Versionen fra 29. jul. 2018, 19:38 redigér 178.232.207.75 (diskussion) Om deres forbud og påbud. ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 29. jul. 2018, 19:44 redigér fjern redigering 178.232.207.75 (diskussion) →‎Et religiøst fællesskab: Illustration. Gå til næste forskel →
Linje 4: == Et religiøst fællesskab == Medlemmerne gennemgik [[indvielse]]sritualer og aflagde flere [[ed]]er, der pålagde dem [[tavshedspligt]]. I sin religiøse søgen var bevægelsen stærkt påvirket af [[Orfeus\|orfismen]]. Målet for deres religiøse bestræbelser var at rense [[sjæl]]en for jordisk påvirkning ved hjælp af [[askese]] og eftertanke, så den ikke vendte tilbage efter døden for at knytte sig til et nyt legeme. [[Plutarch]] skrev om dem, at [[geometri]]ens hensigt var at opnå kontakt med evigheden. Pythagoræernes syn på [[videnskab]] som en måde at betragte det evige på, gik via [[Aristoteles]] og [[Platon]] videre til [[kristendom]]men, og har udgjort et væsentligt bidrag til udviklingen af [[Vesten]]s kultur. <ref>Arthur Koestler: ''The sleepwalkers'' (s. 37), Penguin Arkana, 1959</ref> [[Fil:Do Not Eat Beans.jpg\|thumb\|200px\|Pythagoras afviser bønner, for det måtte en pythagoræer ikke spise, hvad der også undrede hans samtidige. Fransk illustration, [[1512]]/[[1514]].]] Pythagoræerne kanaliserede religiøs hengivenhed ind i en levende betragtning af verden og dens [[fænomen]]er. De interesserede sig især for religiøse og sociale spørgsmål, med liv og lære tæt sammenknyttet. Kvinder blev betragtet som [[Ligestilling\|ligeværdige]] og var lige så velkomne i broderskabet som mændene var. Afhængig af, hvor højt i graderne et medlem var, hvad angik renselse, blev vedkommende indviet i de højere mysterier indenfor [[musik]], [[matematik]] og [[astronomi]]. <ref>Arthur Koestler: ''The sleepwalkers'' (s. 38)</ref> Pythagoræerne kanaliserede religiøs hengivenhed ind i en levende betragtning af verden og dens [[fænomen]]er. De interesserede sig især for religiøse og sociale spørgsmål, med liv og lære tæt sammenknyttet. Kvinder blev betragtet som [[Ligestilling\|ligeværdige]] og var lige så velkomne i broderskabet som mændene var. Afhængig af, hvor højt i graderne et medlem var, hvad angik renselse, blev vedkommende indviet i de højere mysterier indenfor [[musik]], [[matematik]] og [[astronomi]]. <ref>Arthur Koestler: ''The sleepwalkers'' (s. 38)</ref> En række påbud prægede pythagoræernes hverdag: Man skulle altid servere [[salt]] til maden; ikke spise kød eller [[bønner]], ikke lade [[svale]]r bygge rede på taget eller efterlade aftryk efter sig i den seng, man havde sovet i. Mange af [[antikken]]s læger var pythagoræere. En af grundtankerne i græsk filosofi er, at [[kosmos]] udgør en [~~8harmoni~~[harmoni]]. Denne tanke om ligevægt fik hos pythagoræerne sin egen form ved deres arbejde med at tilbageføre selv musik til tal, samt forhold mellem tal. <ref>Tollefsen, Syse og Nicolaisen: ''Tenkere og ideer'' (s. 41), forlaget Gyldendal, Oslo 2002, ISBN 82-417-0966-8</ref> == Opløsning ==

Pythagoræer: Forskelle mellem versioner