Det Russiske Kejserrige: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Inc (diskussion | bidrag) m →Historie: småret Tag: 2017-kilderedigering |
m bot: indsæt skabelon autoritetsdata; kosmetiske ændringer |
||
Linje 81:
Det russiske kejserdømme var en naturlig videreføring af [[Zar-rusland]] og blev proklameret af [[Peter den Store]] efter [[Freden i Nystad]] i [[1721]], som afsluttede [[Store Nordiske Krig]], men kejserdømmet var nok en realitet da Peter den Store besteg kejsertronen i [[1682]]. Han konsoliderede enevælden i Rusland og spillede en central rolle i at bringe landet nærmere de europæiske stater og det politiske miljø i Europa. Han flyttede endvidere hovedstaden fra [[Moskva]] til den nyetablerede by [[Sankt Petersborg]].
Peter den Store stod tillige for en omfattende ekspansion af kejserriget, som fulgte efter ekspansionen fra midten af [[1600-tallet]], og som havde sikret kontrol over [[Sibirien]] og var nået [[Stillehavet]]. Dette enorme område havde imidlertid en befolkning på blot 14 millioner.
I årene [[1648]] til [[1654]] var der en russiskvenlig opstand i [[Polen-Litauen]] under ledelse af [[
Befolkningen levede hovedsagelig på landet, hvor [[Slaveri|slavehold]] var centralt i økonomien til, Peter den Store afskaffede det, og erstattede det med [[Russisk slavehandel|livegenskab]].
Peter den Store moderniserede de militæret og oprettede [[Den kejserlige russiske hær]]. Han indførte en livsvarig [[værnepligt]], som sikrede en stående hær på 300.000 mand, hvilket styrkede den russiske militære position både i de følgende [[russisk-tyrkiske krige]] og i [[Store Nordiske Krig]].
[[Fil:Catherine_II_by_F.Rokotov_after_Roslin_(1780s,_Hermitage)_2.jpg|thumb|left|[[Katharina den Store]] var blandt andet central figur ved [[Polens tre delinger]]]]
Den næste russiske hersker, som prægede udviklingen, var [[Katharina 2. af Rusland|Katharina den Store]]. Hun styrkede [[adel]]en ved at overførte meget af den lokale administration til den samtidig med at det brød noget af den tidligere stærke magtkoncentration. Videre sikrede hun russisk kontrol over [[Polen-Litauen]] gennem sin støtte til [[Targowica-konføderationen]].
Men omkostningerne til de udenrigspolitiske fremstød var høje. Det førte til, at de livegne måtte bruge næsten al deres arbejdskraft på adelens gods. Det førte til et oprør i [[1773]], som igen førte til oprør blandt [[kosak]]kerne under ledelse af [[Jemeljan Pugatsjov]], under slagordet "''hæng jordejerne!''". Oprørstyrkerne truede Moskva, før de blev slået ned.
Linje 121:
Revolutionen varslede, at ændringer måtte til. For at forhindre nye oprør udstedte Nikolaj 2. det såkaldte [[Oktobermanifest]], hvori han tillod valg til en nationalsamling, [[Statsdumaen (Det russiske kejserdømme)|Statsdumaen]], hvor nogle få havde stemmeret, og censuren blev mildnet.
[[Fil:Soviet Union, Lenin (55).jpg|thumb|[[Vladimir Lenin]] taler foran [[Bolsjojteateret]], oprindelig var [[Lev Trotskij]] i forgrunden til højre, men han blev fjernet fra billedet af den [[
De liberale blandt industriherrerne og inden for adelen arbejdede for politiske og sociale reformer og dannede [[Kadetpartiet]]. De mere radikale opretholdt traditionen efter Nardonik og arbejdede for en landreform, der skulle overgive jorden til dem, som arbejdede på den. Desuden var der [[Marxisme|marxistiske]] grupper, blandt andet indenfor det socialdemokratiske parti. I [[1903]] var partiet på et møde i [[London]] blevet splittet i to fraktioner: [[mensjevik]]kerne, som ønskede ændringer gennem reformer, og de mere radikale [[bolsjevik]]ker under ledelse af [[Vladimir Lenin]].
Da Nikolaj 2. med entusiasme og patriotisme førte Rusland ind i [[1. verdenskrig]], kan det også have været i et ønske om at samle landet, især fordi krigspropagandaen lagde vægt på [[panslavisme]]n som argument for, at russerne ved deres deltagelse kunne beskytte deres fælles slaviske trosbrødre, [[Serbere|serberne]]. Men allerede fra midten af 1915 virkede krigen stærkt demoraliserende, der blev varemangel, deserteringer og mange tilløb til mytteri. Den 3. marts 1917 udbrød en større strejke i Sankt Petersborg, den udviklede sig til gadekampe og endte i [[Februarrevolutionen (Rusland)|Februarrevolutionen]]. Nikolaj 2. abdicerede, og magten blev overført næsten uden blodudgydelse.
En ny regering blev udnævnt af [[Statsdumaen (Det russiske kejserdømme)|Dumaen]] og skulle sidde frem til det næste valg, da der skulle indføres en ny [[grundlov]] og [[demokrati]] i en liberal [[republik]]. Mellem februar og oktober prøvede talrige [[Anarkisme|anarkistiske]] og [[Kommunisme|kommunistiske]] revolutionære at udløse en revolution. Det endte med [[Oktoberrevolutionen]], hvor bolsjevikkerne tiltog sig magten fra den provisoriske regering, hvori mensjevikkerne sad. Denne revolution var inspireret og efterfølgende kontrolleret af [[Vladimir Lenin]] og hans højre hånd [[Lev Trotskij]]. Mens mange magtkampe fandt sted i [[Moskva]] og [[Sankt Petersborg]], skete der også en bred bevægelse på landet, hvor bønder overtog og omfordelte jorden.
Linje 133:
Frem til [[1905]] var det russiske kejserrige et [[Enevælde|enevældigt]] [[monarki]], hvor al lovgivende, dømmende og udøvende magt var samlet hos [[zar]]en. Desuden var han det formelle overhoved for [[Den russisk-ortodokse kirke]], som var [[statskirke]].
[[Almanach de Gotha]] beskrev i [[1910]] Det russiske kejserdømme som "et [[konstitutionelt monarki]] under en [[
== Samfund ==
Linje 218:
{{Ruslands historie|state=collapsed}}
{{coord wd|region=RU|type=country}}
{{autoritetsdata}}
[[Kategori:Det Russiske Kejserrige|
[[Kategori:Etableret i 1721]]
[[Kategori:Ophørt i 1917]]
| |||