|
'''Armeniere''' er et [[indoeuropæiske sprog|indoeuropæisk]] [[folkeslag]] med oprindelse i [[Kaukasus]] og det armenske højland, hvor det en stor del af dem fortsat bor. Udover [[Armenien]] findes der større grupper af etniske armeniere i [[USA]] og [[Frankrig]].
DetDer er betydelige armenske befolkninger i nærliggende lande som [[Georgien]], [[Iran]], [[Rusland]] og [[Ukraine]]. Efter [[det armenske folkedrab]] (1915-1917) flygtede en stor del af de overlevende til [[Frankrig]], [[USA]], [[Argentina]], [[Levanten]] og andre lande, hvor armenerne var velkomne. Det findes i dag skønsvis 8 millioner armenere i verden.<ref name=MiniatureEmpires>Miniature Empires: A Historical Dictionary of the Newly Independent States - Page 3 by James B Minahan</ref>
Armenerne taler to forskellige, men indbyrdes forståelige dialekter af [[Armensk (sprog)|armensk]]. Den østarmenske dialekt anvendes hovedsagelig i Armenien, Iran og de tidligere Sovjetrepublikker, mens vestarmensk primært anvendes i den armenske [[diaspora]].
Armenien blev kristnet under Arsakiderne tidligt i [[300-tallet]] og blev dermed den første kristne [[nation]]. Kristendommen[[Kristendom]]men var imidlertid begyndt at brede sig i Armenien allerede lige efter [[Jesus|Kristi]] død som følge af [[Kristen mission|missionsarbejdet]] ved de to [[apostel|apostle]] [[Apostelen Taddeus|TaddeusThaddæus]] og [[Apostelen Bartolomeus|BartolomeusBartholomæus]]<ref name="HistofChrist">se {{cite book |first = Adrian | last = Hastings | title = A World History of Christianity | publisher = Wm. B. Eerdmans Publishing | pages = 289 | year = 2000 | isbn = 0802848753 }}</ref><ref name="ncccusa">{{cite web |url = http://www.ncccusa.org/news/01news36a.html |title = Armenia first nation to adopt Christianity as a state religion. |accessdate=25. maj 2009}}</ref>, og de fleste armenere er tilsluttet [[Den armenskeArmenske apostoliskeApostolske kirkeKirke]], en [[KonsiletKoncilet i KalkedonChalkedon|ikke-kalkedonsk]] kirke.
== Etymologi ==
Før kristendommen tilhørte armenerne en [[polyteisme|polyteistisk]] religion, og selv efter kristendommen blev officiel religion, fandtes der mange lommer af armenere, som beholdt en ikke-kristen tro.
[[Kristendommen]] blev indført som statsreligion i Armenien først i 300-tallet, som det første land.<ref name="HistofChrist"/> Der blev etableret en kirke som fremdeles eksisterer uafhængig af både den [[Den romersk-katolske kirke|katolske]] og den [[Den ortodokse kirke|ortodokse]] kirke, efter, at den i 451 blev [[Ekskommunikation|ekskommuniseretekskommunikeret]] af [[KonsiletKoncilet i KalkedonChalkedon]].<ref name="HistofChrist"/> I dag er denne kirke kendt som [[Den armenskeArmenske apostolskeApostolske kirkeKirke]], som er en del af de [[Orientalske ortodokse kirker]]s [[kommunion (kirkefællesskab)|kommunion]], som ikke må forveksles med den mere kendte (østlig)-ortodokse kirkes kommunion. Under perioderne med fremmed styre og undertrykkelse har armenerne været afhængige af kirken for at bevare og beskytte identiteten som folkeslag.
Det armenske katolikatetkatolikat lå oprindeeligt i [[EchmiadzinVagharsjapat|Ejmiatsin]], men de vedvarende uroligheder gjorde at de armenske lederne valgte at flytte til et sikrere sted, og kirkens center flyttede sammen med det politiske og endte til sidst i [[Kilikia]], som [[Katolikatet i Kilikia]].
[[Det armenske kongedømme Kilikia]] havde nære bånd til de europæiske [[Korsfarerstaterkorsfarerstat]]er. Senere førte forværringen af situationen i regionen til, at de armenske biskopper valgte en Katolikos i EtchmiadzinEjmiatsin, hvor katolikatet oprindelig lå. Det var i 1441, at Kirakos Virapetsi blev den nye Katolikos i EtchmiadzinEjmiatsin, mens Krikor Moussapegiants fortsat holdt titlen som Katolikos af Kilikia. Siden 1441 har der derfor været to katolokaterkatolikater i den armenske kirke, med samme rettigheder og privilegier, og med sine respektive jurisdiktioner. Forrangen for Katolikosatet i EtchmiadzinEjmiatsin har altid været anerkendt af KatolikosatetKatolikatet i Kilikia.
Selv om Den armenske apostolske kirke fortsat er den mest prominentefremherskende kirke i de armenske samfund verden over, så findes der armenere (specielt i diasporaen) der har tilsluttet sig andre kristne trosretninger. Blandt disse er [[Den armenske katolske kirke]] (som følger sin egen liturgi men anerkender den romersk-katolske [[pave]]), [[Den armenske evangeliske kirke]], som startede som en reformation i moderkirken, men senere brød ud, og [[Den armenske broderskabskirke]], som blev til inden Den armenske evangeliske kirke men senere brød ud af den. Der findes også et utal armenske kirker, der tilhører alle typer [[protestantiske]] trosretninger.
Gennem århundrer har mange grupper af armenere tilhørt andre trosretninger og kristne bevægelser, herunder [[Paulikianismepaulikanisme]]n, der var en form for [[gnostisk]] og kvasi-[[manikeistiskManikæisme|manikæistisk]] kristendom. Paulikianerne ønskede at genvinde Paulus' rene kristendom og grundlagde den første menighed i Kibossa i Armenien i 660.
Et andet eksempel er [[tondrakianerne]], som blomstrede i middelalderens Armenien mellem det tidlige 800-tal og 1000-tallet. Tondrakianerne talte for at afskaffe den armenske kirke, benægtede sjælens udødelighed, troede ikke på et liv efter døden, støttede ejendomsret for livegne samt lighed mellem mænd og kvinder.
Armenerne har til tider udgjort en kristen ''ø'' i en overvejende [[muslimsk]] region. Der findes imidlertid en lille minoritet af etnisk armenske muslimer, kaldet [[Hamshenihamshinere]]. Der findes også fremdelesstadig en lille gruppe jøder i landet, og jøderne har en historie i Armenien, som strækker sig 2000 år tilbage.
=== Sport ===
| 