kritiseret for sin udprægede [[skepticisme]] over for den historiske pålidelighed i de evangeliske fortællinger. Han mente at budskabet, [[kerygma]]et, er uafhængigt af de historiske [[Kendsgerning (videnskab)|kendsgerninger]], og dermed at Jesu død og opstandelse kun har betydning ved at symbolisere den forandring af eksistensen, der er menneskets mulighed.<ref>Hägglund, 1978, side 388-394.</ref>

Den første danske oversættelse med grundsprogene som forlæg blev skrevet af [[biskop Resen]] og revideret af [[biskop Svane]]. Den er kendt som den [[Resen-svaningske Bibel]] (1647). Denne oversættelse var toneangivende for flere oversættelser, fx [[Christian VI's Bibel]] (1740) og helt op i det 20. århundrede. Bibelen blev genoversat fra grundsprogene i 1931 (GT) og i 1948 (NT) og igen som den autoriserede oversættelse fra 1992.<ref>Gads Bibel Leksikon A-K, 1998, side 91.</ref> Der findes desuden flere nyere [[danske bibeloversættelser]]: [[Anna Sophie Seidelin|Seidelins oversættelse]], [[Ny Verden-Oversættelsen af De Hellige Skrifter|Ny Verden-oversættelsen]], [[Bibelen på hverdagsdansk]] og [[Den Nye Aftale]].