Forskel mellem versioner af "Bystævne"

69 bytes tilføjet ,  for 3 år siden
m
+links
m (+link)
m (+links)
 
Et '''bystævne''' var en samling af [[landsby]]ens gårdmænd.
 
Når [[oldermand]]en blæste én gang i [[byhorn]]et og fattede [[oldermandsstav]]en med de mange hak, der markerede tvister[[tvist]]er og aftaler[[aftale]]r mellem byens "gårdmænd", samledes de til [[stævne]]. Blæste han to gange, var det tegn på ildløs, og alle skulle hjælpe til med at slukke branden.
 
Samledes betød ikke, at de skulle sætte sig på kolde, hårde kampesten rundt om et ege- eller lindetræ, som det langt senere er afbildet. De sad snarere i en varm stue. Eller i kirkens [[våbenhus]]
Anpart i landsbyens rettigheder og pligter tilkom gårdmændene eller ''granderne'', uanset om de var ejere eller [[fæster]]e. De kunne træffe lovlige beslutninger, når de var forsamlede til grande- eller bystævne under oldermandens ledelse.
 
Uden for fællesskabet, men underkastet dets beslutninger, stod de jordløse landsbyboere: [[husmænd]], [[inderste]]r, [[tjenestefolk]], [[aftægt]]sfolk, fattige[[fattig]]e, børn og unge samt alle kvinder med undtagelse af enker, der havde overtaget fæstet på gården efter manden.<ref>Det danske landbrugs historie II (1988), s. 29</ref>.
 
Ordningen med vider[[vide]]r og vedtægter[[vedtægt]]er og bystævne indebar, at landsbyernes beboere skulle løse indre tvister uden indblanding fra domstole[[domstol]]e eller andre myndigheder[[myndighed]]er. Gårdmændene forsamlede til bystævne kunne virke som domstol og idømme straffe, oftest som [[bøde]]r i form af [[øl]]<ref>Det danske Landbrugs historie II (1988), s. 49</ref>.
 
== Noter ==
 
==Se også==
* [[Ting (folkeforsamling)]]
* [[Gadestævne]]
 
110.624

redigeringer