Grumman F4F Wildcat: Forskelle mellem versioner

En uheldig udformning af monteringen af maskingeværerne i de tidlige F4Fer fik de ellers pålidelige maskingeværer til ofte at få funktionsfejl, et problem som mange amerikanske fly med våben monteret i vingerne havde i krigens første år.<ref>[http://www.historynet.com/air_sea/aerial_combat/3028101.html?showAll=y&c=y "World War II: The Cactus Air Force Fought at Guadalcanal."] ''historynet.com.'' Hentet: 2010-10-22.</ref>{{#tag:ref|Quote: "Tidlige Wildcat maskingeværer havde en tendens til at sætte sig fast under voldsomme manøvrer"|group=N}} Det var en F4F-3 fløjet af [[løjtnant]] [[Edward O'Hare]] som på få minutter nedskød fem Mitsubishi to-motorers bombefly under et angreb på USS ''Lexington'' ud for [[Bougainville]] den 20. februar 1942. I modsætning til O'Hares indsats, kunne hans sidemand ikke deltage i kampen fordi hans maskingeværer ikke ville skyde.<ref>[http://www.acepilots.com/usn_ohare.html "Saving the ''Lexington''."] ''Acepilots.'' Retrieved: 2010-10-22.</ref>{{#tag:ref|Quote" "...O'Hare's wingman discovered his guns were jammed."|group=N}}

 

 

Mangel på to-trins kompressorer førte til udviklingen af '''F4F-3A''', som grundlæggende var en F4F-3 men med en 1.200 hk Pratt & Whitney R-1830-90 stjernemotor med nogle mere primitive enkelttrins to-hastigheds kompressorer. F4F-3A, som kunne flyve med 499 km/t i 4,8 km højde blev brugt sammen med F4F-3, men dens ringere præstationer gjorde den upopulær blandt jagerpiloterne i den amerikanske flåde. F4F-3A kom i tjeneste som '''Martlet III(B)'''.