Pythagoræer: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
→‎Opløsning: Fællesskabets opløsning.
Om deres forbud og påbud.
Linje 3:
 
== Et religiøst fællesskab ==
Medlemmerne gennemgik [[indvielse]]sritualer og aflagde flere [[ed]]er, der pålagde dem [[tavshedspligt]]. BevægelsenI sin religiøse søgen var bevægelsen stærkt påvirket af [[Orfeus|orfismen]]. Målet for deres religiøse bestræbelser var at rense [[sjæl]]en for jordisk påvirkning ved hjælp af [[askese]] og eftertanke, så den ikke vendte tilbage efter døden for at knytte sig til et nyt legeme. [[Plutarch]] skrev om dem, at [[geometri]]ens hensigt var at opnå kontakt med evigheden. Pythagoræernes syn på [[videnskab]] som en måde at betragte det evige på, gik via [[Aristoteles]] og [[Platon]] videre til [[kristendom]]men, og har udgjort et væsentligt bidrag til udviklingen af [[Vesten]]s kultur. <ref>Arthur Koestler: ''The sleepwalkers'' (s. 37), Penguin Arkana, 1959</ref>
 
Pythagoræerne kanaliserede religiøs hengivenhed ind i en levende betragtning af verden og dens [[fænomen]]er. De interesserede sig især for religiøse og sociale spørgsmål, med liv og lære tæt sammenknyttet. Kvinder blev betragtet som [[Ligestilling|ligeværdige]] og var lige så velkomne i broderskabet som mændene var. Afhængig af, hvor højt i graderne et medlem var, hvad angik renselse, blev vedkommende indviet i de højere mysterier indenfor [[musik]], [[matematik]] og [[astronomi]]. <ref>Arthur Koestler: ''The sleepwalkers'' (s. 38)</ref> En række påbud prægede pythagoræernes hverdag: Man skulle altid servere [[salt]] til maden; ikke spise kød eller [[bønner]], Penguinikke Arkanalade [[svale]]r bygge rede på taget eller efterlade aftryk efter sig i den seng, 1959man havde sovet i. Mange af [[antikken]]s læger var pythagoræere. En af grundtankerne i græsk filosofi er, at [[kosmos]] udgør en [8harmoni]]. Denne tanke om ligevægt fik hos pythagoræerne sin egen form ved deres arbejde med at tilbageføre selv musik til tal, samt forhold mellem tal. <ref>Tollefsen, Syse og Nicolaisen: ''Tenkere og ideer'' (s. 41), forlaget Gyldendal, Oslo 2002, ISBN 82-417-0966-8</ref>
 
== Opløsning ==
Mod slutningen af Pythagoras' liv, eller kort tid efter hans død, blev fællesskabet rammet af to uheld. Det ene var opdagelsen af [[irrationale tal]], såsom [[kvadratrod]]en af 2. Pythagoræerne kaldte disse tal ''arrhetos'' (= unævnelige), og besluttede at holde dem hemmelige. Det siges, at [[discipel|disciplen]] Hippasos af Metapontum <ref>https://onlinelibrary.wiley.com/doi/full/10.1002/9781444338386.wbeah21172</ref> blev druknet for at have røbet sin opdagelse. <ref>Arthur Koestler: ''The sleepwalkers'' (s. 40)</ref>
 
Det andet var fællesskabets opløsning. Årsagen er ukendt for os, men det var fællesskabet som helhed - ikke medlemmerne som enkeltpersoner - der blev forfulgt. Fx blev Philolaus og Lysis, der var draget i [[eksil]], snart kaldt tilbage til Syditalien for at genoptage undervisningen, der 100 år senere blev en af kilderne til [[platonisme]]n, og dermed en del af ophavet til den europæiske tankeverden. Ingen før pythagoræerne havde tænkt på, at tal giver adgang til en del af [[universet]]s hemmeligheder. <ref>Arthur Koestler: ''The sleepwalkers'' (s. 41)</ref>

De [[Jonien|joniske]] filosoffer var optaget af, hvilket stof verden var lavet af, mens pythagoræerne var optaget af stoffets form og mønster. Det er deres [[jargon]], der lever videre i dag, når tal på engelsk kaldes ''figures'' - figurer. <ref>Arthur Koestler: ''The sleepwalkers'' (s. 27)</ref>
 
== Noter ==