Brugsforening: Forskelle mellem versioner

Inspirationen til de danske brugsforeninger stammer fra Rochdale ved [[Manchester]] i England, hvor 28 arbejdere i [[1844]] åbnede den første brugsforening med mel, sukker og smør til fordelagtige priser. Dengang formuleredes de kooperative grundprincipper, som stadig er gældende: Åbent medlemskab, [[demokrati]]sk styrelse, begrænset forrentning af medlemskapitalen og fordeling af udbyttet i forhold til omsætningen. <ref>[http://news.bbc.co.uk/local/manchester/hi/people_and_places/history/newsid_8838000/8838778.stm BBC - How Rochdale Pioneers changed commerce forever<!-- Bot genereret titel -->]</ref> Gruppen blev kaldt Rochdalepionererne. <ref>[https://www.rochdalepioneersmuseum.coop/about-us/1844-rule-book/ 1844 Rule Book - Rochdale Pioneers Museum<!-- Bot genereret titel -->]</ref>

Folk blev i længden nedtynget af en [[gæld]], de aldrig kunne komme ud af, når de blev tvunget til at købe på [[kredit]]. I de første norske brugsforeninger var folk dog stadigvæk nødt til at bede om kredit. Bevægelsen havde sit udspring i det norske [[Venstre]]; senere blev den nært knyttet til [[arbejderbevægelsen]]. [[Kommunist]]erne var dog først stærkt imod, da de opfattede den som en borgerlig afledningsmanøver for at forhindre [[revolution]]; men i [[mellemkrigstiden]] ændrede de holdning. Der blev indgået aftale med [[fagforening]]erne om den samme løn som i det private erhvervsliv, og garanteret 100 % medlemskab i fagforeningen Handel og kontor. Brugsforeningerne blev anset som en trussel for den etablerede købmandsstand, og Fædrelandslaget og [[Nasjonal Samling|NS]] var af [[princip]]ielle grunde imod dem. Under [[anden verdenskrig|krigen]] prøvede NS at nazifisere bevægelsen, men det mislykkedes. <ref name=autogeneret1>Terje Valestrand: "Bakerne i Bergen ville ikke dele brødet", ''[[Bergens Tidende|BT-magasinet]]'' 15. juli 2006</ref> I dag hedder bevægelsen COOP Norge.

Norges ældste samvirkelag lå i [[Arna Station|Arna]] udenfor [[Bergen]], og åbnede i [[1872]]. <ref>[https://lokalhistoriewiki.no/wiki/Samvirkemuseet Samvirkemuseet - lokalhistoriewiki.no<!-- Bot genereret titel -->]</ref> I 30 år kæmpede norske bagere mod, at brugsforeningerne solgte billigere brød til [[almue]]n. I Bergen var bagernes [[Privilegium|privilegier]] knyttet til bagergården som fast ejendom. Døde bageren, kunne [[bageri]]et ikke afvikles; bagergården måtte finde og få ansat en anden bagermester. Et andet problem for norske brugsforeninger var filiallovene. I [[Norge]] måtte en forretning ikke have flere end ét udsalg i en og samme [[kommune]]. I Bergen indvendte man også mod brugsforeningen, at den drev i strid med den norske handelslov, fordi bestyrelsen ikke havde løst handelsbrev. Det var imidlertid medlemmerne selv, der svigtede, da Bergen forbrugsforening gik [[konkurs]] i 1870'erne. Pga de dårlige tider trak de indskuddene ud. I Bergen nægtede de lokale [[margarine]]producenter også at levere til forbrugsforretningerne, så i [[1911]] købte de selv margarinefabrikken "Norge" i Bergen, <ref>[http://fotomuseum-bedrift.origo.no/-/image/show/2383645_margarinfabrikken-norge?ref=checkpoint Fotomuseum Bedrift : Margarinfabrikken Norge<!-- Bot genereret titel -->]</ref> og sørgede for en lønsom produktion frem til [[1968]]. <ref>Terje Valestrand:name=autogeneret1 "Bakerne i Bergen ville ikke dele brødet", ''[[Bergens Tidende|BT-magasinet]]'' 15. juli 2006</ref>