Fransk (sprog): Forskelle mellem versioner

Ti år senere kom [[Joachim du Bellay|du Bellays]] programskrift ''Défense et illustration de la langue française'' ({{Lang-da|Til det franske sprogs forsvar og forskønnelse}}), hvor du Bellay udvidede og berigede fransk med ord lånt fra dialekter og fra italiensk. Da [[Richelieu]] fik [[Det franske akademi|Det Franske Akademi]] oprettet i [[1635]], var en af dets opgaver at overvåge det franske sprog, og som det hed i stiftelsesdokumentet: "rense det, gøre det veltalende og i stand til at behandle alle emner inden for [[kunst]] og [[videnskab]]". Oprettelsen var en klart politisk handling, der gjorde sproget til et magtmiddel, der tjente [[monarki]]et og myndighederne. I modsætning til du Bellay optrådte akademiet sprogrensende og fortrængte minoritetssprog og dialekter. Derved opstod den dybe kløft mellem folkets og [[elite]]ns sprog, der er mærkbar i fransk i dag.<ref>Solveig Schult Ulriksen: "Fransk språk i unionstider", ''Gobelin Europa'' (s. 91-2), forlaget Sypress, ISBN 82-91224-12-9</ref>

 

 

=== Fransk som klarhedens sprog ===