Flevoland: Forskelle mellem versioner

'''Flevoland''' er en [[Holland|nederlandsk]] [[Provinser i Nederlandene|nederlandsk provins]], beliggende i den centrale del af [[Nederlandene]].

Flevoland grænser op til [[Overijssel]] og [[Gelderland]] mod øst, [[Utrecht (provins)|Utrecht]] mod syd, [[Noord-Holland]] mod vest og [[Frisland (Nederlandene)|Friesland]] mod nord. Flevoland har et samlet areal på 2.412 km², hvoraf 994 km² udgøres af vand. Provinsen har godt 411.670 indbyggere (2018).<ref name=":0">Centraal Bureau voor de Statistiek. [http://statline.cbs.nl/StatWeb/publication/?DM=SLNL&PA=37230NED&D1=17-18&D2=57-650&D3=l&LA=EN&HDR=T&STB=G1,G2&VW=T "Bevolkingsontwikkeling; regio per maand."] Hentet 13. juli 2018</ref><ref name=":2">Centraal Bureau voor de Statistiek. [http://statline.cbs.nl/Statweb/publication/?DM=SLNL&PA=70072ned&D1=0&D2=5-16&D3=l&HDR=T&STB=G1,G2&VW=T "Regionale kerncijfers Nederland."] Hentet 13. juli 2018.</ref>

Flevolands provinshovedstad hedder [[Lelystad]], hvor den lokale provinsadministration holder til. Provinsens største by er [[Almere]]. [[Kongens Kommissær|Kongens kommissær]] ([[Nederlandsk (sprog)|nederlandsk]]: ''Commissaris van de Koning'') i Flevoland er Leen Verbeek.<ref name=":3" /> [[Volkspartij voor Vrijheid en Democratie|Folkepartiet for Frihed og Demokrati]] (VVD) er med 7 sæder det største parti i provinsrådet. [[Partij voor de Vrijheid|Frihedspartiet]] (PVV) er det næststørste parti, mens [[Christen-Democratisch Appèl|Kristendemokratisk Appel]] (CDA) og [[Socialistische Partij|Socialistpartiet]] (SP) med 5 sæder hver konkurrerer om at være rådets tredje største parti.

Flevoland er opkaldt efter den store sø Lacus Flevo, der ifølge [[Romerriget|romerske]] kilder lå syd for den senere [[Zuiderzee]].

Efter en stor oversvømmelse i 1916, bekendtgjorde den nederlandske regering at den store [[Zuiderzee]] skulle lukkes og inddæmmes, og opførelsen af Zuiderzeeanlægget blev iværksat. I 1932 åbnede dæmningen [[Afsluitdijk]], der adskilte Zuiderzee fra [[Nordsøen]]. Zuiderzee blev efterfølgende kaldt [[IJsselmeer]].

I 1939 blev den første del af den nye [[IJsselmeer]]-sø inddæmmet. Dette nye landområde, Noordostpolder ([[Dansk (sprog)|dansk]]: Nordøstkogen), omfattede bl.a. de tidligere øer [[Urk]] og [[Schokland]], og blev i begyndelsen underlagt provinsadministrationen i [[Overijssel]]. I 1957 blev den sydøstlige del af Flevopolder ([[Dansk (sprog)|dansk]]: Flevokogen) inddæmmet, mens den sydvestlige del først blev inddæmmet i 1968. Disse to projekter adskilte sig markant fra den tidligere inddæmning af Noordostpolder: Et snævert vandløb blev bevaret langs den oprindelige kystlinje for at sikre de gamle fiskerbyers adgang til havet. Flevopolder er altså en kunstig ø midt i [[IJsselmeer]]. I 1986 opnåede Noordostpolder og Flevopolder provinsstatus.

Flevoland er Nederlandenes [[Provinser i Nederlandene|tiende største provins]]. Den har et samlet areal på 2.412 km², hvoraf 994 km² udgøres af vand. Eksklusive vand er Flevoland Nederlandenes ellevte største provins. Den udgøres af de to [[Kog|koge]] Flevopolder og Noordostpolder.

[[File:Satellite image of Flevopolder, Netherlands (5.48E 52.43N).png|thumb|Østflevoland (Oosterlijk Flevoland) og Sydflevoland (Zuidelijk Flevoland): Flevopolder.|alt=]][[File:2018-P12-Flevoland.jpg|thumb|Kort over Flevoland, 2018.|alt=]]Flevopolder består af Oosterlijk Flevoland ([[Dansk (sprog)|dansk]]: Østflevoland) og Zuidelijk Flevoland ([[Dansk (sprog)|dansk]]: Sydflevoland). Oosterlijk Flevoland blev inddæmmet i 1957, mens Zuidelijk Flevoland først blev inddæmmet i 1968. I modsætning til Noordostpolder er Flevopolder adskilt fra fastlandet af søerne Veluwemeer og Gooimeer. Det gør Flevopolder til verdens største kunstige ø.

Oosterlijk Flevoland og Zuidelijk Flevoland er egentlig to [[Kognitionsvidenskab|koge]] med en fælles hydroteknisk infrastruktur. De holdes adskilt af Knardijk-dæmningen, der i tilfælde af den ene kogs oversvømmelse kan holde den anden kog beskyttet. Knardijk-dæmningens to drænkanaler vil i sådan et tilfælde blive lukket af to sluseporte. Den [[Dieselmotor|dieseldrevne]] pumpestation Wortman ligger i [[Lelystad]], mens de [[Elektricitet|eldrevne]] stationer Lovink og Colijn ligger i henholdsvis Hardwijk og Ketelhaven.

Zuidelijk Flevoland har kun den dieseldrevne pumpestation De Blocq van Kuffeler. Da de to Flevopolder er hydroteknisk forbundne, understøttes De Blocq van Kuffeler dog af de tre pumpestationer på Oosterlijk Flevoland. Tilsammen regulerer de fire pumper vandstanden på begge [[Kog|koge]]. [[Almere]] på Zuidelijk Flevoland er Flevolands største by. Den er opkaldt efter Lacus Flevo-søens middelalderlige navn. [[Almere]] bestod oprindeligt af tre byer, der blev bygget i tre etaper: Almere-Haven (1976), Almere-Stad (1980) og Almere-Buiten (1984). I 2003 præsenterede [[Almere|Almere Kommune]] en ny strukturplan, der igangsatte opførelsen af tre nye byer: Overgooi i sydøst, Almere-Hout i øst og Almere-Poort i vest. Der er desuden planer om en fremtidig Almere-Pampus i nordvest med en potentiel ny bro over [[IJsselmeer]] til [[Amsterdam]].

Flevoland består af [[Kommuner i Nederlandene|6 kommuner]]. [[Almere]] er provinsens folkerigeste kommune, mens Noordostpolder arealmæssigt er den største kommune i Flevoland. Urk har det laveste indbyggertal såvel som mindste areal.<ref name=":1">Centraal Bureau voor de Statistiek. [http://statline.cbs.nl/StatWeb/publication/?DM=SLNL&PA=37230NED&D1=17-18&D2=57-650&D3=l&LA=EN&HDR=T&STB=G1,G2&VW=T "Bevolkingsontwikkeling; regio per maand."] Hentet 30. april 2017.</ref><table class="wikitable plainrowheaders sortable" style="text-align: center;"><tr href="Zeeland"><th scope="col">Kommune</th><th scope="col">Indbyggertal</th><th scope="col" resource="File:Leen_Verbeek.jpg" height width>Areal</th><th scope="col">COROP-område</th></tr><tr><th scope="row" style="background:none;">[[Almere]]</th><td href="Kongens Kommissær">201.703</td><td>129,60&nbsp;km2</sup></td><td>Flevoland</td></tr><tr><th scope="row" style="background:none;">Dronten</th><td>40.711</td><td>333,89&nbsp;km²</td><td>Flevoland</td></tr><tr><th scope="row" style="background:none;">[[Lelystad]]</th><td>{{nts|77.095}}</td><td>{{ntsh|277.89}}231,54&nbsp;km<sup href="Kategori:Flevoland">2</sup></td><td>Flevoland</td></tr><tr><th scope="row" style="background:none;">Noordostpolder</th><td>{{nts|46.573}}</td><td>460,31&nbsp;km²</td><td>Flevoland</td></tr><tr><th scope="row" style="background:none;">Urk</th><td>{{nts|20.342}}</td><td>11,53&nbsp;km²</td><td>Flevoland</td></tr><tr><th scope="row" style="background:none;">Zeewolde</th><td>{{nts|55.252}}</td><td>248,54&nbsp;km²</td><td>Flevoland</td></tr></table>De 6 [[Kommune|kommuners]] placering i Flevoland:

# [[Dronten]]

# [[Noordoostpolder]]

# [[Urk]]

# [[Zeewolde]]

Flevoland har et [[Befolkning|indbyggertal]] på 411.670 (2018) og en [[befolkningstæthed]] på 285 pr. km².<ref name=":0" /><ref name=":2" /> Det er Nederlandenes [[Provinser i Nederlandene|næstmindste provins]] målt på antal indbyggere. Flevoland har desuden Nederlandenes femte laveste befolkningstæthed. Kun [[Zeeland]] har færre indbyggere. [[Almere]] er provinsens folkerigeste kommune.<ref name=":1" />

Provinsrådet i Flevoland ([[Nederlandsk (sprog)|nederlandsk]]: ''Provinciale Staten'') består af 41 medlemmer med [[Kongens Kommissær|kongens kommissær]] i spidsen. Den nuværende kommissær er Leen Verbeek fra Arbejderpartiet (PvdA). Han afløste Michel Jager (1996-2008) fra Demokraterne 66 (D66) 1. november 2008.<ref name=":3">Rijksoverheid. [https://web.archive.org/web/20180405153204/https://www.rijksoverheid.nl/actueel/nieuws/2008/10/10/benoeming-commissaris-van-de-koningin-flevoland "Benoeming commissaris van de Koning in Flevoland."] (Nieuwsbericht Rijksoverheid, 2018). Hentet 16. juli 2018.</ref> Flevolands provinsråd vælges af Flevolands indbyggere, mens kommissæren udpeges af [[Nederlandske regenter|kongen]] og den nederlandske regering. [[Volkspartij voor Vrijheid en Democratie|VVD]] er med 7 sæder det største parti i provinsrådet. Den daglige ledelse varetages af en lille styrelse ([[Nederlandsk (sprog)|nederlandsk]]: ''Gedeputeerde Staten''), hvis medlemmer ([[Nederlandsk (sprog)|nederlandsk]]: ''gedeputeerden'') kan sammenlignes med ministrene i en regering. Styrelsen ledes af kommissæren.

To jernbanestrækninger skærer sig gennem provinsen Flevoland: ''Flevolijn'', der strækker sig fra Weesp til [[Lelystad]], og ''Hanzelijn'', der fortsætter fra [[Lelystad]] til [[Zwolle]].

|Weesp-[[Lelystad]]

|''[[Noord-Holland]]'' – Almere Poort – Almere Muziekwijk – Almere Centrum – Almere Parkwijk – Almere Buiten – Almere Oostvaarders – Lelystad Centrum

|[[Lelystad]]-[[Zwolle]]

|Lelystad Centrum – Dronten – ''[[Overijssel]]''

Flevoland er hjemsted for to flyvepladser: Lelystad Airport i [[Lelystad]] og Noordostpolder Flyveplads i Emmeloord.