Benozzo Gozzoli: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
+ infoboks mm.
m Kosmetiske ændringer.
Linje 30:
 
[[Fil:Benozzo Gozzoli - Madonna and Child - WGA10327.jpg|thumb|Benozzo Gozzoli, ''Madonna og barn'', ca. 1460, [[Detroit Institute of Arts]].]]
'''Benozzo Gozzoli''' egentlig '''Benozzo di Lese di Sandro''' (født ca. [[1420]] i [[Firenze]] -, død [[4. oktober]] [[1497]] sammesteds) var en italiensk maler.
 
Gozzoli var først guldsmed og bronzebilledhugger og arbejdede som sådan i 1444 under [[Lorenzo Ghiberti]] på dennes bronzedøre. I [[Rom]] dyrkede han malerkunst under [[Fra Angelico]] og var (1446) bl.a. hans medhjælper ved Vatikan-freskerne; som sådan fulgte han også læreren til [[Orvieto]] (1447). I [[Montefalco]] ved [[Foligno]] arbejdede han på egen hånd (1449—c. 1455), malede i [[Fra Angelico|Fiesole]]sk stil fresker i Saint Fortunato (1450), for højalteret her ''Maria overrækker den hellige Thomas sit bælte'' (nu i [[Lateranmuseum]] i Rom) og endvidere de slet bevarede fresker koret i San Francesco, Montefalco (1452) med skildringer af den hellige Franciscus’ levned (og med malede portrætbuster af Dante, Giotto, Petrarca). Efter et ophold i [[Viterbo]] (cyklusen ''Den hellige Rosas levned'', nu kun kendt gennem kopier i vandfarve-pennetegning) kom han over [[Perugia]] (1456, fra den tid et smukt alterbillede, nu i [[Pinakotek]]et i [[Perugia]]) og Rom (1458) til sin fødeby. Her udsmykkede han (1459—60) [[Medici]]ernes huskapel i familiepaladset, [[Palazzo Medici Riccardi]], med de så berømte fresker — højdepunktet i Gozzolis skaben — ''De hellige tre kongers tog'', hvori Gozzoli har portrætteret Medicierne og deres kreds og stemningsfuldt under brydningen mellem realisme og romantik skildret begivenhederne med indføjelse af mange livfulde småtræk; hans store interesse for det landskabelige kommer også stærkt frem her. Under opholdet i Firenze (indtil 1462) malede han bl.a. ''Tronende Madonna'' (nu i [[London]]s [[National Gallery]]). I [[San Gimignano]], hvor han virkede fra 1463 til ca. 1468, malede Gozzoli 17 anekdotemæssig underholdende fresker fra den hellige [[Augustin]]us’ Liv (i Saint Agostinos Korkapel), det smukke ''Den hellige Katharinas forlovelse'' (Pinakotek i Terni) og mange andre. Hans hovedværk, det, der vel i alt fald har gjort ham mest navnkundig, falder under opholdet i [[Pisa]] fra 1469. Han udførte her i [[Camposanto]] den allerede i omfang imponerende freskocyklus fra det gamle testamente; i 16 år malede han 25 gennemgående meget store fresker med et mylder af figurer, livfuldt, genremæssigt med portrætter af samtidige og med en mængde nu kulturhistorisk værdifulde træk fra datidens Firenze; det er her, han malede ''Noahs Beruselse'' (den berømte »vergognosa di Pisa«), ''Vinplukningen'', ''Babelstårnet'' (et helt lille arbejderbillede) etc. Af Gozzolis staffelibilleder kan endvidere anføres ''Madonna'' ([[Kunsthistorisk Museum Wien|Hofmuseum]] i Wien), to billeder i [[Kaiser-Friedrich-Museum]] i [[Berlin]], det store alterbillede (fra Pisa-Tiden), ''Thomas fra Aquinos forherligelse'' i [[Louvre]]. Gozzoli var en let og hurtig arbejdende maler, der overkom det utrolige; hans styrke var ikke den fine enkelthed og den sikkert afvejede komposition (hans staffelibilleder derfor gennemgående svage); her virker han ofte tom og formelt svag og fejlende, men han var fantasifuld, frisk i opfattelsen, et fortællertalent; ikke nyskabende, men i sin genremæssige og landskabelige fremstilling gav han dog fremtiden impulser.