Åbn hovedmenuen

Ændringer

4 bytes fjernet ,  for 1 år siden
m
- mellemrum foran <ref>
 
== Lære ==
Pythagoras' fællesskab var revolutionerende for sin tid, da det tillod kvinder at være medlemmer. I Iamblichus' liste over pythagoræere, er der 218 mandsnavne og 17 kvindenavne. En af de mest berømte er Timycha, som angiveligt, da hun var højgravid, bed sin tunge af, så hun ikke, under [[tortur]], kom til at røbe pythagoræernes hemmeligheder for [[tyran]]nen Dionysius. <ref>https://plato.stanford.edu/entries/pythagoreanism/#women</ref>
 
Pythagoras selv har ikke efterladt sig skrfter, og der findes heller ingen detaljerede overleveringer fra hans samtidige, da hans tilhængere måtte sværge tavshed ved optagelsen og aldrig røbe de indsigter, fællesskabet gav dem del i. I de sidste århundreder f.Kr. kom det på mode at præsentere ham ret uhistorisk som en halvguddommelig skikkelse, der var ophav til alt, der var rigtig i græsk filosofi, deriblandt mange af Aristoteles' og [[Platon]]s tanker. En række skrifter blev forfalsket for at underbygge dette. <ref>https://plato.stanford.edu/entries/pythagoras/</ref> Ifølge Aristoteles troede folk i Kroton, at Pythagoras var søn af [[Apollon]], og det blev sagt, at "''der er [[guder]] og mennesker og skabninger som Pythagoras''". <ref>Arthur Koestler: The sleepwalkers (s. 27)</ref>
 
Pythagoras forenede i sin lære [[matematik]] og [[talmystik]] med [[musik]] (både udøvelse og teori) og forestillingen om [[sjæl]]ens [[udødelighed]].
== Opdagelsen af irrationale tal ==
[[Fil:Dodecaedro desarrollo.gif|thumb|[[Animation]] af et [[dodekaeder]].]]
Pythagoræerne var splittet i to grupper, ''acusmatici'', der modtog Pythagoras' mundtlige instruktioner om, hvordan man skal leve (''acusmata'' = "noget, man har hørt"), mens ''mathêmatici'' hævdede, at Pythagoras ved sin ankomst til Italien aldrig rigtig fik anledning til at sætte øvrighedens ledende mænd ind i, hvad hans videnskab gik ud på, så det i stedet var ''mathêmatici'', der forvaltede hans videnskab. Hippasos fra Metapontum huskes for historien om, at broderskabet skulle have druknet ham, fordi han havde grublet over [[kvadratrod]]en af 2, og kommet frem til det, pythagoræerne kaldte et [[irrationale tal|irrationalt tal]]. Det er [[Plutarch]], som først omtaler en [[skandale]], fordi nogen havde røbet eksistensen af irrationale tal; men Plutarch skriver ikke noget om, at nogen blev straffet for at have røbet fundet. I Pappus' senere version forlyder det imidlertid, at den, der røbede eksistensen af irrationale tal, var blevet drunket som straf. Iamblichus gengiver to versioner; i den ene udvises den skyldige, og en [[gravsten]] blev rejst for ham, for rigtig at understrege alvoret; i den anden version druknes personen, men for at have fremvist et [[diagram]] af et [[dodekaeder]], en figur sammensat af tolv femsidede flader. Moderne forskere har foreslået, at Hippasos kan have opdaget irrationale tal gennem sit arbejde med dodekaeder; men ingen antik kilde knytter Hippasos eller dodekaeder til opdagelsen af irrationale tal. Historien om, at Hippasos blev druknet som straf for at have fremvist i offentlighed et diagram af dodekaeder passer ikke med udviklingen i græsk matematik, hvor det var Theaetetus i 300-tallet f.Kr., der første studerede den mangesidede figur. At fremvise en tolvsidet figur i offentlighed kunne heller ikke skandalisere nogen. Den mest sandsynlige forklaring er, at dodekaeder var en [[kult]]genstand for pythagoræerne; sådanne figurer er fundet fra forhistorisk tid, udført i sten og [[bronze]]. Det kan være Hippasos' arbejde med en hellig genstand der har vakt forargelse. <ref>https://plato.stanford.edu/entries/pythagoreanism/#hippasus</ref>
 
== Referencer ==