Llívia: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Rettet en stavefejl. ekslave til enklave på linie 1.
m Nej - en spansk eksklave, der ligger som enklave i Frankrig
Linje 1:
[[Fil:Llivia.JPG|thumb|310px|Dalsænkning i de østlige Pyrenæer nær Llívia.]]
'''Llívia''' ([[castiliansk]]: '''Llivia''') er en [[Enklave og eksklave|enklaveeksklave]] af [[Spanien]], placeret nogle kilometer inde i Frankrig, altså nord for den spansk-franske grænse i [[Pyrenæerne]]. Området kan også beskrives som en [[enklave]] i [[Frankrig]]. Det lille bysamfund ligger 153 km nord for hovedstaden i provinsen [[Girona (provins)|Girona]] i en beskyttet dal mellem to øst-vestgående bjergrygge. Indbyggerne lever af landbrug og turisme med stigende vægt på turisme, og den statsretslige særstilling er i dag uden reel betydning efter indgåelsen af [[Schengenaftalen]].
 
Områdets mærkelige skæbne skyldes en bestemmelse i en fredstraktat fra [[1659]], der fastslog, at Spanien skulle afgive 33 ''landsbyer'' til Frankrig. Man havde overset, at Llívia havde fået købstadsrettigheder af den tysk-romerske kejser, [[Karl 5. (Tysk-romerske rige)|Karl 5.]], så den faldt derfor ikke ind under traktatens ordlyd og forblev under spansk styre.
 
Eksklaven dækker 12,84 km², og den havde i 2005 ca. 1.252 indbyggere. Sproget er catalansk, men indbyggerne taler også både [[fransk (sprog)|fransk]] og castiliansk ([[spansk (sprog)|spansk]]). I sommertiden kommer der væsentligt flere mennesker til området, for mange borgere i [[Barcelona]] har ferieboliger heroppe i den tørre, kølige luft. Desuden tiltrækker egnen mange turister, der bruger byen som base for vandreture i de østlige Pyrenæer.