Versionen fra 28. okt. 2017, 08:48 redigér 91.195.58.208 (diskussion) Rettelse af volapyk-automatoversættelse Tag: Visuel redigering ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 25. jul. 2018, 10:37 redigér fjern redigering Steenthbot (diskussion \| bidrag) Botter, Undtaget fra IP-blokering 751.521 edits m bot: indsæt skabelon autoritetsdata; kosmetiske ændringer Gå til næste forskel →
Linje 1: {{coord\|31\|46\|43\|N\|35\|14\|5\|E\|region:IL_type:landmark\|display=title}} '''Templet i Jerusalem''' ([[hebraisk (sprog)\|hebr]]: בית המקדש "Bet HaMikdash") var [[Jødedom\|jødernes]] vigtigste [[tempel\|helligdom]] i [[antikken]] og ifølge klassisk jødisk overbevisning det primære opholdssted for [[Gud]] på [[jorden]]. Det lå på [[Tempelbjerget]] i [[Jerusalem]] og blev ifølge [[Bibelen]] opført i det [[10. århundrede f.Kr.]] af [[kong Salomo]]. [[Salomos Tempel]] blev ødelagt af [[~~Babylon\|babylonerne~~babylon]]erne i [[586 f.Kr.]] Det blev genopbygget som "[[Det Andet Tempel]]" i [[515 f.Kr.]] og flere hundrede år senere renoveret og udvidet af [[Herodes den Store]]. Templet stod indtil [[70\|70 e.Kr.]], hvor det blev ødelagt af [[romerne]]. Tempelpladsens vestmur, [[Grædemuren]], er i dag det eneste vidnesbyrd om jødernes tempel og regnes for [[jødedom]]mens helligste sted. I dag findes [[Klippemoskeen]] på pladsen (opført i [[691]]), foruden [[Al-Aqsa-moskéen]] (opført ca. [[638]]), og området regnes for [[islam]]s tredje helligste sted efter [[Mekka]] og [[Medina]]. Tempelområdet er desuden helligt for [[katolske]] og [[ortodokse kristne]]. Linje 15: Ifølge muslimsk tro var det her [[profeten Muhammed]] i [[621]] fór til himmels, ledsaget af [[Ærkeengel\|ærkeenglen]] [[Gabriel]]. I nyere tid har der været en række sammenstød mellem jøder og muslimer på Tempelbjerget. Området er under [[~~Israel\|israelsk~~israel]]sk besættelse, men regeres til daglig af et muslimsk råd med fuldt selvstyre. Da Østjerusalem og dermed Tempelbjerget var under [[jordan]]sk overherredømme fra [[1948]] til [[1967]], var jøder formént adgang til Grædemuren, på tilsvarende vis tillod Israel heller ikke muslimer adgang til Israel, selvom mange stadig havde deres jord og ejendom der. == Salomos Tempel (ca.1000 – 586 f.Kr) == Linje 28: === Zerubbabels tempel === Zerubbabel var en fremtrædende babylonsk eksiljøde af Davidis slægt. Tilskyndet af profeterne Haggaj og [[Zakarias]] ledede han templets genopbygning efter eksilet. ([[Ezras bog\|Ezra]] 3-6; Haggajs Bog). Oplysninger om templets indretning og udsmykning er meget sparsomme, men det regnes for sandsynligt, at det fulgte samme grundplan som Salomos tempel. Noget nyt var den store [[Syvarmet lysestage\|syvarmede lysestage]], der sandsynligvis ikke fandtes i det før-eksilske tempel. Dette tempel stod i 500 år, indtil det i den hasmonæiske periode ca. år [[20 f.Kr.]] blev ombygget i [[Hellenisme\|hellenistisk]] stil med [[søjlegang]]e omkring forgårdene. === Herodes' tempel === [[Fil:Jerusalem Modell BW 3.JPG\|left\|thumb\|200px\|En model af [[Det Andet Tempel]] efter Herodes' ombygning.]] Herodes den Store begyndte ca. år 15 f.Kr en storstilet ombygning og udvidelse af templet, der stadig pågik på Jesu tid og 30 år efter. Det tiltrak omrejsende håndværkere og medførte, at Jerusalem voksede stærkt i nordvestlig retning. Enorme stenblokke blev hugget ud i [[stenbrud]]dene lige nord for Tempelpladsen. Blokkene måtte derefter rulles gennem byens gader og hejses på plads. Herodes' [[arkitekt]]er udvidede tempelterrassen med en tredjedel til den nuværende plads på 500 x 300 meter, hvilket gjorde den til den største åbne plads i [[antikken]]. Den kom til at udgøre en femtedel af Jerusalems daværende [[areal]], <ref>Peter Walker: ''I Jesu fotspor'' (s. 152), forlaget Hermon, 2010, ISBN 978-82-302-0768-0</ref> og tydeliggjorde, at byen var en tempelby. Udvidelsen var problematisk, da bjerget skrånede brat nedad, sådan at der måtte rejses en kolossal [[platform]] til at bære terrassen. <ref name=autogeneret1>Peter Walker: ''I Jesu fotspor'' (s. 134)</ref> Rundt om pladsen byggede han dobbelte søjlegange, dvs. med tre søjlerækker. Mod syd byggede han "den kongelige søjlegang" med tre søjlegange, dvs. fire søjlerækker. Søjlerne var 31 meter høje, gangen var 15 meter lang og 33 meter bred. Ifølge historieskriveren [[Josefus]] var templet en usædvanlig bygning og siger: <blockquote>''Den, der ikke har set templet i Jerusalem, har ikke set en smuk bygning.''</blockquote> Syv "trin" førte op til templet. Først kom man til [[hedning]]ernes forgård, så kom kvindernes forgård, så mændenes forgård og dernæst præsternes forgård. Der var også rituelle bad, ''mikve'', for renselse. Selve templet bestod af forhallen, det Hellige og det Allerhelligste, hvor kun ypperstepræsten måtte træde ind én gang om året. Det Allerhelligste ragede 40 meter over forgårdene. [[Sabbat]]en blev indledt med, at man blæste i [[shofar]] i det sydvestlige hjørne. Hedninge måtte godt gå ind i den ydre forgård, men ikke længre end til ''soreq'', en lav mur eller et gærde. Skilte advarede om, at hedninge selv var ansvarlige for dødsfald, hvis de alligevel passerede ''soreq''. Sådan et skilt på [[græsk]] er udstillet i Rockefeller-museet i Jerusalem. I [[Efeserbrevet]] 2:14 skriver [[Paulus]] at Jesus "''nedrev den mur af fjendskab, som skilte os''" <ref>{{Bib\|Efeserbrevet\|ef\|2\|14}}</ref> Den "mur", Paulus her taler om, er temmelig sikkert ''soreq''. <ref name=autogeneret1 /> Linje 61: == Templets betydning == Jerusalem og dens institutioner var igennem hele antikken og frem til ødelæggelsen i år 70 det mest betydningefulde center for jødedommen, såvel religiøst som politisk og økonomisk. I jødedommene er der en særlig forbindelse mellem Gud og [[Zion]]. Zion er navnet på et sted i Jerusalem, men optræder ofte som [[synonym]] for hele byen. Templet i Jerusalem er således et udtryk for en Zion-ideologi (ikke at forveksle med moderne [[zionisme]]), og er meget væsentlig for den israelske-jødiske identitet, bl.a. med [[legende]]n om Pagtens Ark, der førtes til Zion af [[kong David]], og dermed grundlagde byen som "værtsby" for Guds bolig. Linje 78: === Konflikten i moderne tid === [[28. september]] [[2000]] besøgte den ledende israelsk oppositionspolitiker[[Ariel Sharon]] Tempelbjerget. Det var med til at udløse den langvarige Al Aqsa-[[intifada]] med israelske militæraktioner og palæstinensisk opstand. == Henvisninger == Linje 87: {{navboks jødedom}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Religion]]

Templet i Jerusalem: Forskelle mellem versioner