Pythagoras: Forskelle mellem versioner

Ligesom [[Sokrates]] blev undervist i filosofi af en kvinde, Diotima, blev det sagt, at Pythagoras lærte sine moralske doktriner af Themistoklea, der var præstinde ved [[oraklet i Delfi]]. <ref>http://www.perseus.tufts.edu/hopper/text?doc=Perseus:text:1999.01.0258:book=8:chapter=1&highlight=themistoclea</ref> Pythagoræerne lagde vægt på ægteskabelig troskab for både mænd og kvinder. Deres fællesskab var [[revolution]]erende for sin tid, da det tillod kvinder at være medlemmer. I Iamblichus' liste over pythagoræere findes 218 mandsnavne og 17 kvindenavne. En af de mest berømte er Timycha, som angiveligt, da hun var højgravid, bed sin tunge af, så hun ikke, under [[tortur]], kom til at røbe pythagoræernes hemmeligheder for [[tyran]]nen Dionysius. Der er ikke overleveret skrifter fra nogen af disse kvinder, selv om der i senere tid blev præsenteret forfalskninger. <ref>https://plato.stanford.edu/entries/pythagoreanism/#women</ref>

Pythagoras selv har heller ikke efterladt sig skrfterskrifter, og der findes heller ingen detaljerede overleveringer fra hans samtidige, da hans tilhængere måtte sværge tavshed ved optagelsen og aldrig røbe de indsigter, fællesskabet gav dem del i. I de sidste århundreder f.Kr. kom det på mode at præsentere ham ret uhistorisk som en halvguddommelig skikkelse, der var ophav til alt, der var rigtig i græsk filosofi, deriblandt mange af Aristoteles' og [[Platon]]s tanker. En række skrifter blev forfalsket for at underbygge dette.<ref>https://plato.stanford.edu/entries/pythagoras/</ref> Ifølge Aristoteles troede folk i Kroton, at Pythagoras var søn af [[Apollon]], og det blev sagt, at "''der er [[guder]] og mennesker og skabninger som Pythagoras''".<ref>Arthur Koestler: ''The sleepwalkers'' (s. 27)</ref>