Forskel mellem versioner af "Flevoland"

3.100 bytes tilføjet ,  for 3 år siden
Udvidelse af geografi.
(Opdateret historie.)
(Udvidelse af geografi.)
Flevoland ligger i den centrale del af Nederlandene. Den grænser op til provinsen [[Groningen (provins)|Friesland]] i nord, [[Frisland (Nederlandene)|Noord-Holland]] i vest og [[Overijssel|Utrecht]] i syd. I øst grænser Flevoland op til provinserne [[Overijssel]] og [[Gelderland]].
 
Flevoland er Nederlandenes [[Provinser i Nederlandene|tiende største provins]]. Den har et samlet areal på 2.412 km<sup>2</sup>, hvoraf 994 km<sup>2</sup> udgøres af vand.[[File:2018-P12-Flevoland.jpg|link=https://en.wikipedia.org/wiki/File:2018-P12-Flevoland.jpg|thumb|Kort over Flevoland, 2018.]]
 
=== Zuiderzeeanlægget ===
[[File:Satellite image of Noordoostpolder, Netherlands (5.78E 52.71N).png|thumb|Noordoostpolder (Nordøstpolder).]]
[[File:Satellite image of Flevopolder, Netherlands (5.48E 52.43N).png|thumb|Østflevoland (Oosterlijk Flevoland) og Sydflevoland (Zuidelijk Flevoland): Flevopolder.|alt=]][[File:2018-P12-Flevoland.jpg|thumb|Kort over Flevoland, 2018.|alt=]]Flevopolder består af Oosterlijk Flevoland (dansk: Østflevoland) og Zuidelijk Flevoland (dansk: Sydflevoland). Oosterlijk Flevoland blev inddæmmet i 1957, mens Zuidelijk Flevoland først blev inddæmmet i 1968. I modsætning til Noordostpolder er Flevopolder adskilt fra fastlandet af søerne Veluwemeer og Gooimeer. Det gør Flevopolder til verdens største kunstige ø.
 
Oosterlijk Flevoland og Zuidelijk Flevoland er egentlig to koge med en fælles hydroteknisk infrastruktur. De holdes adskilt af Knardijk-dæmningen, der i tilfælde af den ene kogs oversvømmelse kan holde den anden kog beskyttet. Knardijk-dæmningens to drænkanaler vil i sådan et tilfælde blive lukket af to sluseporte. Den [[Dieselmotor|dieseldrevne]] pumpestation Wortman ligger i Lelystad, mens de [[Elektricitet|eldrevne]] stationer Lovink og Colijn ligger i henholdsvis Hardwijk og Ketelhaven.
 
Oosterlijk Flevoland er hjemsted for storbyen [[Lelystad]], der blev anlagt i 1966. Den er opkaldt efter [[Cornelis Lely]], som var idémanden bag Zuiderzeeanlægget. Lelystad er dog ikke Oosterlijk Flevolands ældste by: Dronten blev grundlagt allerede i 1962, mens Swifterbant og [[Biddinghuizen]] kom til i 1963. Disse tre byer har siden 1. januar 1972 udgjort Dronten Kommune.
 
Zuidelijk Flevoland har kun den dieseldrevne pumpestation De Blocq van Kuffeler. Da de to Flevopolder er hydroteknisk forbundne, understøttes De Blocq van Kuffeler dog af de tre pumpestationer på Oosterlijk Flevoland. Tilsammen regulerer de fire pumper vandstanden på begge koge. [[Almere]] på Zuidelijk Flevoland er Flevolands største by. Den er opkaldt efter Lacus Flevo-søens middelalderlige navn. Almere bestod oprindeligt af tre byer, der blev bygget i etaper: Almere-Haven (1976), Almere-Stad (1980) og Almere-Buiten (1984). I 2003 præsenterede Almere Kommune en ny strukturplan, der igangsatte opførelsen af tre nye byer: Overgooi i sydøst, Almere-Hout i øst og Almere-Poort i vest. Der er desuden planer om en fremtidig Almere-Pampus i nordvest med en potentiel ny bro over IJsselmeer til [[Amsterdam]].
 
[[File:Oostvaardersplassen.JPG|thumb|left|Oostvaardersplassen.]]
 
På Zuidelijk Flevoland finder man også Oostvaardersplassen. Dette naturområde består af damme, småøer og moser. Oprindeligt var dette lavland afsat til industrien, men en spontan udbredelse af sjældne plante- og dyrearter forvandlede området til fredet naturreservat. Der er planer om at forbinde Oostvaardsplassen med [[Veluwe]]-området.
 
Den centrale del af Zuidelijk Flevoland består af landbrugsland, mens den sydøstlige del udgøres af store skovområder. Her finder man også byen Zeewolde (1984), der blev ophøjet til kommune 1. januar 1984. Kommunen eksisterede med andre ord før selve Zeewolde, men bestod indtil byens grundlæggelse kun af større og mindre gårde.
 
=== Kommuner ===
363

redigeringer