Bystævne: Forskelle mellem versioner

Når [[oldermand]]en blæste én gang i [[byhorn]]et og fattede [[oldermandsstav]]en med de mange hak, der markerede tvister[[tvist]]er og aftaler[[aftale]]r mellem byens "gårdmænd", samledes de til [[stævne]]. Blæste han to gange, var det tegn på ildløs, og alle skulle hjælpe til med at slukke branden.

Uden for fællesskabet, men underkastet dets beslutninger, stod de jordløse landsbyboere: [[husmænd]], [[inderste]]r, [[tjenestefolk]], [[aftægt]]sfolk, fattige[[fattig]]e, børn og unge samt alle kvinder med undtagelse af enker, der havde overtaget fæstet på gården efter manden.<ref>Det danske landbrugs historie II (1988), s. 29</ref>.

Ordningen med vider[[vide]]r og vedtægter[[vedtægt]]er og bystævne indebar, at landsbyernes beboere skulle løse indre tvister uden indblanding fra domstole[[domstol]]e eller andre myndigheder[[myndighed]]er. Gårdmændene forsamlede til bystævne kunne virke som domstol og idømme straffe, oftest som [[bøde]]r i form af [[øl]]<ref>Det danske Landbrugs historie II (1988), s. 49</ref>.