Homoseksualitet: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Robotassisteret flertydig: Engelsk - Ændrede link(s) til Engelsk (sprog)
Linje 41:
* Konstruktivisme, der mener, at homoseksualitet og heteroseksualitet er kulturelt bestemte kategorier.
 
De fleste sociologer er i dag tilhængere af den konstruktivistiske forklaring. Den berømteste fortaler er den franske idéhistoriker [[Michel Foucault]]. I Danmark er denne position repræsenteret af f.eks. Henning Bech og [[Wilhelm von Rosen (forsker)|Wilhelm von Rosen]]. Den essentialistiske fortolkning har derimod fremtrædende repræsentant i den amerikanske historiker John Boswell. Den er mere populær blandt de homoseksuelle selv,{{kilde mangler|dato=juni 2017}} fordi de føler, at de dermed bedre kan forsvare sig imod omverdenens kritik.
 
Imod essentialisme taler, at det endnu ikke har været muligt at pege på gener, fysiske eller psykiske forhold, der er fælles for alle homoseksuelle. Dette kan dog blot skyldes at de endnu ikke er identificerede (det kunne for eksempel være biokemiske fænomener i fostertilstanden m.m.) og/eller at der ikke er én fælles årsag til homoseksualitet (eller for den sags skyld én fælles årsag til heteroseksualitet). Forskellige mennesker kan være blevet homoseksuelle af vidt forskellige årsager, som det måske ofte vil være fuldstændig umuligt at udrede bagefter. Der er allerede identificeret fænomener der går oftere igen hos homoseksuelle end hos heteroseksuelle. Homoseksuelle er for eksempel mere tilbøjelige til at være venstrehåndede end heteroseksuelle, og det vides fra andre undersøgelser, at venstre/højre-håndethed er forudbestemt fra fostertilstanden.