Wikipedia

Oraklet i Delfi: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
→‎Den ældste tid: Illustration.
Illustrationer.
Linje 1:
[[Fil:Delphi temple-650px.jpg|Apollons[[Apollon]]s tempel i Delfi.|right|thumb|300px]]
 
'''Oraklet i Delfi''' var [[Apollon]]s [[orakel]] i [[Delfi]] i [[antikken]]s [[Grækenland]]. Oraklet blev betragtet som verdens centrum. Oraklets præstinde, som blev kaldt [[Pythia]], profeterede siddende på en trebenet taburet. Pythias [[navn]] kommer af det græske verbum ''píthin'' (= at rådne), der henviser til stanken, da [[slangen]] [[Python (mytologi)|Python]] gik i forrådnelse, efter at guden [[Apollon]] havde slået den ihjel.
 
== Den ældste tid ==
[[Fil:DelphiOmphalos temple of Apollo dsc06283museum.jpg|thumb|Ruiner af [[Apollon]]s tempelupright|Navlestenen, ikaldt Delfi''omphalos''.]]
[[Fil:Themis Aigeus Antikensammlung Berlin F2538 n2.jpg|thumb|hochkant=1.3|[[Themis]] i rollen som [[Pythia]] spår [[Aigeus]], at han skal få en søn. Antiksamlingen i [[Berlin]].]]
Ifølge [[Homer]] steg Apollon ned fra [[Olympen]] og rejste verden rundt "med sin vidtrækkende [[Bue (våben)|bue]] og ledte efter et [[orakel]], som kunne tale til dødelige". Apollon holdt til ved oraklet ni måneder om året, og de [[laurbær]]skud han havde plantet rensede helligdommen. Mennesker havde efterhånden rejst et tempel dér af grene hugget af laurbærbuskene og Apollon gav spådomme gennem løvets raslen. Men efterhånden tav laurbærbladene, og han talte gennem den unge præstinde, Pythia. ▼
[[Fil:Columns of the Temple of Apollo at Delphi, Greece.jpeg|thumb|højkant=1.3|Apollos tempel i Delfi.]]
 
[[[Fil:Delphi temple of Apollo dsc06283.jpg|thumb|Apollons tempel i Delfi.]]
Da [[Zeus]] blev [[univers]]ets hersker, ville han måle størrelsen af sin arv ved at slippe to [[ørn]]e løs. For at lokalisere verdens centrum fløj den ene mod øst og den anden mod vest, og de mødtes ved Delfi, hvor verdens navle blev markeret ved et stort [[æg]] af [[sten]], kaldet ''omfalos'' (= navlestenen). Internationalt ry fik oraklet, da [[Krøsus]], hersker over [[Lydien]], sendte sine budbringere til alle orakler for at spørge, hvad han havde foretaget sig på en bestemt dag hjemme i Lydien. Delfi var det eneste orakel, der gav det rigtige svar: Krøsus havde lavet en ret af [[lam]] og [[skildpadde]]. Fra det øjeblik var Krøsus oraklets mest generøse velynder. Presset som han var af det ekspanderende [[Persien]], havde han hårdt brug for gode råd, og oraklet tilrådede, at han allierede sig med bystaten [[Sparta]], hvad han gjorde. I øvrigt var også spartanerne knyttet til oraklet, da de som [[dorer]]e var indvandret nordfra som Apollon. Men i længden var oraklet ingen garanti mod katastrofen. Da Krøsus spurgte Pythia, om han skulle risikere at gå til angreb på [[Kyros]], svarede hun, at i så fald ville et mægtigt rige gå til grunde. Han gik derfor i krig – men det var hans eget store rige, der gik under. Apollon blev nu beskyldt for utaknemlighed mod sin velynder, men præsterne i Delfi holdt på, at guden havde givet Krøsus tre års fremgang, som skæbnen ellers ikke havde undt ham. Det godtog samtiden. <ref>Tom Holland: ''Perserkrigene'' (s. 108-9), forlaget Gyldendal, Oslo 2008, ISBN 978-82-05-38564-1</ref> ▼
▲Ifølge [[Homer]] steg Apollon ned fra [[Olympen]] og rejste verden rundt "''med sin vidtrækkende [[Bue (våben)|bue]] og ledte efter et [[orakel]], som kunne tale til dødelige''". Apollon holdt til ved oraklet ni måneder om året, og de [[laurbær]]skud han havde plantet rensede helligdommen. Mennesker havde efterhånden rejst et tempel dér af grene hugget af laurbærbuskene og Apollon gav spådomme gennem løvets raslen. Men efterhånden tav laurbærbladene, og han talte gennem den unge præstinde, Pythia.
▲Da [[Zeus]] blev [[univers]]ets hersker, ville han måle størrelsen af sin arv ved at slippe to [[ørn]]e løs. For at lokalisere verdens centrum fløj den ene mod øst og den anden mod vest, og de mødtes ved Delfi, hvor verdens navle blev markeret ved et stort [[æg]] af [[sten]], kaldet ''omfalos'' (= navlestenen). Internationalt ry fik oraklet, da [[Krøsus]], hersker over [[Lydien]], sendte sine budbringere til alle orakler for at spørge, hvad han havde foretaget sig på en bestemt dag hjemme i Lydien. Delfi var det eneste orakel, der gav det rigtige svar: Krøsus havde lavet en ret af [[lam]] og [[skildpadde]]. Fra det øjeblik var Krøsus oraklets mest generøse velynder. Presset som han var af det ekspanderende [[Persien]], havde han hårdt brug for gode råd, og oraklet tilrådede, at han allierede sig med bystaten [[Sparta]], hvad han gjorde. I øvrigt var også spartanerne knyttet til oraklet, da de som [[dorer]]e var indvandret nordfra som Apollon. Men i længden var oraklet ingen garanti mod katastrofen[[katastrofe]]n. Da Krøsus spurgte Pythia, om han skulle risikere at gå til angreb på [[Kyros]], svarede hun, at i så fald ville et mægtigt rige gå til grunde. Han gik derfor i krig – men det var hans eget store rige, der gik under. Apollon blev nu beskyldt for utaknemlighed mod sin velynder, men præsterne i Delfi holdt på, at guden havde givet Krøsus tre års fremgang, som skæbnen ellers ikke havde undt ham. Det godtog samtiden. <ref>Tom Holland: ''Perserkrigene'' (s. 108-9), forlaget Gyldendal, Oslo 2008, ISBN 978-82-05-38564-1</ref>
 
Ca 750 f.Kr blev der rejst et tempel af [[sten]]. Kun respektable, midaldrende kvinder kunne gøre tjeneste som "Pythia" klædt i en ungpigekjole som tegn på deres renhed. I 548 f.Kr. brændte tempelet ned. Det blev genopbygget, for dets prestige var så stor, at det var det eneste græske tempel, der var betjent af [[præst]]er på heltid. "''Vogt mit tempel, og tag imod menneskemængden,''" sagdeformanede Apollon til delfierne. Delfi var det eneste græske samfund, der levede af sin helligdom. I Grækenland kunne alle – også kvinder og [[slave]]r – bære et [[Ofring|offer]] frem for guderne, uafhængigt af en præsteskab. Da nabobyen [[Krisa]] i [[595]] f.Kr. prøvede at annektere det indbringende orakel, var hele Grækenland rystet. En stor samling bystater under ledelse af [[Athen]]s vismand [[Solon]] marcherede mod Krisa til Apollons forsvar – ham ville man ikke risikere at havde plantet rensede helligdommen. Mennesker havde efterhånden rejst et tempel dér af grene hugget af laurbærbuskene og Apollon gav spådomme gennem løvets raslen. Men efterhånden tav laurbærbladene, og han talte gennem den unge præstinde, Pythia.
fornærme. Angriberne hældte [[Gift]] i Krisas vandtilførsel, og forsvarerne fik [[diaré]] og "''måtte skynde sig fra deres post''". Bymurene blev stormet, og den gudløse by udslettet. Århundreder senere blev sletten, hvor Krisa havde ligget, beskrevet som uden træer "''som om, den led under en [[forbandelse]]''".
 
Præstinderne nærede den hellige ild med ved fra fyrretræ og laurbær. <ref>Tom Holland: ''Perserkrigene'' (s. 106-7)</ref>
 
=== Kyrenaika ===
[[Herodot]] beretter, at kongen af [[Santorini]], som dengang kaldtes [[Thera]], sendte en forespørgsel til Pythia. Spørgsmålet gik rask i glemmebogen, men i hendes svar forlød det, at santorinerne efter Apollons befaling skulle anlægge en koloni i [[Libyen]], som var det græske navn på [[Afrika]] vest for [[Egypten]]. Santorinerne kendte ikke noget til Libyen og turde ikke påtage sig den opgave. Så fulgte syv års tørke. Kongen sendte på ny en forespørgsel til Pythia om, hvad han dog skulle gøre. Hun svarede, at han jo ikke havde gjort, som han fik besked om. Santorinerne fandt nu en fisker på [[Kreta]], som i en [[storm]] var drevet i land i Libyen og kunne vise dem vej. I 639 f.Kr tog to skibe med santorinere af sted med ham som [[lods]], og i [[Kyrenaika]] gik de i land, hvor ferskvandskilden, som de opkaldte efter Apollon, endnu findes ved ruinerne af deres by [[Kyrene]]. <ref>Eivind Seland: "Kyrenaika", ''Historie nr 4'', Bergen 2008</ref>
 
=== Besøg fra Athen ===
Da Athen blev truet af [[persienPersien|perserkongen]], sendte byen gesandter til Pythia. Efter at have renset sig i den kastaliske kilde og ofret foran den evige ild, fandt de præstinden ventende i templets mørke indre ved siden af det lille kammer, hvor gudens [[lyre]], det hellige laurbærtræ og den netdækkede sten var gemt. Tåge steg op fra gryden, hun sad ved, og før hun havde fået spurgt dem om, hvad de ville vide, faldt hun i trance og råbte med forvrænget, skrækslagen stemme: "''Hvorfor sidder I her, uslinge? Flygt, flygt til [[verdens ende]]! Forlad helligdommen, overgiv jer til jeres sorg!''" Chokerede snublede athenerne ud i sollyset. Men en præst, åbenbart lige så chokeret som de, skyndte sig efter dem og bad dem om at lytte til oraklet endnu en gang. Det gjorde de, og nu lød det hele en smule bedre. Pythia advarede om, at [[Athene]] ikke kunne formilde Zeus, men alligevel:
"Dette ord giver jeg jer, ubøjeligt, et løfte:<br />
Alt indenfor [[Attika (halvø)|Attikas]] grænser skal falde,<br />
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Oraklet_i_Delfi"