Karen Callisen: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m bot: indsæt skabelon autoritetsdata; kosmetiske ændringer
Linje 1:
[[FileFil:Karen Callisen from2dgf.jpg|thumb|Karen Callisen omkring 1940.]]
'''Karen Herdis Callisen''' ([[5. april]] [[1882]] - [[17. januar]] [[1970]]) var den første kvindelige danske [[Geologi|geolog]]. På baggrund af omfattende studier udgav hun i begyndelsen af 1930'erne en detaljeret oversigt over det [[Bornholm|bornholmskebornholm]]ske [[Grundfjeld|grundfjeldsgrundfjeld]]s beskaffenhed. Både før og efter [[2. verdenskrig|Anden Verdenskrig]] undersøgte hun de petrografiske forhold i den sjældne [[Kryolit|kryolitforekomstkryolit]]forekomst ved [[Ivigtut|Ivittuut]] i [[Grønland]].
 
Ved siden af sit arbejde som geolog virkede hun i mange år som gymnasielærer. Hun var en slagfærdig og særpræget personlighed, som også i sin fremtoning skilte sig ud fra mængden.
Linje 7:
Callisen fødtes på Troelstrup Overgaard i [[Tønning Sogn]] ved [[Aarhus]] som datter af gårdejer Søren Kallesen og hustruen Anna, født Pedersen. Hun tog i 1901 studentereksamen fra Lang og Hjorts kursus i København og påbegyndte ingeniørstudiet ved [[Danmarks Tekniske Universitet|Polyteknisk Læreanstalt]]. Ved siden af studierne arbejdede hun 1906-11 som stenografassistent i [[Rigsdagen]] samt 1909-14 som lærerinde ved [[Hellerup Gymnasium]].
 
Professor [[N.V. Ussing|N.V. Ussings]]s forelæsninger i geologi og mineralogi vakte Callisens interesse for et universitetsstudium i [[geologi]], og i 1912 blev hun ansat som assistent på [[Geologisk Museum|Universitetets Mineralogiske og Geologiske Museum]]. I 1915 blev Callisen den første kvindelige geolog i Danmark, da hun blev [[Magisterkonferens|mag. scient.]] i [[mineralogi]] og [[krystallografi]]. I 1919 blev hun [[amanuensis]] ved museet, hvor hun tilbragte hele sin karriere. Fra 1932 til sin pensionering i 1952 var hun inspektør ved museets mineral- og bjergartsamling, men hun fortsatte sin videnskabelige virksomhed i mange år efter sin pensionering.<ref name=":0">[http://2dgf.dk/xpdf/dgfaars1971-119-127.pdf Karen Callisen 1882-1970, nekrolog af Alfred Rosenkrantz, Dansk geologisk Forenings Årsskrift 1971, s. 119-127]</ref><ref name=":1">[http://www.kvinfo.dk/side/597/bio/584/origin/170/query/karen%20callisen/ Karen Herdis Kallesen (1882-1970), Dansk kvindebiografisk Leksikon]</ref>
 
=== Bornholms grundfjeld ===
N.V. Ussing havde i sine senere år påbegyndt en undersøgelse af Bornholms grundfjeld, som Callisen efter hans død fortsatte. I 1928 publicerede hun en detaljeret oversigt over de forskellige [[granit]]ter og [[gnejs]]ers petrografiske beskaffenhed; oversigten kom i udvidet form i en [[disputats]] fra 1932 ''Beiträge zur Kenntnis des Granitgrundgebirges von Bornholm''. I 1934 publiceredes disputatsen, nu suppleret med grundige undersøgelser af [[diabas]]gange og [[Kaolinit|kaolinforekomster]].<ref>Karen Callisen (1934): ''Das Grundgebirge von Bornholm''. DGU, II Række, Nr. 50, 266 pp</ref>
 
Callisen opfattede de bornholmske granitter som [[magmatiske bjergarter]], dannet ved langsom afkøling af en smeltet stenmasse. Hun opdelte granitterne i to aldersgrupper, en ældre med dannelsesrækkefølgen Rønne granit, Paradisbakke granit (i dag Paradisbakke [[migmatit]]), Vang granit, Stribet granit, Christiansø granit og Alminding granit, og en yngre med Hammer granit og Svaneke granit.<ref name=":0" />
 
Callisen købte i slutningen af 1920'erne et lille hus i [[Bølshavn]] nær [[Listed]], hvorfra hun resten af sin karriere havde udgangspunkt for sine undersøgelser på Bornholm.<ref name=":0" />
 
=== Ivittuut ===
[[FileFil:Cryolite mine ivgtut greenland.jpg|thumb|Kryolitminen i Ivittuut i 1940.]]
[[Videnskabernes Selskab]] udsatte i begyndelsen af 1924 en prisopgave, ''En geologisk-petrografisk Undersøgelse af Kryolitforekomsten ved Ivigtut'', til besvarelse i efteråret 1926. Dette var anledningen til, at Callisen begyndte at studere museets samling af materiale fra Ivittuut. Hun besvarede dog ikke opgaven, idet denne forudsatte et besøg i Ivittuut, hvilket ikke lod sig gøre inden fristens udløb. Men i 1925 blev hun tilknyttet [[Kryolith Mine og Handels Selskabet|Kryolith Mine og Handelsselskabet]] som geologisk konsulent og fortsatte som sådan efter sammenlægningen i 1939 med [[Øresund's chemiske Fabriker|Øresunds Kemiske Fabrikker]] og dannelsen af ''Kryolitselskabet Øresund''. På fire rejser til Ivittuut-området i 1927, 1931, 1946 og 1953 indsamlede Callisen et stort materiale af bjergarter og mineraler, som hun flittigt bearbejdede. I 1943 færdiggjorde hun afhandlingen ''The Nepheline Syenites of Grønne Dal-Ika Area'', første del af et påtænkt trebindsværk om Ivittuut-områdets geologi.<ref>Karen Callisen (1943): "Igneous Rocks of the Ivigtut Region, Greenland". I: ''The Nepheline Syenites of the Grønne Dal-Ika Area''. Meddr. Grønland 131(8), 7-74</ref> Hun havde dog af forretningsmæssige grunde i mange år svært ved at få lov til at publicere resultaterne af sit arbejde fra selve kryolitminen, og først i 1953 kom en artikel i populær form: "Kryoliten og dens ledsagemineraler".<ref name=":0" /><ref>[http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/1953-10-Artikel04.pdf Karen Callisen (1953): "Kryoliten og dens ledsagemineraler". Tidsskriftet Grønland, 378-85]</ref>
 
=== Meteoritter ===
Callisen interesserede sig levende for [[Meteorit|meteorittermeteorit]]ter og udgav i 1926 to populære afhandlinger herom. Hun bidrog til Axel Garboes afhandling om meteoritfaldet på Fyn i 1654,<ref>[http://2dgf.dk/xpdf/bull-1952-12-2-284-297.pdf Axel Garboe (1952): "Meteoritfaldet paa Fyen i Aaret 1654", Medd. dansk Geol. Forening, Bd. 12, s. 284-297]</ref> og sammen med kolleger udgav hun i 1963 en detaljeret beskrivelse af de to stenmeteoritter, som i 1951 faldt i Aarhus.<ref name=":0" />
 
=== Gymnasielærer ===
Linje 27:
 
=== Personlighed ===
Callisen var særdeles slagfærdig og en særpræget personlighed, der også i sin umiddelbare fremtoning skilte sig ud fra mængden. Hun røg store cigarer, havde ofte sin store schæferhund med på arbejde og gik utraditionelt klædt i lang­skaftede fedtlæderstøvler, knæbukser og kitteljakke med bælte og hvid flip, et antræk som også var meget velegnet til ekskursioner og feltarbejde.<ref name=":1" /><ref>[http://www.au.dk/om/profil/historie/showroom/galleri/personer/erindringerfraaarhusuniversitet/asgerberthelsen/asgerberthelsenexcentriskememoirer10/ Asger Berthelsen: Excentriske memoirer 10]</ref>
 
Callisen giftede sig aldrig, men boede i stedet sammen med gode veninder, således 1911-1931 med lærer Lily Heden (1878-1931), 1931-1938 med sygeplejerske Signe Beck (1888-1938) og 1941-1963 med redaktør Paula Strelitz (1892-1963).<ref name=":1" /> Hjemmet var samlingssted for en række prominente personligheder, fx [[Niels Bohr|Niels]] og [[Harald Bohr]], dr. phil. [[Ada Adler]] og rektorerne [[Hanna Adler|Hanne Adler]], [[Hans Hartvig Møller]] og Helga Lund.<ref name=":0" />
Linje 33:
I 1919 fik Callisen en lille dreng i pleje, og hun viede hans opdragelse og uddannelse stor kærlighed og omhu. Under den [[Besættelsen|tyske besættelse]] skjulte Callisen i en periode en jødisk veninde, og selvom hun flere gange blev afhørt af [[Gestapo]] på [[Dagmarhus]], forstod hun hver gang at klare frisag.<ref name=":0" />
 
Videnskabelig redelighed og ærlighed lå Callisen meget på sinde, og hun var blandt de 11 geologer, som i 1935 rejste en kraftig og dengang meget omtalt kritik af videnskabelige mangler i geologen [[Lauge Koch|Lauge Kochs]]s grønlandsundersøgelser, som han bl.a. publicerede i bogen ''Geologie von Grönland'' fra 1935.<ref name=":0" />
 
== Publikationer ==
Linje 74:
 
{{FD|1882|1970|Callisen, Karen}}
{{autoritetsdata}}
 
[[Kategori:Geologer fra Danmark]]
[[Kategori:Mineraloger fra Danmark]]