Innaarsuit: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
udvidet artiikel
mNo edit summary
Linje 46:
'''Innaarsuit''' ("De ejendommelige skrænter") er en [[bygd]] med ca. 169 indbyggere i [[Vestgrønland]], som ligger på en 27 km² ø med det samme navn, beliggende ca. 46 km nord for [[Upernavik]] i [[Qaasuitsup Kommune]]. Før 2009 tilhørte bygden [[Upernavik Kommune]]. Bopladsen blev oprettet omkring 1911. Indtil 1950 havde bygden kun 30 indbyggere, men herefter har tallet været stigende. Øen ligger yderst i Tasiusaqbugten i den sydlige del af øgruppen Upernavik. Øens højeste punkt er det 310 meter høje fjeld Saattup Akia.
 
Bygden er vokset op omkring havnen, der ligger i en naturlig bugt på øens vestkyst, hvor bådene kan ligge beskyttet i læ for vinden. Ved havnen, der har en anløbsbro med en kajlængde på 9 meter og en vanddybde på 2 meter, ligger bygdens erhvervsområder samt et mindre centerområde med de fælles servicefaciliteter som. omfatter servicehus, filialkontor, bygdekonsultation, kapel og skole. Børnepasningen sker i dagpleje. I Innaarsuit er der en [[Pilersuisoq]]-butik, som forsyner beboerne med fødevarer og andre nødvendige artikler.
 
Havnen og centerområdet omkranses af et boligområde med spredte enfamiliehuse. Bygdens erhvervsgrundlag er fiskeri og følgerhvervfangst af hvaler og sæler. Særlig fangsten af [[helleflynder]] er en vigtig indtægtskilde. [[Royal Greenland]] har en afdeling i bygden som slagter og indefryser helleflynder.

Elforsyningen er baseret på et dieseldrevet bygdeelværk og varmeforsyningen af et oliefyr. I 2002 blev der etableret et 750 meter vandledningsnet i forbindelse med 3 nye taphuse og fremføring af vand til produktionsanlæggene. Vandforsyningen er baseret på overfladevand. Natrenovationen foregår ved indsamling af poser, som tømmes ud i havet.
 
Innaarsuit har ikke et forsamlingshus, men salen i servicehuset danner den overordnede ramme for bygdens kultur- og fritidsliv. Børnene undervises i folkeskolen "Fiilimuup Atuarfia", der har plads til 25 elever fra 1. til 8. klasse.<ref>{{cite web|url=http://www.qaasuitsup.gl/da-DK/Service/Boern-og-unge/Skole-og-uddannelse/Skoler|title=Folkeskoler|publisher=Qaasuitsup Kommune|accessdate=25. januar 2014}}</ref> Der er ansat én lærer og fire vikarer. Skolen holder til i bygninger, der blev udbygget og renoveret i 1992. Skolen bruges også som kirke.