Oskar Schindler: Forskelle mellem versioner

'''Oskar Schindler''' (født [[28. april]] [[1908]], –død [[9. oktober]] [[1974]]) var en [[Sudeterlandet|sudetertysk]], [[industrimand]] og [[nazist]]. Under [[holocaust]] lykkes det ham at redde næsten 1.200 [[jøder]] ved at ansætte dem på sin fabrik, først i ''"Deutsche Emaillewaren-Fabrik"'' i [[Krakow]] ([[Polen]]), der lavede pander og potter til den tyske hær, og senere ved slutningen af krigen i en fabrik i det daværende [[Tjekkoslovakiet]], som lavede ammunition til den tyske hær. Hans gerninger er blevet beskrevet i romanen ''[[Schindlers liste (bog)|Schindlers liste]]'' (oprindeligt: ''Schindlers Ark''), og senere i den[[Steven Spielberg]]s prisbelønnede film ''[[Schindlers liste (film)|Schindlers liste]], lavet af den verdenskendte instruktør [[Steven Spielberg]]''.

Oskar Schindler blev født den 28 april 1908 i [[Svitavy]] en del af det daværende [[Østrig-Ungarn]], der nu er [[Tjekkiet]]. Hans forældre, Hans Schindler og hans kone Franziska Luser, blev skilt, da Oskar var 27 år. Oskar var meget tæt på sin yngre søster, Elfriede. Schindler blev opdraget i den [[katolsk]]e tro, og han forblev en troende [[katolik]] hele sit liv. Efter skolen arbejdede han som sælger.

Den 6. marts 1928, blev Schindler gift med Emilie Schindler, før kendt som Emilie Pelzl (1907-2001). Schindlers kone Emilie Schindler blev født den 22. oktober 1907, datter af Josef og Maria Pelzl, og døde den 5. oktober 2001, 93 år gammel på et hospital i nærheden af [[Berlin]]. De fik ingen børn i løbet af deres ægteskab. I 1930'erne ændredeskiftede Oskar jobSchindler arbejde flere gange. Han prøvede også at starte forskellige virksomheder, men gik hurtigt konkurs på grund af [[depression]]en i 1930'erne. Schindler var en overgang medlem af det separatistiske Sudetertyske parti, hvori han meldte sig ind i 1935. Han var officielt borger i [[Tjekkoslovakiet]], men var [[etnisk]] tysker. Schindler begyndte at arbejde for den tyske militære efterretningstjeneste [[Abwehr]] under ledelse af [[Wilhelm Canaris]]. Han blev fængslet af den tjekkiske regering i juli 1938, men efter [[Münchenaftalen]], blev han sat fri som en [[politisk fange]]. I 1939 meldte Schindler sig ind i det tyske nazi partinaziparti [[Nationalsozialistische Deutsche Arbeiterpartei]] (Det Nationalsocialistiske Tyske Arbejderparti).

Schindler var en opportunistisk forretningsmand, som drog fordel af nazitysklandsNazitysklands invasionen af Polen i 1939. Han fik senere en fabrik i Krakow, som han omdøbte til [[Deutsche Emaillewaren Fabrik]]. Med hjælp fra den tysktalende jødiske bogholder [[Itzhak Stern]] fremstillede Schindler potter og pander til den tyske hær og skaffede derved omkring 1000 [[jøde]]r arbejde i sin fabrik, hvilket i første omgang reddede dem fra rædslerne under [[holocaust]].

Schindler tilpassede sin livsstil til sin indkomst. Han blev en respekteret gæst hos ledende [[SS]]-folk, der var lette at overtale til at gøre ham en tjeneste eller to.

Oprindeligt var Schindlers motiv at tjene penge ved hjælp fra billig jødisk arbejdskraft, men senere begyndte han at beskytte sine arbejdere uden hensyn til omkostningerne. Han påstod åbenlyst, at visse ufaglærte arbejdere var afgørende for hans virksomhed.

Schindler var også vidne til nazisternes razzia på [[Krakóws ghetto]], hvor [[SS]]-soldater fangede jøderne i ghettoen og tvangsoverførte dem, som de ikke dræbte under denne aktion, til [[koncentrationslejr]]en i [[Plaszow]]. Schindler blev rystet over det, han så, og brugte derefter alle de midler, han havde, til at beskytte de jøder, der arbejdede for ham, – dem man i dag kalder ''Schindlerjuden'' eller ''Schindler -jøder''.

Schindler brugte især sin legendariske charme til at hjælpe sine jødiske arbejdere, der kom i vanskeligheder. Den særlige status for hans fabrik blev en afgørende faktor for Schindlers bestræbelser for at støtte hans jødiske arbejdere. Han lavede aftaler med [[Amon Göth]], kommandanten fra [[Plaszow]], der sikrede hans jøder fra at blive deporteret. Schindler begyndte også at smugle børn ud af ghettoen og afleverede dem til polske [[nonne]]r, som enten skjulte dem fra [[nazist]]erne eller hævdede, at de var [[kristne]] forældreløse.

Schindler blev anholdt to gange under krigen mistænkt for [[sortbørshandel]] og [[underslæb]]. Disse anklager blev sikkert affødt af, at han bestak [[Amon Göth]] og andre SS-folk med tidligere jødisk ejendom (såsom penge, smykker og kunstværker), der ifølge loven dengang tilhørte den nazistiske stat. Det lykkedes ham at undgå at blive fængslet efter hver anholdelse. Schindler bestak typisk embedsmænd for at undgå videre undersøgelser af hans forretninger.

Da den [[Røde Hær]] kom tættere på [[Auschwitz]] og andre østlige [[koncentrationslejr]]e, begyndte [[SS]] at evakuere de resterende fanger vestpå. Schindler fik SS-embedsmænd til at give ham lov til at flytte sine 1.100 jødiske arbejdere til [[Brněnec]] ([[tysk (sprog)|tysk]]: [[Brünnlitz]]) i det deværendedaværende Tjekkoslovakiet, og dermed han skånede dem fra den visse død i udryddelseslejrene. I Brněnec fik han en anden tidligere jødisk fabrik, hvor han skulle producere [[missil]]er og [[håndgranat]]er til den tysk hær. Men i løbet af de måneder fabrikken kørte, blev der ikke produceret et eneste våben, der kunne affyres. Hans tidligere formue blev støt mindre, da han stadig måtte bestikke embedsmænd og andre højtstående SS-folk for at kigge den anden vej i forhold til hans fabrik i Brněnec, som ikke kunne levere de våben, de ellers skulle producere.

Ved udgangen af krigen havde Schindler brugt næsten hele sin formue på bestikkelse og handler på det sorte marked. Schindler flyttede kort til [[Regensburg]] i [[Tyskland]] og senere til [[München]]. Til sidst emigrerede Schindler til [[Argentina]] i 1948, hvor han gik konkurs. Han forlod sin kone Emilie i 1957 og vendte tilbage til [[Tyskland]] i 1958, hvor han havde en række mislykkede forretningsforetagender. Schindler boede i [[Vesttyskland]] i en lille lejlighed på Am Hauptbahnhof Nr. 4 i [[Frankfurt am Main]] og forsøgte igen at hjælpe jødiske organisationer ved at etablere en cementfabrik. Cementfabrikken gik desværre også konkurs i 1961. Hans forretningspartnere aflyste deres partnerskab med ham lige så stille. I 1968 begyndte han at modtage en lille pension fra den [[vesttyske]] regering. I 1971 flyttede Oskar Schindler til [[Hildesheim]] i [[Vesttyskland]]. Men på grund af hjerteproblemer blev han indlagt på [[SaintSankt Bernward HospitalKrankenhaus]] i [[Hildesheim]] den 12. september 1974, hvor han døde den 9. oktober 1974 i en alder af 66 år. PåVed tidspunktet for hanssin død var han omgivet af venner og familien. De udgifter der varUdgifterne i forbindelse med hans ophold på hospitalet blev betalt af byen Hildesheim.

Schindler blev begravet på den katolske [[Franciscans kirkegård]]Franciskanerkirkegård på [[Mount Zion]]-bjerget i [[Jerusalem]]. Han er derved den eneste medlem af det nazistiske parti, som er blevet begravet i [[Israel]]. Sten blev anbragt oven på graven, hvilket er et tegn på taknemmelighed ifølge jødisk tradition, selvom Schindler ikke selv var jøde. På hans gravsten står der på [[Tysk (sprog)|tysk]]: ''"Den uforglemmelige redningsmand af 1200 forfulgte jøder”''.

Før sin død blev han i 1963 hædret på Israels [[Jad Vashem-mindesmærket|Jad Vashem-mindesmærke]] for ofrene for holocaust som en af de "[[Retfærdige blandt nationerne]]",<ref>[https://www.yadvashem.org/righteous/stories/schindler.html Oskar Schindler] [[Yad Vashem]] {{En sprog}}</ref> som reddede jøder under holocaust til trods for stor personlig risiko. Schindler var det første tidligere medlem af det tyske nazi partinaziparti, som blev æret i [[Israel]]. Han plantede i den forbindelse et træ i sit navn ved Yad Vashem-mindesmærket. Schindler blev også hædret med det tyske fortjenstkors og med den [[pavelige]] [[OrderSankt of St.Sylvesters Sylvesterorden]] i [[1960'erne]]. St. Sylvester-ordenen blev personligt tildelt ham af [[Pave Paul 6.]] i [[1968]].

Schindlers historie blev genfortalt efter holocaust af overlevende, heriblandt [[Poldek Pfefferberg]], hvilket var grundlæggende for [[Thomas Keneally]]s roman ''[[Schindlers liste (bog)|Schindlers liste]]'' (oprindeligt ''Schindler's Ark''), som blev tilpassetfilmatiseret til filmen afunder samme navn i 1993 af [[Steven Spielberg]]. I filmen spilles Schindler af den [[irske]] skuespiller [[Liam Neeson]]. For denne rolle blev han nomineret til en [[Academy Award]] for bedste skuespiller. Filmen vandt også en Academy Award for bedste film. Filmen afbilder Schindler som en mand, der var instinktivt drevet af profitmaksimerende virksomhed, men som på et eller andet tidspunkt bliver bevidst om, hvad der sker rundt om ham af grusomheder, og derfor beslutter at bevareredde livet for hanssine [[jødiske]] ansatte, selvom det krævede en massiv udbetalingerudbetaling af penge til [[nazisterne]] for at vende det blinde øje til hans gerninger.

I efteråret 1999 blev en kuffert, som tilhørte Schindler, opdaget i hans gamle hus i [[Hildesheim]] [[Tyskland]]. Kufferten indeholdteindeholdt bl.a. mere end 7.000 fotografier og dokumenter, herunder listen over Schindlers jødiske arbejdere. Kufferten blev bragt til [[Stuttgart]] i [[Tyskland]], hvor opdagelsen blev fortaltomtalt i avisen ''[[Stuttgarter Zeitung]]''. Indholdet af den kufferten heriblandt listelisten med navnene på dem, han havde gemt, og teksten til hans afskedstale, inden han forlod sine jøder i 1945, kan i dag ses på [[Holocaust-museet]] i [[Yad Vashem]] i [[Israel]].

I begyndelsen af april 2009 blev en anden liste opdaget på [[Library of New South Wales]] af en medarbejder, der kiggede nogle kasser med materialer igennem. Det 13-siders dokument, som var gul og skrøbeligt, var en liste, der var lidt forskellig endfra den liste, som blev fundet i 1999, men ikke desto mindre er blevet anset for at være den ægte og autentiske af de to. I de sidste måneder af krigen optrappede nazisterne deres udryddelse af jøderne i [[Europa]]. Denne liste menes at have reddet 801 mennesker fra døden i gaskamrene.