Forskel mellem versioner af "Nation"

8.009 bytes tilføjet ,  for 3 år siden
omskrevet tekst ud fra en række kilder (opslagsværker og lærebøger), så de kildeløse passager er blevet væsentligt reduceret, og en for de fleste nok ukendt svensk-estisk journalist ikke længere optræder som den dominerende reference
m (Datomærker for artikler hvor enkelte passager behøver uddybning)
(omskrevet tekst ud fra en række kilder (opslagsværker og lærebøger), så de kildeløse passager er blevet væsentligt reduceret, og en for de fleste nok ukendt svensk-estisk journalist ikke længere optræder som den dominerende reference)
En '''nation''' er en gruppe mennesker, der knyttes sammen af en fælles identitet, typisk i form af fælles historie, sprog og religion. Ofte, men ikke altid råder en nation over sit eget selvstændige landområde.<ref name=ddo>[https://ordnet.dk/ddo/ordbog?entry_id=11035351&def_id=21055424&query=nation Opslagsordet ''nation'' i Den Danske Ordbog, besøgt 9. juli 2018.]</ref> I denne betydning er det synonymt med [[folkeslag]] og [[folk]].<ref>[https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=folk Opslagsordet ''folk'' i Den Danske Ordbog, besøgt 9. juli 2018.]</ref>
{{Redirflertydig|Land}}
En '''nation''' (fra {{lang-la|natio}} ([[genitiv]] ''-onis''); af ''natus'' "født"; {{lang-da|~ fødsel, folkestamme}}<ref>[[DDO]]: [http://ordnet.dk/ddo/ordbog?entry_id=11035351&query=nationalitet ''nation'']</ref>) er ifølge den [[Estland|estiske]] [[journalist]] Ülo Ignats en betegnelse for en gruppe mennesker med en fælles følelse af [[identitet]], herunder sprog, traditioner, skikke, vaner og etnicitet. I almindelighed gælder det, at en nation er:
#en ''folkegruppe,'' der har
#''fælles sprog''
#''fælles historie''
#''fælles kultur''
#''fælles etnisk oprindelse''
#og ''vilje til sammenhold'' som nation i forhold til andre folkegrupper.<ref>Ignats, s. 15</ref>
 
Som en sekundær betydning bruges ordet undertiden også som synonym for [[land]] eller [[stat]], dvs. om et landområde, der udgør en selvstændig politisk enhed i forhold til andre lande.<ref name=ddo/> Det er f.eks. denne betydning, der tænkes på i navnet [[Forenede Nationer]], der reelt betyder "Forenede Stater".<ref name=iversen>Kristian Iversen: Nationer og natonalisme. S. 12. Forlaget Columbus, 2017.</ref>
I dagligdags sprogbrug kan grænserne være uklare mellem begreber som [[folk]], nation og [[statsborgerskab]] og [[etnicitet]]. Der skelnes dog{{Af hvem?||dato=2018}} mellem en nation, forstået som en gruppe mennesker med fælles [[Nationalromantikken|national identitet]], og et [[statsborgerskab]], forstået som et sæt juridiske rettigheder borgeren har i en [[stat]].
 
Allerede i oldtiden fandtes der grupper, der identificerede sig som afgrænsede folk i forhold til naboerne på grund af religion eller sprog. Nationer i moderne forstand opfattes dog ofte som et fænomen, der især voksede frem i 1800-tallet i kølvandet på [[den franske revolution]]. Efter 2. verdenskrig førte afkoloniseringen til en ny bølge af nationsdannelser.
 
== Etymologi ==
 
Ordet ''nation'' kommer fra {{lang-la|natio}} ([[genitiv]] ''-onis''), der på dansk betyder "fødsel" eller "folkestamme", og er afledt af ''natus'' "født".<ref name=ddo/>) Ordet har haft skiftende betydninger gennem historien. Ved middelalderens universiteter, først ved universitetet i Paris, blev ordet ''natio'' brugt til at betegne en gruppe af studerende, der kom fra en bestemt region (''pays''), talte samme sprog og forventede at blive behandlet ifølge deres lokale lovregler. Denne tradition for "studenternationer" bredte sig til mange lande, og har i lande som Sverige og Finland holdt sig helt op til vor tid som en ramme til at organisere det sociale liv på universiteterne.<ref>[http://uadm.uu.se/digitalAssets/49/49410_3varprom2013.pdf Stig Strömholm (2013): ''Nationerna och inspektoraten - ett 350-årsminne.'' Acta Universitatis Upsaliensis. Skrifter rörande Uppsala universitet. B. Inbjudningar 171. Uppsala 2013.]</ref> En tilsvarende tradition fandtes hos [[Johanniterordenen]] på Rhodos.
Ordet ''nation'' har haft skiftende betydninger gennem historien. Det latinske ord ''natio'' anvendtes i betydningen ''afstamning'' eller ''race'' (bogstaveligt kan ''natio'' oversættes som "det, der er blevet født"). Formen ''nation'' menes at være opstået i 1300-tallets [[Frankrig]], på universitetet i [[Paris]], som betegnelse for grupper af studerende med samme sprog og samme hjemland. Gennem [[middelalderen]], [[renæssancen]] og [[oplysningstiden]] anvendtes ''nation'' i flæng om både folk, race, land og stat, og først i løbet af 1800-tallet begyndte ordbogsdefinitioner at definere ''nation'' som et særskilt begreb i forhold til stat og land. Etnicitet har siden 1960'erne har vundet indpas i [[samfundsvidenskab]]erne som betegnelse for politisk og kulturelt definerede gruppetilhørsforhold inden for etniske grupper.<ref>[[DSE]]: [http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Folkeslag/Etnografiske_termer/etnicitet ''Etnicitet'']</ref>
 
== Se ogsåHistorie ==
== Tidlige moderne nationer ==
 
Nationer i moderne forstand anses ofte for at være opstået i første halvdel af 1800-tallet i kølvandet på bl.a. [[den franske revolution]] og samtidig med, at [[nationalisme]]n som ideologi også opstod.<ref>Jensen mfl. (red.) (2006), s. 1228.</ref> Afkoloniseringen i det meste af verden udenfor Europa efter 2. verdenskrig førte til en ny bølge af nationsdannelse.<ref name=dsd/> Allerede i oldtiden opfattede bl.a. jøderne og grækerne sig dog som afgrænsede folk i forhold til naboerne som følge af henholdsvis deres religion og deres sprog. Grundlaget for mange af de moderne europæiske nationer blev skabt i [[Højmiddelalder]]en med etableringen af territoriale monarkier i lande som England, Frankrig, Nordspanien, Tjekkiet, Ungarn og de skandinaviske lande.<ref name=dsd/>
I sin artikel ''"The Mosaic Moment: An Early Modernist Critique of the Modernist Theory of Nationalism"'' hævder [[Philip S. Gorski]] at den første moderne nation var de [[Forenede Nederlande]], skabt af en fuldt moderne politisk nationalisme med rødder i den model af [[bibelske nationalisme]].<ref>Philip S. Gorski, [http://www.jstor.org/discover/10.2307/3003771?uid=3739256&uid=2129&uid=2&uid=70&uid=4&sid=21103778558453 "The Mosaic Moment: An Early Modernist Critique of the Modernist Theory of Nationalism", American Journal of Sociology 105:5 (2000), pp. 1428–68.]</ref> I en artikel fra 2013 ''"Biblical nationalism and the sixteenth-century states"'' udvidder [[Diana Muir Appelbaum]] Gorskis argumentation til at gælde for en række nye, [[Protestantisme|protestantiske]], [[16. århundrede|sekstende århundredes]] [[nationalstat]]er.<ref>Diana Muir Appelbaum, [https://www.academia.edu/4879193/Biblical_Nationalism_and_the_Sixteenth_Century_States Biblical nationalism and the sixteenth-century states]</ref> En lignende, om end bredere argumentation blev fremført af [[Anthony D. Smith]] i hans bøger ''"Chosen Peoples: Sacred Sources of National Identity and Myths and Memories of the Nation"''.<ref>Anthony D. Smith, Chosen Peoples: Sacred Sources of National Identity (Oxford University Press, 2003) and Myths and Memories of the Nation (Oxford University Press, 1999).</ref>
 
Der kan nævnes en række årsager til, at nationalismen som ideologi og dermed nationen som en vigtig identitetsskabende faktor slog igennem i 1800-tallet. Én årsag var religionens mindskede rolle på dette tidspunkt, idet religionen tidligere havde spillet en vigtig rolle som identitetsmarkør; dens svindende betydning efterlod dermed et tomrum, som andre kandidater kunne udfylde. En anden årsag var opgøret med enevældens ideologi og dermed forestillingen om, at politisk legitimitet kan begrundes med Guds vilje eller kongelige dynastiers arverettigheder. En tredje årsag er udviklingen af en række institutioner, som var effektive til at udbrede en national massekultur, f.eks. et offentligt skolevæsen, rigssprog og værnepligt. En fjerde årsag var fremkomsten af en række symboler, hvorigennem det forestillede nationale fællesskab kunne udtrykkes (f.eks. aviser, landkort, museer og nationaldage).<ref>Jensen mfl. (red.) (2006), s. 1232.</ref>
I sin bog ''Nationalism: Five Roads to Modernity'' argumenterede [[Liah Greenfeld]] at nationalisme var opfundet i England af 1600. Ifølge Greenfeld, var England "den første nation i verden".<ref>Steven Guilbert, The Making of English National Identity, http://www.cercles.com/review/R12/kumar7.htm</ref><ref>Liah Greenfeld, Nationalism: Five Roads to Modernity, Harvard University Press, 1992.</ref>
 
== Definition ==
== Nationsbegrebet i samfundsvidenskaben ==
 
Indenfor samfundsvidenskaberne er begrebet "nation" problematisk og omstridt, og der findes flere forskellige forsøg på at definere det præcist.<ref>Smith, s. 22:"''Hvordan skal vi definere begrebet 'nation'? Det er utvivlsomt områdets mest problematiske og omstridte term. Enkelte vil helt skille sig af med det.''"</ref> Man skelner mellem definitioner, der lægger vægt på "objektive" faktorer som sprog, religion, territorium og institutioner, og "subjektive" faktorer, der betoner holdninger, opfattelser og følelser.<ref>Smith, s. 23f.</ref><ref name=ignats>Ignats, s. 15.</ref> Et eksempel på en "objektiv" definition er "et folk, som bebor et bestemt område, har et fælles sprog, en fælles historie og kultur og desuden har en vilje til at bevare eller skabe en separat stat, som bygger på denne nation".<ref name=ignats/> Et problem med "objektive" definitioner er, at de stort set altid vil udelukke nogle bredt anerkendte nationer. Et fælles sprog er således ofte blevet fremhævet som et afgørende kendetegn for en nation, men schweizerne betragtes normalt som en nation, selvom de ikke deler fælles sprog.<ref name=dsd>[http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=130137 Tim Knudsen og Uffe Østergaard: Opslagsordet "nation" i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 9. juli 2018.]</ref>Irerne har knap nok bevaret et selvstændigt sprog, men har en klar national identitet.<ref name=ignats/> De subjektive definitioner medtager omvendt normalt for mange tilfælde. Når indholdet i definitionen handler om identitet og selvopfattelse, bliver det nemlig svært at adskille nationer fra andre former for kollektive identiteter som [[region]]er, [[Stamme (folk)|stammer]], [[bystat]]er og [[imperium|imperier]]. Den mest almindelige løsning er derfor at vælge kriterier, som indeholder elementer af begge dele.<ref name=s24>Smith, s. 24.</ref>
Den tyske historiker [[Friedrich Meinecke]] var en af de første, der forsøgte sig med en akademisk begrebsafklaring af fænomenet "nation". I hans tysklandshistorie ''"Weltbürgertum und Nationalstaat. Studien zur Genesis des deutschen Nationalstaats"'' fra 1907 skelnede Meinecke mellem to nationstyper: ''"Kulturnationen"'' og ''"statsnationen"''. Kulturnationen var kendetegnet ved nogle almene kulturelle fællestræk, og statsnationen ved nogle fælles politiske grundværdier. Senere nationalismeforskning har i nogen udstrækning bygget på Meineckes opdeling, som til tider kaldes "den tyske" og "den franske" nationstype, eller "den østlige" og "den vestlige" type (Hans Kohn).
 
Et eksempel på en subjektiv definition er den følgende: "''En nation er en gruppe mennesker, der opfatter sig selv som forbundet af et sæt karakteristika, der - efter deres egen opfattelse - adskiller dem fra andre, og som søger at opnå eller opretholde deres egen stat''", der stammer fra den danske lærebog til universitetsbrug "Kernebegreber i statskundskab".<ref name=knudsen>Tim Knudsen (red.): Kernebegreber i statskundskab. Forlaget Thomson A/S, København 2000.</ref>
Den tyske tradition blev den fremherskende i det [[19. århundrede]] med filosoffer som [[Johann Gottlieb Fichte]], og omfattede personer, der har fælles sprog, religion, kultur, historie og etnisk oprindelse, der adskiller dem fra folk fra andre nationer.<ref name=Noiriel>{{cite book|last=Noiriel|first=Gérard|title=Population, immigration et identité national en France:XIX-XX Siècle.|date=1992|publisher=Hachette|isbn=2010166779}}</ref>
Et andet eksempel er det ofte citerede Grundtvig-citat fra digtet Folkeligheden (kendt som højskolesangen "''Folkeligt skal alt nu være''"): ''Til et Folk de alle hører, Som sig regne selv dertil''.<ref>[http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/nfs-grundtvig-folkeligheden-1848/ N.F.S. Grundtvig "Folkeligheden" 1848. danmarkshistorien.dk, Aarhus Universitet. Hjemmesiden dateret 29. august 2011.]</ref>
 
Et tredje eksempel er den britiske historiker og samfundsforsker [[Benedict Anderson]]s omtale af nationen som "et forestillet politisk fællesskab".<ref name=s24/> I ordet "forestillet" ligger, at der ikke er tale om objektive kriterier, i ordet "fællesskab" ligger, at nationen forsyner den enkelte med en identitet - en plads i verden som del af en større enhed, og ordet "politisk" adskiller den nationale fra andre identiteter. Den enkelte borger har typisk en række identiteter samtidig med den nationale, der også gør krav på loyalitet og er med til at give retning i tilværelsen, som eksempelvis indbygger i en særlig region, tilhænger af en bestemt religion eller en fodboldklub, men den nationale identitet er modsat de øvrige som regel bevidst politisk. Selvom man kan tale om en særlig fynsk identitet, kan man således ikke meningsfuldt udskille en fynsk nation. I det hypotetiske tilfælde, at der opstod en fynsk uafhængighedsbevægelse, der krævede selvbestemmelse, eget flag, skolevæsen og forsvar, kunne man derimod tale om en fynsk national identitet.<ref name=knudsen/>
Modsat kan den ''"borgerlige nation"'' eller ''"franske nationstype"'' spores tilbage til [[den franske revolution]] og ideerne fra det [[18. århundrede]]s franske filosoffer. Den "borgerlige nation" blev forstået som værende centreret om viljen til at "leve sammen", hvor fælles værdier omkring "frihed, lighed og broderskab" og liberale politiske grundholdninger skaber en nation som er en bekræftelse af identiteten.<ref>[[Rogers Brubaker]], Citizenship and nationhood in France and Germany, Harvard University Press, 1992, ISBN 978-0-674-13178-1</ref> Denne opfattelse deles af blandt andet [[Ernest Renan]].<ref name=Noiriel />
 
DenEn delvis overlappende skelnen mht. definitionen af ordet nation er statsborger- overfor kultur-definitionen - også kaldet henholdsvis den "franske" og den "tyske" nationsopfattelse.<ref name=dsd/> Opdelingen stammer fra den tyske historiker [[Friedrich Meinecke]], som var en af de første, der forsøgte sig med en akademisk begrebsafklaring af fænomenet "nation". I hanssin tysklandshistorie ''"Weltbürgertum und Nationalstaat. Studien zur Genesis des deutschen Nationalstaats"'' fra 1907 skelnede Meinecke mellem to nationstyper: ''"Kulturnationen"'' og ''"statsnationen"''. Kulturnationen var kendetegnet ved nogle almene kulturelle fællestræk, og statsnationen ved nogle fælles politiske grundværdier. Senere nationalismeforskning har i nogen udstrækning bygget på Meineckes opdeling, som til tider kaldes "den tyske" og "den franske" nationstype, eller "den østligemellemeuropæiske" og "den vestligevesteuropæiske" type (Hans Kohn).
I slutningen af det [[20. århundrede]] hævdede mange samfundsforskere, at der var to typer af nationer, den ''"borgerlige nation"'', som Frankrig var det vigtigste eksempel på og den ''"etniske nation"'' eksemplificeret ved det tyske folk.
 
Modsat kan denDen ''"borgerlige nation"'' eller ''"franske nationstype"'' kan spores tilbage til [[den franske revolution]] og ideerne fra det [[18. århundrede]]s franske filosoffer. Den "borgerlige nation" blev forstået som værende centreret om viljen til at "leve sammen", hvor fælles værdier omkring "frihed, lighed og broderskab" og liberale politiske grundholdninger skaber en nation, som er en bekræftelse af identiteten.<ref>[[Rogers Brubaker]], Citizenship and nationhood in France and Germany, Harvard University Press, 1992, ISBN 978-0-674-13178-1</ref> Denne opfattelse delesdeltes af blandt andet den franske videnskabsmand [[Ernest Renan]].<ref name=Noiriel/> Statsborgernationalismen blev udover Frankrig den dominerende i USA og Sydamerika.<ref>Jensen mfl. (red.) (2006), s. 1229.</ref> Som en konsekvens af denne opfattelse gav man i Frankrig indtil 1990'erne automatisk statsborgerskab til alle, der blev født på fransk territorium (det såkaldte ''jus soli''-princip).<ref name=dsd/>
Moderne analyser koncentrerer sig i stor udstrækning om socialhistoriske studier af skabelsen af national identitetsfølelse, og forsøger at identificere de individuelle og kollektive mekanismer, enten bevidste eller ubeviste, tilsigtede eller utilsigtede, der udvikler denne identitetsfølelse. Ifølge nogle undersøgelser, ser det ud til, at staten ofte spiller en væsentlig rolle, og udviklingen af økonomiske forhold i samfundet, har stor betydning.<ref name=Noiriel />
 
Den tyske tradition blev den fremherskende i det [[19. århundrede]] medformuleret af filosoffer som [[Johann Gottfried von Herder]] og [[Johann Gottlieb Fichte]],. ogDen omfattedeomfatter personer, der har fælles sprog, religion, kultur, historie og etnisk oprindelse, der adskiller dem fra folk fra andre nationer.<ref name=Noiriel>{{cite book|last=Noiriel|first=Gérard|title=Population, immigration et identité national en France:XIX-XX Siècle.|date=1992|publisher=Hachette|isbn=2010166779}}</ref> Det tyske nationsbegreb lægger dermed vægt på afstamning (det såkaldte ''jus sanguinem''-princip).<ref name=dsd/>
 
== Beslægtede begreber ==
 
''Nation'' bruges undertiden som synonymt med [[stat]] (eller [[land]]), men de to begreber udtrykker noget forskelligt. En stat er ifølge sociologen [[Max Weber]] en politiske enhed, der regerer over et territorium. Nationer kan ønske at danne en stat, men der er også eksempler på stater, der rummer flere nationer (som Spanien) og nationer, der ikke har deres egen stat (som palæstinenserne). En [[nationalstat]] er en politisk enhed, hvor stats- og nationsgrænserne er sammenfaldende. I praksis omtaler man dog også stater med en dominerende nationalitet, men med store nationale mindretal, som nationalstater.<ref name=iversen/>
 
Til gengæld er ordet ''nation'' synonymt med [[folk]] i en af dettes betydninger, idet ''folk'' bl.a. bruges i en national betydning, hvor folket er lig nationen set som en sproglig, historisk og kulturel enhed.<ref>[http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=77672 Kirstine Damsholt: Opslagsordet ''folk'' i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 11. juli 2018.]</ref>
 
Også ordet [[etnicitet]] har paralleller til nationalitet. Begrebet etnicitet har siden 1960'erne vundet indpas i [[samfundsvidenskab]]erne som betegnelse for politisk og kulturelt definerede gruppetilhørsforhold inden for etniske grupper. Etnicitet har ikke nogen objektiv definition, men bruges om et følelsesmæssigt tilhørsforhold til en kulturelt eller sprogligt defineret identitet.<ref>[http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=72610 Anne Knudsen: Opslagsordet ''etnicitet'' i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 11. juli 2018.]</ref>
 
== Udpluk fra nations- og nationalismeforskningen ==
 
I sin artikel ''"The Mosaic Moment: An Early Modernist Critique of the Modernist Theory of Nationalism"'' hævder [[Philip S. Gorski]] at den første moderne nation var de [[Forenede Nederlande]], skabt af en fuldt moderne politisk nationalisme med rødder i den model af [[bibelske nationalisme]].<ref>Philip S. Gorski, [http://www.jstor.org/discover/10.2307/3003771?uid=3739256&uid=2129&uid=2&uid=70&uid=4&sid=21103778558453 "The Mosaic Moment: An Early Modernist Critique of the Modernist Theory of Nationalism", American Journal of Sociology 105:5 (2000), pp. 1428–68.]</ref> I en artikel fra 2013 ''"Biblical nationalism and the sixteenth-century states"'' udvidderudvider [[Diana Muir Appelbaum]] Gorskis argumentation til at gælde for en række nye, [[Protestantisme|protestantiske]], [[16. århundrede|sekstende århundredes]] [[nationalstat]]er.<ref>Diana Muir Appelbaum, [https://www.academia.edu/4879193/Biblical_Nationalism_and_the_Sixteenth_Century_States Biblical nationalism and the sixteenth-century states]</ref> En lignende, om end bredere argumentation blev fremført af [[Anthony D. Smith]] i hans bøger ''"Chosen Peoples: Sacred Sources of National Identity and Myths and Memories of the Nation"''.<ref>Anthony D. Smith, Chosen Peoples: Sacred Sources of National Identity (Oxford University Press, 2003) and Myths and Memories of the Nation (Oxford University Press, 1999).</ref>
 
I sin bog ''Nationalism: Five Roads to Modernity'' argumenterede [[Liah Greenfeld]], at nationalisme var opfundet i England af 1600. Ifølge Greenfeld, var England "den første nation i verden".<ref>Steven Guilbert, The Making of English National Identity, http://www.cercles.com/review/R12/kumar7.htm</ref><ref>Liah Greenfeld, Nationalism: Five Roads to Modernity, Harvard University Press, 1992.</ref>
 
Moderne analyser koncentrerer sig i stor udstrækning om socialhistoriske studier af skabelsen af national identitetsfølelse, og forsøger at identificere de individuelle og kollektive mekanismer, enten bevidste eller ubevisteubevidste, tilsigtede eller utilsigtede, der udvikler denne identitetsfølelse. Ifølge nogle undersøgelser, ser det ud til, at staten ofte spiller en væsentlig rolle, og udviklingen af økonomiske forhold i samfundet, har stor betydning.<ref name=Noiriel />
 
== Nationsbegrebet folkeretsligt ==
 
I januar 1942 underskrev seksogtyve stater [[Erklæringen om De forenede nationer]], der byggede principperne om [[Den nationale selvbestemmelsesret|national selvbestemmelsesret]]. Ratifikationen af [[De Forenede Nationers Pagt]] den [[26. juni]] [[1945]] i slutningen af [[Anden Verdenskrig]] placerede retten til selvbestemmelse inden for rammerne af folkeretten.
 
* Kapitel 1, artikel 1, del 2, slår fast at formålet med FN-pagten er: "At udvikle venskabelige forbindelser mellem nationerne baseret på respekt for princippet om lige rettigheder og selvbestemmelse for folkeslagene, og til at træffe andre passende foranstaltninger til styrkelse af den universelle fred."<ref>{{cite web|url=http://www.un.org/en/documents/charter/ |title=United Nations Charter |publisher=Un.org |date= |accessdate=2015-05-08}}</ref>
* Artikel 1 i både [[FN's konvention om borgerlige og politiske rettigheder]] (ICCPR)<ref>{{cite web|url=http://www2.ohchr.org/english/law/ccpr.htm |title=Text of International Covenant on Civil and Political Rights |publisher=.ohchr.org |date= |accessdate=2012-03-04 |deadurl=yes |archiveurl=https://web.archive.org/20120303001412/http://www2.ohchr.org/english/law/ccpr.htm |archivedate=3. marts 2012 }}</ref> og [[Den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder]] (ICESCR)<ref>{{cite web|url=http://www2.ohchr.org/english/law/cescr.htm |title=Text of International Covenant on Economic, Social and Cultural Rights |publisher=.ohchr.org |date= |accessdate=2012-03-04 |deadurl=yes |archiveurl=https://web.archive.org/20120303114220/http://www2.ohchr.org/english/law/cescr.htm |archivedate=3. marts 2012 }}</ref> hedder det: "Alle folk har ret til selvbestemmelse. Af denne ret følger at de frit kan bestemme deres politiske stilling og frit vælge deres økonomiske, sociale og kulturelle udvikling."
* [[FN's Verdenserklæring om Menneskerettighederne]] artikel 15 fastslår, at enhver har ret til et nationalt tilhørsforhold, og at ingen bør vilkårligt berøves deres nationalitet eller nægtes ret til at skifte nationalitet.
 
== Hovedtyper af nationsbegrebet ==
 
* [[Etnisk nation]] (''"tyske nationstype"'')
* [[Borgerlig nation]] (''"franske nationstype"'')
<!-- * Politisk bestemt (stats)nation
* Territorialt afgrænset nation
* Religiøs nation
-->
== Se også ==
*[[Folkeslag]]
*[[Nationalisme]]
*[[Folkeslag|folk]], [[kaste]], [[Slægt (genealogi)|slægt]], [[stamme (folk)|stamme]],
*[[imperium]], [[Verdens lande|land]], [[samfund]], [[stat]]
 
== Noter ==
 
{{Reflist}}
 
== Litteratur ==
 
* [[Friedrich Meinecke]]: ''Weltbürgertum und Nationalstaat. Studien zur Genesis des deutschen Nationalstaates.'' Oldenbourg, München 1907 (2. Aufl. 1911).
*Ülo Ignats: ''Folkens fängelse. Nationalitetspolitiken i Sovjetunionen''; Ordfronts Förlag, Stockholm 1982; ISBN 91-7324-177-6
* Anthony D. Smith: ''Nationalisme''. Hans Reitzels Forlag 2003. Oversat fra den engelske udgave ''Nationalism'', udgivet i 2001 af Polity Press i samarbejde med Blackwell Publishing Limited, Oxford.
*Jensen, Hans Siggaard, Ole Knudsen og [[Frederik Stjernfelt]] (red.) (2006): Tankens Magt. Vestens idehistorie. Bind 1-3. Lindhardt og Ringhof, 2006.
 
{{autoritetsdata}}
 
[[Kategori:EtnografiNationalitet]]
*[[Kategori:Nationalisme]]
9.123

redigeringer