Finanskrisen på Færøerne 1989–1995: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
→Baggrund: html-kode |
m →Baggrund: sprog |
||
Linje 9:
Den økonomiske fremgang betød også en kraftig importvækst, hvilket resulterede i et stort underskud på handels- og betalingsbalancen.<ref>[http://www.denstoredanske.dk/index.php?title=Samfund%2C_jura_og_politik/%C3%98konomi/%C3%98konomi_i_andre_lande/F%C3%A6r%C3%B8erne_(%C3%98konomi) Den Store Danske Encyklopædi]</ref> I 1989 begyndte konjunkturerne at gå nedad, og det med en kraftig virkning. Faldende priser og begrænsede fiskerettigheder i andre landes farvande førte i de følgende år til konkurser blandt redere, havbrugsopdrættere, fisketrawlerejere, værfter, serviceerhvervene og handelsfirmaer.
1993 kom det frem, at den færøske økonomi og banksystem var tæt på bankerot. Konkurserne i fiskeriet bidrog til, at Fossbankin gik konkurs. Lån på 2,7 milliarder kroner blev optaget i Danmark, og der blev indgået en aftale om tilbagebetaling af udlandsgælden. I oktober 1992 blev Sjóvinnubankin insolvent. [[Jørn Astrup Hansen]] blev sat i spidsen for oprydningsarbejdet og blev sat som direktør i [[Sjóvinnubankin]]. De to største banker, Føroya Banki og Sjóvinnubankin, blev i 1994
En del af fiskeflåden blev solgt til udlandet. Det betød, at gennemsnitsalderen på fiskeflåden omkring 1995 var steget til 23 år (15 år i 1989), og samtidig faldt antallet af fartøjer fra 256 til 189, i 1.000 BRT fra 67,8 til 51,9 BRT.
|