Kemiske våben: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
No edit summary |
|||
Linje 10:
Kemisk krigsførelse adskiller sig fra brugen af [[konventionelle våben]] og [[atomvåben]] ved, at den ødelæggende virkningen ikke baserer sig på eksplosiv kraft. Brugen af levende [[organisme]]r, som [[miltbrand]], betragtes ikke som kemisk krigsførelse, men som [[biologisk krigsførelse]]. Giftige stoffer ([[toksin]]er) som [[saxitoxin]] og [[botulinum toksin]], der produceres af levende organismer, regnes derimod som kemiske våben.
Traditionelt fandt den første (større) anvendelse af giftgas sted under [[1. Verdenskrig]] på Vestfronten ved [[Ypres]], d. 22. april [[1915]]
Giftige luftarter vides dog at have været anvendt allerede i antikken, hvor man, når en fjende gravede minegange ind under ens egne mure, kunne grave en kontramine. Når denne fik forbindelse med fjendens minegang, antændte man et bål af stoffer som [[svovl]] og [[beg]], der udviklede giftig røg. Dette var effektivt dræbende, da brændende svovl danner [[svovlsyrling]], som medfører væskeudtræden i [[lunge]]rne.
I mellemkrigstiden blev giftgas anvendt af [[Italien]] under
Under [[2. Verdenskrig]] fandt giftgas kun begrænset anvendelse, f.eks. mod huler ved [[Odessa]], ved likvideringen af [[Warszawaghettoen|ghettoen i Warszawa]] og til de industrielle mord i [[koncentrationslejr]]ene. Årsagen til den begrænsede anvendelse var alle siders frygt for massive gengældelsesangreb på byer. Men frygten for gasangreb var udbredt op til og under krigen i de fleste lande. Herunder også i Danmark.<ref>BundgårdChristensen, C. (2015). ''Danmark besat, krig og hverdag 1940-45'' (4. red. udg. ed.). København: Informations Forlag, pp. 67-69.</ref>
Siden har der været brugt giftgas i [[Iran-Irak-krigen]] og mod [[irak]]iske civile [[kurdere]], især huske angrebet på [[Halabja]].
Giftgassen [[Sarin]] har været anvendt af [[terrorist]]er, ved den japanske
== Krige hvor kemiske våben er blevet brugt ==
|