Faktoranalyse: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Dalmer (diskussion | bidrag)
Opdateret indledningen.
Tags: Mobilredigering Mobilwebredigering
{{Kilde mangler}} - også temmelig POV
Linje 5:
To-faktor teorien er siden afløst af både gruppefaktor teorien og multifaktor teorien. Men gøres eksempelvis korrelerede faktorer på området til genstand for yderligere faktoranalyse til opnåelse af 2. eller 3. ordens faktorer, fås i reglen en enkelt tilbageværende generel intelligensfaktor, der (som påvist af H.J. Eysenck) ret nøje viser sig at svare til Spearman’s centrale g-faktor. <ref> Året efter Spearman’s påvisning i 1904 af eksistensen af en generel, central g-faktor bag intelligensbegrebet, udgav den franske psykolog [[Alfred Binet]] den første operationelt anvendelige intelligenstest, kaldet ''Binét-Simon Intelligens Test'' (1905). Binét-Simon testen blev herefter internationalt enerådende til langt op i 1940’erne, indtil den gradvist blev afløst af de amerikanske ''Wechsler’s Intelligence Scales'', baseret på bl.a. den moderne multifaktor teori inden for faktoranalysen.</ref> Spearman hævdede, at denne generelle del af alle intelligensmålinger, selve g-faktoren, var neurofysiologisk funderet og skulle rettelig forstås som en målelig fysisk kraft, der var til stede i mere eller mindre omfang hos de forskellige individer, snarere end som et særligt fænomen af mental eller sjælelig beskaffenhed - ikke ulig begreber som fx hestekraft o.lign.
 
Selv omSelvom faktoranalysen således oprindelig blev udviklet som stringent empirisk forskningsmetode inden for differentialpsykologien (især testpsykologien), har faktoranalysen som matematisk/statistisk metodologi efterfølgende vundet indpas i mange andre helt forskellige fagvidenskaber. Det gælder både inden for kulturvidenskab, samfundsvidenskab og naturvidenskab. Således bl.a. i 2003 inden for astrofysikkens nylige klarlæggelse af Big-Bang teoriens følgevirkninger for spredningsmønstret af både galaxerne og varmefordelingen i universet. Ligesom det i 2018 blev afsløret, at det verdensomspændende sociale medie, Facebook, benyttede sig af faktoranalyse til at beregne brugernes personlighedsprofiler til brug for ikke alene udformningen af reklamebureauernes påvirkningsstrategier over for udvalgte potentielle kundegrupper, som intetanende færdedes på Facebook, men også til brug for storpolitiske manipulationer af visse vælgergrupper i de vestlige demokratier. Faktoranalysen indgår her som en væsentlig og integreret del af de algoritmer, som Facebook har lagt til grund for udviklingen af deres overordentlig profitable forretningsmodel.{{Kilde mangler}}
 
== Objektivitet vs. subjektivitet i faktoranalysen ==