Åbn hovedmenuen

Ændringer

2.886 bytes tilføjet ,  for 1 år siden
→‎Lære: Om tal som verdens tilgrundliggende princip.
 
== Lære ==
I løbet af 600-tallet f.Kr. voksede noget frem hos grækerne, som man ikke så hos noget andet folkeslag. De lærte af egypternes beregninger; men hvor egypternes [[matematik]] altid havde en praktisk hensigt, enten det gjaldt at få [[Pyramide (konstruktion)|pyramiderne]] rejst eller at overvåge [[Nilen]]s [[oversvømmelse]]r, var det først hos grækerne, at matematik blev dyrket for sin egen skyld, som en rent teoretisk videnskab. Det samme gjaldt astronomien, som de lærte af [[babylonerne]], hvis [[observation]]er tjente et rent praktisk formål, nemlig [[astrologi]]en knyttet til deres religionsudøvelse. Her var det astronomien, grækerne gjorde til en teoretisk [[disciplin]]; og ordet "[[teori]]" kommmer da også af græsk ''theoria'' i betydningen "hellig/guddommelig beskuen" (''theós'' = [[Gud]]), dvs. '''en måde at betragte verden på, der er løsrevet fra vore hverdagslige projekter'''. Det drejer sig om en beskuelse og deraf følgende indsigt, kun for denne indsigts egen skyld. <ref>Tollefsen, Syse og Nicolaisen: ''Tenkere og ideer'' (s. 24), forlaget Gyldendal, Oslo 2002, ISBN 82-417-0966-8</ref>
[[Fil:Pythagore-chartres.jpg|thumb|left|Pythagoras som udsmykning; [[Chartres Domkirke|katedralen i Chartres]].]]
 
Alt i [[universet]] blev nu anset som noget, det var muligt for mennesket at kunne nærme sig med sin tanke. Det er fra [[pythagoræer]]ne, vi har fået ordet "matematik", af græsk ''mathēmatikē téchnē'' (= læreteknik, kunsten at lære). En af deres indsigter var, at alt i virkeligheden kan tilbageføres til tal, samt forhold tallene imellem. Det interessante ved Pythagoras' bevægelse er, at man ikke kun skulle frigøre [[sjæl]]en ved hjælp af [[askese]], men også anså filosofiske tanker og videnskabelige studier som en måde at rense sjælen på, parallelt med et [[fokus]] på det fysiske helbred. Mange af [[antikken]]s læger var pythagoræere. [[Fil:Pythagore-chartres.jpg|thumb|left|Pythagoras som udsmykning; [[Chartres Domkirke|katedralen i Chartres]].]]<ref>Tollefsen, Syse og Nicolaisen: ''Tenkere og ideer'' (s. 41)</ref>
 
Pythagoras skal have været den første til at indføre begrebet "[[filosofi]]" som et ord for at beskrive kærlighed til og interesse for [[visdom]], der hjælper sjælen til at finde sig til rette i [[kosmos]]. <ref>https://public.wsu.edu/~delahoyd/mythology/pythagoras.html</ref> Men da han hørte sig omtalt som en af Grækenlands "syv vise mænd" ([[Sofisme|sofister]]), skal han have sagt, at han ikke var nogen sofist/[[vismand]], men en [[filosof]] - en, der elskede visdom. <ref>http://www.societyforthestudyofwomenphilosophers.org/Themistoclea_of_Delphi.html</ref>
 
Ligesom [[Sokrates]] blev undervist i filosofi af en kvinde, Diotima, blev det sagt, at Pythagoras lærte sine moralske doktriner af Themistoklea, der var præstinde ved [[oraklet i Delfi]]. <ref>http://www.perseus.tufts.edu/hopper/text?doc=Perseus:text:1999.01.0258:book=8:chapter=1&highlight=themistoclea</ref> Pythagoræerne lagde vægt på ægteskabelig troskab for både mænd og kvinder. Deres fællesskab var [[revolution]]erende for sin tid, da det tillod kvinder at være medlemmer. I Iamblichus' liste over pythagoræere findes 218 mandsnavne og 17 kvindenavne. En af de mest berømte er Timycha, som angiveligt, da hun var højgravid, bed sin tunge af, så hun ikke under [[tortur]] kom til at røbe pythagoræernes hemmeligheder for [[tyran]]nen Dionysius. Der er ikke overleveret skrifter fra nogen af disse kvinder, selv om der i senere tid blev præsenteret forfalskninger[[forfalskning]]er. <ref>https://plato.stanford.edu/entries/pythagoreanism/#women</ref>
 
Pythagoras selv har heller ikke efterladt sig skrifter, og der findes heller ingen detaljerede overleveringer fra hans samtidige, da hans tilhængere måtte sværge tavshed ved optagelsen og aldrig røbe de indsigter, fællesskabet gav dem del i. I de sidste århundreder f.Kr. kom det på mode at præsentere ham ret uhistorisk som en halvguddommelig skikkelse, der var ophav til alt, der var rigtig i græsk filosofi, deriblandt mange af Aristoteles' og [[Platon]]s tanker. En række skrifter blev forfalsket for at underbygge dette.<ref>https://plato.stanford.edu/entries/pythagoras/</ref> Ifølge Aristoteles troede folk i Kroton, at Pythagoras var søn af [[Apollon]], og det blev sagt, at "''der er [[guder]] og mennesker og skabninger som Pythagoras''".<ref>Arthur Koestler: ''The sleepwalkers'' (s. 27)</ref>
 
Ifølge en [[legende]] gik Pythagoras en gang forbi en [[smedje]], da det slog ham, at lyden fra en tung hammer er dybere end lyden fra en lettere. og da han vidste, at to lette lod kan opveje et tyngre, stod det klart for ham, at toneintervaller i musikken ogs kan opfattes som et forhold mellem tal. På et strengeinstrument afgøres tonens højde af strengens længde. For Pythagoras var dette bevis for, at alt i virkeligheden består af tal. [[Naturfilosofi|Naturfilofferne]] i Milet søgte efter "urstoffet", der udgør virkelighedens tilgrundliggende [[princip]]; nu kom Pythagoras frem til, at virkelighedens inderste princip i stedet er tal. Hans forhold til tal tog dermed udgangspunkt i det anskuelige. For at markere antal, benyttedes småsten lagt i mønstre. <ref>Tollefsen, Syse og Nicolaisen: ''Tenkere og ideer'' (s. 42)</ref> Og da en lille [[kalksten]] på [[latin]] hedder ''calculus'', fik man ordet "kalkulering". <ref>https://ordnet.dk/ddo/ordbog?aselect=kalkule&query=kalkulering</ref>
Pythagoras forenede i sin lære [[matematik]] og [[talmystik]] med [[musik]] <ref>http://adsabs.harvard.edu/full/2011IAUS..260..358P</ref> (både udøvelse og teori) og forestillingen om [[sjæl]]ens [[udødelighed]]. Han skal have fortalt sine tilhængere, at han en gang havde været Aethalides, søn af [[Hermes]], som indrømmede ham et ønske - dog undtagen udødelighed. Pythagoras bad om at måtte huske alt, hvad der skete ham, både levende og død. En af de [[inkarnation]]er, han skal have påstået at huske, var som Euphorbos, der blev såret af [[Menelaos]] i [[Iliaden]]. Derefter blev han Hermotimos, som i Apollons tempel genkendte Menelaos' [[skjold]] (viet til Apollon på hjemrejsen fra [[Troja]]). Hans næste inkarnation var som fiskeren Pyrrhos fra [[Delos]], og så Pythagoras. <ref>https://public.wsu.edu/~delahoyd/mythology/pythagoras.html</ref>
 
Pythagoras forenede i sin lære [[matematik]] og [[Mystik|talmystik]] med [[musik]] <ref>http://adsabs.harvard.edu/full/2011IAUS..260..358P</ref> (både udøvelse og teori) og forestillingen om [[sjæl]]ens [[udødelighed]]. Han skal have fortalt sine tilhængere, at han en gang havde været Aethalides, søn af [[Hermes]], som indrømmede ham et ønske - dog undtagenikke udødelighed. Pythagoras bad om at måtte huske alt, hvad der skete ham, både levende og død. En af de [[inkarnation]]er, han skal have påstået at huske, var som Euphorbos, der blev såretdræbt af [[Menelaos]] i ''[[Iliaden]]''. Derefter blev han Hermotimos, som i Apollons tempel genkendte Menelaos' [[skjold]] (viet til Apollon på hjemrejsen fra [[Troja]]). Hans næste inkarnation var som fiskeren Pyrrhos fra [[Delos]], og så Pythagoras. <ref>https://public.wsu.edu/~delahoyd/mythology/pythagoras.html</ref>
 
Pythagoras har lagt navn til den [[pythagoræisk læresætning|pythagoræiske læresætning]], men han opfandt den ikke, da den var kendt i [[Babylon]] allerede ca 1800 f.Kr. Pythagoras sætning angår forholdet mellem længden af siderne i en [[retvinklet trekant]]. Den lyder: Summen af [[katete]]rnes kvadrater, i en retvinklet trekant, er lig med kvadratet på [[hypotenuse]]n. I [[symbol]]sk notation:
5.884

redigeringer