Forskel mellem versioner af "Polykrates"

3.624 bytes tilføjet ,  for 3 år siden
Polykrates' død.
(Om tunnelen.)
(Polykrates' død.)
[[Fil:Eupalinian aqueduct.JPG|thumb|upright=1.4|Tunnelen på [[Samos]], bygget af Eupalinos fra Megara.]]
[[Fil:Polykrates by M.Kozlovsky (1790, GRM) 01.jpg|thumbnail|Polykrates, [[skulptur]] af M.Kozlovsky fra [[1790]], russisk museum.]]
'''Polykrates''', søn af [[Aiakes]], var [[tyran]] over øen [[Samos]] fra [[538 f.Kr.]] til [[522 f.Kr.]] Han var en foretagsom regent, der opmuntrede handel, sørøvervirksomhed[[sørøveri]], [[kunst]] og ingeniørvirksomhed[[ingeniør]]virksomhed. Tidens største græske [[poet]], [[Anakreon]], og den største af ingeniørerne, Eupalinos fra Megara, holdt begge til ved hans [[hof]]. Han skal også have sendt [[Pythagoras]] ud på [[diplomati]]ske ærinder for sig. <ref>Arthur Koestler: ''The sleepwalkers'' (s. 26), Penguin Arkana, 1959</ref> I dag er Samos by opkaldt efter Pythagoras (Pythagorion).
 
== Regering ==
Ifølge [[Herodot]] var Polykrates den første græske hersker, der forstod betydningen af at være en stærk sømagt. Man trak tidligere på skuldrene af Herodots beskrivelse af [[akvædukt]]en, Polykrates' ingeniør Eupalinos fik bygget ind til Samos by. Eupalinos skulle også være manden, der konstruerede [[bymur]]en omkring Pythagorion, samt byens [[molo]]. Men i starten[[1853]] genopdagede den franske [[arkæolog]] Victor Guerin de første 400 meter af 1900-tallettunnelen ved kilden i Agiades. Mere blev tunnelenopdaget, og i [[1992]] blev Eupalinos' tunnel sat på [[UNESCO's genopdagetverdensarvsliste]]. Arbejdet er påbegyndt fra begge ender, og mødtes i midten med kun et par fods fejlmargin. Tunnelen regnes stadig som en af [[antikken]]s største bedrifter indenfor ingeniørkunst. <ref>https://www.ancient-origins.net/ancient-places-europe/tunnel-eupalinos-one-greatest-engineering-achievements-classical-world-006126</ref> <ref>https://www.tripadvisor.com/Attraction_Review-g644219-d3219324-Reviews-Tunnel_of_Eupalinos-Pythagorion_Samos_Northeast_Aegean_Islands.html</ref>
 
Polykrates lod også rejse en [[helligdom]] til ære for [[Hera]]. Filosoffen Aristoteles af Stagira regnede dette, sammen med tunnelen, bymuren og moloen, som underværker, der tålte sammenligning med Egyptens [[pyramide]]r. <ref>http://www.livius.org/articles/person/polycrates/</ref>
== Herodots tekststykke ==
 
== Polykrates' endeligt ==
Polykrates havde oprindeligt delt byen i tre dele og givet en del hver til [[Syloson]] og [[Pantagnotos]], sine to brødre. Han dræbte alligevel Pantagnotos, den ældste, og jog den yngste, Syloson, væk.
 
Da han nu var så vidt, sluttede han gæstevenskab med [[Egypten]]s konge Amasis. Polykrates havde held i alt, hvad han foretog sig; vandt alt, han indlod sig på; og var herre over mange [[skib]]e og [[bueskytte]]r. Amasis hørte, at det gik Polykrates virkelig godt, og at han havde held i alt. Det gjorde Amasis urolig, for ingen kan have for meget held uden at vække gudernes vrede og misundelse ([[hybris]]). Derfor skrev han et brev til Polykrates, hvor han rådede ham til at kaste det, han ville savne allermest. Polykrates fulgte rådet og smed sin dyreste ring i havet. Han sørgede efterfølgende 5-6 dage over tabet; men så kom en fisker med en gave til kongen, en stor fisk, og da kokken skar fisken op, lå ringen indeni. Polykrates skrev hele episoden til Amasis, og Amasis forstod, at Polykrates kom til at ende sine dage ulykkeligt. Derfor opsagde han gæstevenskabet, for ikke at komme til at sørge over Polykrates' endeligt. <ref>https://global.oup.com/us/companion.websites/9780199997329/student/archives/herodotus_polycrates/</ref>
 
Mere sandsynligt er det, at [[alliance]]n blev afsluttet, fordi Polykrates allierede sig med perserkongen Kambyses 2. mod Egypten. Perserne viste ingen videre interesse for at erobre de græske øer. De var krigere til lands, ikke til søs. Men [[farao]] Amasis (på egyptisk hed han Khnemibre Ahmose-si-Neit) forudså et muligt persisk angreb på Egypten, og fandt det klogest at finde allierede, der kunne hjælpe ham at beskytte [[Nildeltaet]] mod angreb. Farao Amasis lod derfor bygge en [[flåde]], lejede udenlandske søfolk ind, erobrede [[Cypern]] og indgik alliancen med Polykrates. Det var faraos rigelige pengestøtte, der gjorde det muligt for Polykrates at bygge en stor flåde på 100 skibe, hver med 50 roere og ti bueskytter. Dette kostede 7-8 tons [[sølv]] i året, og havde ikke været muligt uden egyptisk støtte. Uden at fortælle befolkningen noget, sendte Polykrates en sendemand til Kambyses 2., der var ved at samle en hær netop for at angribe Egypten, og bad ham om at sende en budbringer til Samos med bøn om en flådestyrke til hjælp mod Egypten. Det gjorde perserkongen, og Polykrates satte så sine politiske modstandere til at ro fyrre krigsskibe, der blev sendt af sted. Han bad Kambyses 2. om at henrette dem; men det havde de mistanke om, og vendte tilbage fra Egypten for at dræbe ham. De nedkæmpede Polykrates til havs, men mislykkedes i at erobre Samos. I stedet sejlede de ind til fastlandet og allierede sig med [[Sparta]] og [[Korinth]], der sendte styrker til øen; men efter fyrre dage blev [[belejring]]en opgivet. Imidlertid havde Polykrates mistet pengestøtten fra Egypten, efter at landet blev erobret af perserne i 525 f.Kr.
 
I 522 f.Kr., efter Kambyses' død, planlagde Oroetus, [[satrap]]en i Sardis, at få Polykrates dræbt; enten fordi han selv var mislykkedes i at underlægge sig Samos, eller fordi Polykrates havde afvist en persisk udsending. Med løfte om økonomisk støtte indbød den svigefulde Oroetus Polykrates til sin [[residens]] i [[Magnesia]], og Polykrates lod sig friste af udsigten til penge - skønt hans datter advarede ham stærkt mod at rejse. Hun havde haft en [[drøm]], hvor hun så sin far "''hænge i luften, vasket af [[Zeus]] og salvet af [[solgud]]en [[Helios]]''". Selv da han var på vej ned til skibet, kom hun med sine advarsler. Han svarede med at true hende med, at hun ville være [[jomfru]] i meget lang tid, hvis han kom helskindet hjem. Pigen svarede, at hun foretrak at leve som jomfru, fremfor at miste sin far. Han rejste så med et stort følge, deriblandt datidens dygtigste læge, Demokedes fra Kroton; men straks ved ankomst til Magnesia blev han dræbt på en måde, Herodot finder "''for frygtelig til at beskrive''"; derefter blev han [[Korsfæstelse|korsfæstet]]. Datterens [[spådom]] blev også opfyldt; for mens det regnede, blev han vasket af Zeus; og mens solen skinnede, blev han salvet af Helios i den [[sved]], der løb af ham. <ref>https://global.oup.com/us/companion.websites/9780199997329/student/archives/herodotus_polycrates/</ref>
 
== Noter ==
7.938

redigeringer