Apokryfe skrifter: Forskelle mellem versioner

De '''apokryfeApokryfe skrifter''' er skrifter, der af religiøse autoriteter ikke regnes for at være guddommeligt inspirerede eller som på anden måde er draget i tvivl, og således ikke regnes som [[kanon (religion)|kanoniske]], dvs ikke autoritative.

Der er i den [[Kristendom|kristne]] tradition tre overordnede grupper af apokryfe skrifter:

* De [[Deuterokanoniske Bøger]] kaldes også de '''Gammeltestamentlige Apokryfer''' og anerkendes som del af [[Bibelen]] af de [[ortodokse kirker]] og den [[Katolicisme|romersk-katolske]] kirke, men ikke af de [[protestant]]iske kirker. DogI har[[Lutheranisme|lutherske]] manog i[[Den deanglikanske lutherskekirke|anglikanske]] kirkerbibler ihar mangeman bibeludgaverdog hafttraditionelt demedtaget apokryfiskedem skrifter, somi en del afegen deres Bibel lagt indsektion mellem Det Gamle Testamente og Det Nye. Det skyldtesTestamente, atidet Lutherde kaldte(bl.a. deaf apokryfiskeLuther) skrifterblev anset for at være gode og opbyggelige at læse, menselv dogom de ikke stod på lige fod med de kanoniske/autoritive skrifter.

* De [[Gammeltestamentlige Pseudepigrafer]] regnes som hovedregel ikke for en del af Bibelen, men er nært beslægtede med disse i temaer og indhold og kan derfor være nyttig læsning til forståelse og fortolkning af de [[Kanon (religion)|kanoniske]] skrifter. Herunder henregnes dog normalt også [[Første Enoksbog]], selv om den regnes for kanonisk af Den ætiopisk-ortodokse kirke.

* De [[Nytestamentlige apokryfer]] omhandler nytestamentlige skikkelser og regnes tilsvarende heller ikke som del af Bibelen.

Når der skelnes skarpt mellem kanoniske og apokryfe skrifter, indebærer dette at kun de kanoniske anses for "inspirerede" og derfor normgivende for troslæren. At et skrift er kanonisk, garanterer ikke at dets indhold er ''historisk''; ejhellerej heller behøver et apokryft skrift at være uden al historisk kildeværdi.