Vidkun Quisling: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Nordfra (diskussion | bidrag) →Efter krigen: Om hans livsfjerne planer og retssagen mod ham. |
Nordfra (diskussion | bidrag) →Efter krigen: Illustration. |
||
Linje 43:
==Efter krigen==
[[Fil:Møllergata 19 Oslo 18jun2005.jpg|thumb|Møllergata 19 i [[Oslo]], hvor så mange norske modstandsmænd sad under krigen, og efter krigen Quisling selv.]]
I krigens sidste måneder fablede Quisling om en [[koalition]]sregering mellem NS og [[hjemmefronten]]. En anden plan var, at han selv, betitlet "rigsforstander", skulle lede en samarbejdsregering mellem NS og [[fagforening]]ernes organisation [[LO]]. Han vurderede også at udnævne sig selv til sognepræst i Fyresdal. Godt nok manglende han en teologisk uddannelse, men havde da sat sig ind i teologisk litteratur. I et udkast skrev han: "''Ministerpræsidenten V.Q., som i kraft af den af ham udøvede myndighed i henhold til Grundloven, er den norske kirkes overhoved, ønsker at udnævnes til sognepræst i Fyresdal, hvilket [[embede]] er ledigt, og hvor otte af hans forfædre i opadstigende linje i tolv led har været præster.''" Han anså det som unødvendigt at ansøge om [[ordination]], og viste til, at han allerede stod som ejer af Moland præstegård, der også var hans fødested og barndomshjem. Præstegården havde han fået foræret af kirkeministeriet i 1944. <ref>Geir Thorsdahl: ''Quislings biskoper'' (s. 228), forlaget Kagge, 2017, ISBN 978-82-489-1886-8 </ref>
I stedet blev han dømt for [[landsforræderi]] og [[Skydning (henrettelse)|henrettet ved skydning]]. Blandt tiltalepunkterne var samarbejde med Tyskland om angrebet på Norge 9. april 1940, deportation af
== Noter ==
|