Pythagoras: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Mer om hans baggrund.
Mere om hans liv og ægteskab.
Linje 44:
'''Pythagoras fra Samos''' (født [[570 f.Kr.]], død [[495 f.Kr.]]) var en [[Grækenland|græsk]] [[filosof]], [[mystiker]], [[matematiker]], [[musikteori|musikteoretiker]] og [[musikterapeut]].
 
== BaggrundLiv ==
Han var søn af sølvsmeden Mnesarkhos og elev af [[Anaximander]] fra [[Milet]], der havde opfundet et enkelt [[solur]] og foregreb [[Darwin]]s tanker om menneskenes oprindelse <ref>https://www.iep.utm.edu/presocra/#SH2b</ref> og Pherekydes fra [[Syros]], mystikeren, der troede på [[reinkarnation|sjælevandring]]. <ref>https://www.britannica.com/biography/Pherecydes-of-Syros</ref> I sin ungdom rejste hanPythagoras til [[Egypten]], hvor han i flere år studerede [[geometri]], [[astronomi]] og [[teologi]] hos egyptiske [[præst]]er. Efter omfattende rejser vendte han hjem til [[Samos]];, men der havdehvor [[tyran]]nen [[Polykrates]] tagetskal magten,have benyttet Pythagorasham rejstetil i[[diplomati]]ske stedetopdrag. tilOmkring 530 f.Kr var Pythagoras imidlertid etableret i den græske [[koloni]] Kroton i Syditalien, oghvor han grundlagde et religiøst fællesskab. Disse [[pythagoræer]]e var [[ressource]]stærke personer, der snart stod for koloniens styre; efterhånden fik de betydelig magt også indenfor [[Magna Graecia]]. Det skabte en storm af modvilje mod dem, og [[rygte]]r om, at de bedrev [[trolddom]]. Mod slutten af sit liv blev Pythagoras udvist fra Kroton til Metapontion; hans tilhængere blev ligeledes sendt i [[eksil]] eller dræbt, og deres forsamlingshuse nedbrændt. <ref>Arthur Koestler: The sleepwalkers (s. 26-27), Penguin Arkana, 1959</ref>
 
Pythagoras skal have giftet sig med en af sine elever, Theano. Oplysningerne om hende er meget modstridende. <ref>{{cite book|last=Plant|first=Ian Michael|title=Women writers of ancient Greece and Rome: an anthology|year=2004|publisher=University of Oklahoma Press|isbn=978-0-8061-3621-9|url=https://books.google.com/books?id=uYGay_yqBLUC&pg=PA68&dq=theano+school#v=onepage&q=theano%20school&f=false|page=68}}</ref> Breve og fragmenter, der sagdes at være fra hendes hånd, kan være forfalskninger. Theano var et ret almindeligt navn, blandt andet hedder [[Athene]]s præstinde i [[Troja]] Theano hos [[Homer]]; <ref>http://www.perseus.tufts.edu/hopper/text?doc=Perseus%3Atext%3A1999.01.0217%3Abook%3D6%3Acard%3D212</ref> ligeså hedder en af danaiderne Theano. <ref>http://www.perseus.tufts.edu/hopper/text?doc=Perseus:text:1999.04.0104:entry=theano-bio-1</ref> Der kan altså godt have været flere pythagoræere med det samme navn, som så er blevet forvekslet. Der er også modstridende oplysninger om børnene, hun fik med Pythagoras. Nogen opgiver tre døtre, Damo, Myria og Arginote, og to sønner, hvoraf den ene hed Telauges. <ref>https://www.ancient-origins.net/history-famous-people/theano-woman-who-ruled-pythagoras-school-005965</ref>
 
== Lære ==
Pythagoras' fællesskab var revolutionerende for sin tid, da det tillod kvinder at være medlemmer. AlleAf måttegamle sværgemedlemslister tavshedfremgår, vedat optagelsenca ogsyv aldrigprocent røbeaf depythagoræerne indsigtervar kvinder, fællesskabet<ref>Audun gavHolme: dem"Hvor delble de av? Kvinner i. matematikkens historie", ''P2-akademiet'' bind 32, forlaget Transit, Oslo</ref>
 
Pythagoras selv skrev ingenting ned, og der findes heller ingen detaljerede overleveringer fra hans samtidige, da hans tilhængere måtte sværge tavshed ved optagelsen og aldrig røbe de indsigter, fællesskabet gav dem del i. I de sidste århundreder f.Kr. kom det på mode at præsentere ham ret uhistorisk som en halvguddommelig skikkelse, der var ophav til alt, der var rigtig i græsk filosofi, deriblandt mange af [[Aristoteles]]' og [[Platon]]s tanker. En række skrifter blev forfalsket for at underbygge dette. <ref>https://plato.stanford.edu/entries/pythagoras/</ref> Ifølge Aristoteles troede folk i Kroton, at Pythagoras var søn af [[Apollon]], og det blev sagt, at "''der er [[guder]] og mennesker og skabninger som Pythagoras''". <ref>Arthur Koestler: The sleepwalkers (s. 27)</ref>
 
Pythagoras forenede i sin lære [[matematik]] og [[talmystik]] med [[musik]] (både udøvelse og teori) og forestillingen om [[sjæl]]ens [[udødelighed]].
 
Pythagoras har lagt navn til den [[pythagoræisk læresætning|pythagoræiske læresætning]], men han opfandt den ikke, da den var kendt i [[Babylon]] allerede ca 1800 f.Kr. Pythagoras sætning angår forholdet mellem længden af siderne i en [[retvinklet trekant]]. Den lyder: Summen af [[katete]]rnes kvadrater, i en retvinklet trekant, er lig med kvadratet på [[hypotenuse]]n. I symbolsk notation:
:<math> a^2+b^2=c^2 </math>
 
En af Pythagoras' studenter, [[Hippasos]] fra [[Metapontum]], grundede over kvadratroden[[kvadratrod]]en af 2. Han kom ikke frem til en [[brøk]], men til et [[Irrationale tal|irrationeltirrationalt tal]]. Pythagoras forklarede verden ud fra hele tal og anså Hippasos' påstand som et gætteri. Studenten blev derfor smidt i havet af andre pythagoræere og druknede. <ref> Simon Singh: ''Fermat's last theorem'', forlaget Fourth Estate, London 2002</ref>
 
== Referencer ==
Pythagoras giftede sig med en af sine yndlingselever, [[Theano]]. Leder for den syriske [[nyplatoniske]] skole på [[Evboia]], [[Jamblikos]], skrev flere bøger om pythagoréerne, deriblandt at Theano arbejdede med [[det gyldne snit]]. Ansvaret for Pythagoras' efterladte skrifter gik til deres datter [[Damó]]; de to andre døtre, Arignote og Miyia, skal også have været pythagoréere. Af gamle medlemslister fremgår, at ca syv procent af pythagoréerne var kvinder. <ref> Audun Holme: "Hvor ble de av? Kvinner i matematikkens historie", ''P2-akademiet'' bind 32, forlaget Transit, Oslo</ref>
{{Reflist}}
 
== Se også ==
Line 75 ⟶ 80:
* {{Kilde |forfatter=Christopher Redwing |url= |titel=Pythagoras, His Life, Teaching and Influence |værk= |udgave= |bind= |side= |udgiver=Cornell University Press |sted=Ithaca |isbn=0-8014-4240-0 |år=2002 |dato= |besøgsdato= }}
* {{Kilde |forfatter=Carl Huffman |url=https://plato.stanford.edu/entries/pythagoras/ |titel=Pythagoras |værk=Stanford Encyclopedia of Philosophy |dato=23. maj 2005 |besøgsdato=7. maj 2018 }}
 
== Referencer ==
{{Reflist}}
 
== Eksterne henvisninger ==