Wikipedia

Fredegars krønike: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
→‎Struktur: Om nedstamning fra Trojas konger.
→‎Forfatterskab: Illustration.
Linje 5:
 
== Forfatterskab ==
[[Fil:Page de la chronique du pseudo-Frédégaire.jpg|thumb|En side hentet fra ''pseudo-Fredegar''. Paris, BNF.]]
Ingen af de bevarede manuskripterne specifiserer navnet på forfatter.<ref>Schwedler (2013), s. 73.</ref> Navnet "Fredegar" (moderne fransk: ''Frédégaire'') ble først benyttet for krøniken i [[1579]] af Claude Fauchet i hans ''Recueil des antiquitez gauloises et françoises''.<ref name="Collins 2007, s. 16">Collins (2007), s. 16.</ref> Spørgsmålet om, hvem forfatteren er, har været genstand for akademisk debat, skønt historikeren J. M. Wallace-Hadrill indrømmer, at ''Fredegar'' er et tydeligt, om end usædvanlig frankisk navn.<ref>Wallace-Hadrill (1960), s. xv.</ref> Den [[vulgærlatin]], der benyttes, bekræfter, at det blev skrevet i [[Gallien]]; men ellers kan meget lidt siges sikkert om værkets oprindelse. Flere teorier foreligger:<ref>Wallace-Hadrill (1960), s. xvi–xxv.</ref>
 
* Den oprindelige opfattelse, så sent som i [[1878]], var, at krøniken er skrevet af en enkeltperson.
* I [[1883]] foreslog Bruno Krusch, i hanssin udgave af ''[[Monumenta Germaniae Historica]]'', at krøniken er et værk af tre forfattere; enden teori som senere vandt tilslutning fra [[Theodor Mommsen]], [[Wilhelm Levison]] og Wallace-Hadrill.
* Ferdinand Lot kritiserede Kruschs teori om et forfatterskab af flere, og hans indvendinger blev støttet i [[1928]] af Marcel Bardot og Leon Levillain.
* I [[1934]] argumenterede Siegmund Hellmann for to forfattere.<ref>Hellmann (1934).</ref>
* I [[1963]] fornyedeargumenterede Walter Goffart argumenterne for, at detder kun var en enkelt forfatter, <ref>Goffart (1963).</ref> og denne opfattelse er stort set generelt accepteret. <ref name="Goffart_2009">Goffart (2009).</ref>
 
Fredegar er almindeligvis antaget at have været en [[Burgundere|burgunder]] fra regionen[[region]]en [[Avenches]], pga hanssit kundskabkendskab omtil det alternative navn "Wifflisburg" for egnen,; et navn, som først kom i brug på den tid. Denne antagelseAntagelsen støttes af, at han havde tilgang til mange kirke[[annal]]er i Burgund og til dokumenter ved [[hof]]fet. Åbenbart kunne han også snakke med sendebud ellerog [[ambassadør]]er fra [[langobarder]]ne, [[gotere|vestgoterne]] og [[slavere|slaverne]]. Hans forståelse af hændelser i den [[Det Byzantinske Rige|byzantinske]] verden er vanligvis forklaretforklares med Burgunds relative nærhed til den byzantinske [[Italien]].
 
== Manuskripter ==
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Fredegars_krønike"