Borreliose: Forskelle mellem versioner

Bakterien ligger i [[dvale]] i skovflåttens [[tarm (anatomi)|tarm]]. Den vågner, når flåtten begynder at suge [[blod]]. Før den kan smitte et menneske, må den vandre fra flåttens tarm til flåttens [[spytkirtel]]; og dertil ændre [[camouflage]]n på sin overflade, så den kan narre vores [[immunsystem]]. Denne proces tager omkring et døgn. '''At en skovflåt bider sig fast, er altså ufarligt, så længe den fjernes inden et døgn.''' Bakterien er tilpasset [[fugle]] og [[gnavere]], og formerer sig derfor i deres blod. [[Får]] og [[kvæg]] er derimod ikke tilpasset Borrelia-bakterien, som derfor ikke kan formere sig i deres blod. Så længe der er rigeligt af får og kvæg, vil de fleste skovflåt ernære sig på disse, og bakterien får ingen større spredning. Men i områder uden disse dyr genoprettes den effektive smittecyklus. Mennesker er en endnu dårligere vært for bakterien end får; i vores blod trives den dårligt. Derfor er det også usandsynligt, at Borrelia-bakterien kan udvikle [[antibiotikaresistens]], fordi dette skyldes, at at bakterien gentagne gange udsættes for [[antibiotika]], så der udvikles modstandsdygtige varianter. En Borrelia-bakterie som udsættes for antibiotika i et menneske, kan ikke komme videre og dermed heller ikke sprede smitten. <ref>[https://www.bt.no/nyheter/lokalt/i/kpRL9/Sjekk-symptomene-pa-borreliose Overlæge Øyvind Kommedal: "Sjekk symptomene på borreliose", [[Bergens Tidende]], 13. december 2015]</ref>