Slaget på Fælleden: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Datomaerker kilde mangler-skabeloner |
m Datomærker for artikler hvor enkelte passager behøver uddybning |
||
Linje 13:
Der var iværksat en murer[[strejke]], der var indledt i april af 1.200 murersvende og omkring 800 arbejdsmænd, som krævede arbejdstidsforkortelse. Strejken var ikke sat i gang af den danske afdeling af [[Første Internationale|Den Internationale Arbejderforening]], men da strejken tegnede til at ende med nederlag og prestigetab for arbejderbevægelsen, indkaldte [[Louis Pio]] til et møde på Nørre Fælled i København den 5. maj 1872 i en avisartikel med overskriften ”Maalet er fuldt!”<ref>[http://www.leksikon.org/art.php?n=940 leksikon.org]</ref> Da politiet læste indkaldelsen i avisen anholdt de den primære socialistleder af den danske afdeling af [[Første Internationale|Den Internationale Arbejderforening]], [[Louis Pio]] (1841-1894), samt de to øvrige socialistledere [[Harald Brix]] og [[Paul Geleff]] af den danske afdeling af [[Første Internationale|Den Internationale Arbejderforening]] den 5. maj 1872. Anholdelsen fandt sted natten før et møde skulle afholdes i København. Statsmagtens indgriben resulterede i en større konfrontation mellem arbejdere og politiet på Nørre Fælled i København, efterfølgende kendt som 'Slaget på Fælleden'.<ref>[http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_1849-1945/Slaget_p%C3%A5_F%C3%A6lleden Den Store Danske]</ref>
Dagen efter 'Slaget på Fælleden' var ledelsen af den danske afdeling af [[Første Internationale|Den Internationale Arbejderforening]] med Pio i spidsen fængslet og oprøret var slået ned. Pio skulle sidde i fængsel i 3 år. [[Internationale]] blev forbudt og regeringen prøvede at undertrykke socialisterne uden held, eftersom fagforeningerne stadigvæk blev dannet, og i 1878 blev Socialdemokratisk Forbund stiftet. Ved partidannelsen fik arbejderne et parti, der kunne varetage deres interesser.<ref>Noes Sørensen, Kathrine. ''Slaget på Fælleden'' I Tidsskriftet Nyt om Arbejdermuseet, 2010, Nr. 1, side 14-15.</ref> Efter sin løsladelse bosatte Louis Pio sig i Amerika,{{Hvor?|- hvilket land|dato=2018}} hvor han boede til sin død.<ref name=NOA2010-side13 />
== Referencer ==
| |||