Oraklet i Delfi: Forskelle mellem versioner

[[Fil:Omphalos museum.jpg|thumb|upright|Navlestenen, kaldt ''omphalos''.]]

[[Fil:Themis Aigeus Antikensammlung Berlin F2538 n2.jpg|thumb|hochkant=1.3|[[Themis]] i rollen som [[Pythia]] spår [[Aigeus]], at han skal få en søn. Antiksamlingen i [[Berlin]].]]

Ifølge [[Homer]] steg Apollon ned fra [[Olympen]] og rejste verden rundt "''med sin vidtrækkende [[Bue (våben)|bue]] og ledte efter et [[orakel]], som kunne tale til dødelige''". Apollon holdt til ved oraklet ni måneder om året, og de [[laurbær]]skud han

Da [[Zeus]] blev [[univers]]ets hersker, ville han måle størrelsen af sin arv ved at slippe to [[ørn]]e løs. For at lokalisere verdens centrum fløj den ene mod øst og den anden mod vest, og de mødtes ved Delfi, hvor verdens navle blev markeret ved et stort [[æg]] af [[sten]], kaldet ''omfalos'' (= navlestenen). Internationalt ry fik oraklet, da [[Krøsus]], hersker over [[Lydien]], sendte sine budbringere til alle orakler for at spørge, hvad han havde foretaget sig på en bestemt dag hjemme i Lydien. Delfi var det eneste orakel, der gav det rigtige svar: Krøsus havde lavet en ret af [[lam]] og [[skildpadde]]. Fra det øjeblik var Krøsus oraklets mest generøse velynder. Presset som han var af det ekspanderende [[Persien]], havde han hårdt brug for gode råd, og oraklet tilrådede, at han allierede sig med bystaten [[Sparta]], hvad han gjorde. I øvrigt var også spartanerne knyttet til oraklet, da de som [[dorer]]e var indvandret nordfra som Apollon. Men i længden var oraklet ingen garanti mod [[katastrofe]]n. Da Krøsus spurgte Pythia, om han skulle risikere at gå til angreb på [[Kyros]], svarede hun, at i så fald ville et mægtigt rige gå til grunde. Han gik derfor i krig – men det var hans eget store rige, der gik under. Apollon blev nu beskyldt for utaknemlighed mod sin velynder, men præsterne i Delfi holdt på, at guden havde givet Krøsus tre års fremgang, som skæbnen ellers ikke havde undt ham. Det godtog samtiden. <ref>Tom Holland: ''Perserkrigene'' (s. 108-9), forlaget Gyldendal, Oslo 2008, ISBN 978-82-05-38564-1</ref>