Corfitz Ulfeldt: Forskelle mellem versioner

Den prostituerede [[Dina Vinhofer]] blev [[Halshugning|halshugget]] i [[1651]] for at have udspredt falske [[rygte]]r. Tilskyndet af sin faste elsker, oberstløjtnant Walter, lod hun Frederik 3. vide, at hun - mens hun stod i forhold til Ulfeldt - havde fået at vide, at han og Leonora Christine planlagde at tage livet af kongen med [[gift]]. Til Corfitz Ulfeldts [[skrifte]]fader Simon Hennings, [[kapellan]] i [[Sankt Petri Kirke (København)|Skt. Petri kirke]], fortalte Dina imidlertid, at kongen kendte til mordkomplottet og til gengæld planlagde at ombringe Ulfeldt. Ulfeldt bad i [[panik]] om kongens beskyttelse, og fik først da kendskab til Dinas beskyldninger mod ham selv, <ref>[http://denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Monarki_og_adel/Rigshofmester/Corfitz_Ulfeldt Corfitz Ulfeldt | Gyldendal - Den Store Danske<!-- Bot genereret titel -->]</ref> samt mod kapellan Hemmings for at sidde med en skriftlig erklæring af Ulfeldt om at være far til hendes barn, og for at have [[Dåb|døbt]] og begravet barnet. De to første beskyldning var helt klart falske; men Hemmings blev efterfølgende afsat fra sit [[embede]] i 1651. I stedet blev han inviteret til [[Stralsund]] for at tage sig af Ulfeldt-familiens børn. <ref>[http://denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Kirke_og_tro/Pr%c3%a6st/Simon_Hennings Simon Hennings | Gyldendal - Den Store Danske<!-- Bot genereret titel -->]</ref> [[Adam Oehlenschläger]] brugte senere motivet i sit stykke "Dina" fra 1842.<ref>[http://www.lynge.com/item.php?bookid=14321 artikel] om [[Herman H.J. Lynge]] & Søn A/S (International Antiquarian Booksellers Since 1821)</ref>

Ulfeldt fandt det bedst at flygte til udlandet, og gik derefter i svensk tjeneste. I [[Sverige]] arbejdede han år efter år på at ophidse den svenske regering mod Danmark. Da [[Karl 10. Gustav]] i [[1657]] bestemte sig for at invadere Danmark, sluttede Corfitz Ulfeldt sig personligt til den svenske hær og drog som fjende frem gennem sit eget fædreland. Ulfeldt lånte også velvilligt og af egen lomme den svenske konge den på denne tid svimlende sum af 150.000 rigsdaler som understøttelse; penge han med stor sandsynlighed havde stjålet fra den danske stat. Med en dansk hjælper ved sin side, og med den danske stats penge i sin kasse, lykkedes det således Karl Gustav at erobre næsten hele Danmark. Som lokalkendt var Ulfeldt især behjælpelig ved overgangen over bælterne. Han virkede som svensk hovedforhandler ved [[freden i Roskilde]], og fik sine beslaglagte godser i Danmark tilbageført. Desuden modtog han [[Langeland]] af Karl Gustav. <ref>[http://www.roskildehistorie.dk/1600/billeder/krige/kejserkrig/Ulfeldt.htm Corfitz Ulfeldt<!-- Bot genereret titel -->]</ref>

I [[1658]] blev Ulfeldt udnævnt til en af guvernørerne over de erobrede [[Skånelandene|Skånelande]]. Imidlertid kom han snart på kant med den svenske konge, da denne indskrænkede den skånske [[adel]]s [[hævd]]vundne rettigheder. Ulfeldt blev tiltalt for højforræderi - bl.a. for at have røbet [[Stormen på København 1659|stormen på København]] under den anden danske krig. Han blev idømt husarrest, mens han ventede på [[rettergang]], men havde held til at flygte sammen med [[Leonora Christina Ulfeldt|Leonora Christine]] over til Danmark, hvor de imidlertid blev fængslet og anbragt på [[Hammershus]] [[fæstning]] på [[Bornholm]]. Efter 17 måneders fangenskab blev de løsladt mod at underskrive en underkastelseserklæring, hvori parret gav afkald på [[Privilegium|privilegier]] og en væsentlig del af deres store besiddelser. Corfitz Ulfeldt skulle også holde sig i ro på [[Ellensborg]] på [[Fyn]]. Men allerede i foråret [[1662]] bad han om at måtte rejse udenlands i seks måneder for sit helbreds skyld. Utroligt nok fik han tilladelse til "''en Reise til Suurbrøndene og de varme Bade''" (måske i [[Aachen]]), men han tog slet ikke til noget [[spa]]. I stedet slog ægteparret sig ned i [[Brügge]] med børn og tjenerskab, ialt 15 personer. Derfra rejste Ulfeldt til [[Paris]], hvor han forelagde [[Ludvig 14.]] ulige mærkelige projekter. <ref name=autogeneret1>https://tidsskrift.dk/historisktidsskrift/article/view/50649/65750</ref> Han forærede også helgenkongen [[Knud Lavard]]s [[hovedskal]] til de franske kongers gravkirke St. Denis. Herfra forsvandt hovedskallen sporløst under [[den franske revolution]]. <ref>[http://sanktknudlavardkirke.dk/vores-kirke/st-knuds-historie/ Skt. Knuds historie – Sankt Knud Lavard Kirke<!-- Bot genereret titel -->]</ref>

Ulfeldt korresponderede også med den svenske konge i håb om forsoning og tilbagegivelse af de godser, som i 1660 var blevet [[Konfiskation|konfiskeret]] i Sverige. Han fik også kontakt med en repræsentant for [[kurfyrste]]n [[Frederik Vilhelm den store af Brandenburg-Preussen|Frederik Wilhelm af Brandenburg]]. I december 1662 forespejlede Ulfeldt den højtstående mellemmand, generalmajor Alexander von Spaen, at hvis kurfyrsten ville overtage den danske krone, ville han få aktiv støtte til et [[kup]] fra Ulfeldt og andre tilhørende Danmarks indflydelsesrige kredse. Kurfyrsten underrettede i stedet Frederik 3. om henvendelsen, som vakte bestyrtelse i Danmark; det blev dog fundet tvivlsomt, at Ulfeldt virkelig havde allierede til et kupforsøg. Men [[24. juli]] [[1663]] blev han i sit hjemland degraderet fra sin stand og værdighed, og dømt til døden som landsforræder. [[Henrettelse]]n skulle ske med al mulig grusomhed. Alt [[gods]], der tilhørte ham og hans børn, skulle konfiskeres. Hans børn måtte heller aldrig komme til Danmark igen. Fordi han stod i ledtog med svenskerne i Karl-Gustaf-krigene og havde forrådt det danske folk, blev han erklæret for Danmarks største landsforræder. Hans ejendomme blev konfiskerede, og huset ved [[Løvstræde]] jævnet med jorden. Torvet blev dog stadig heddende Ulfeldts plads indtil 1841, men er senere omdøbt til [[Gråbrødre Torv]]. <ref>[http://www.hovedstadshistorie.dk/indre-by/graabroedretorv/ Gråbrødretorv – Kend København<!-- Bot genereret titel -->]</ref> Frem til [[1842]] stod der på pladsen en [[Corfitz Ulfeldts skamstøtte|skamstøtte]] i sten over hans [[forræderi]].

Leonora Christina var i forsommeren [[1663]] rejst til England for at få tilbagebetalt en større sum penge, som [[Charles 2.]] havde lånt. I stedet for blev hun [[9. juli]] udleveret til danske udsendinge, som førte hende til Danmark. Dette blev indledningen til 22 års fangenskab i [[Blåtårn (Københavns Slot)|Blåtårn]]. Corfitz Ulfeldt, som havde ivret for at få hende af sted til England, genså aldrig sin kone. [[4. august]] blev der udlovet en [[dusør]] på 20.000 rigsdaler til den, der bragte ham levende til København. Den, der kunne bevise, at han havde dræbt Ulfeldt, ville få 10.000 rigsdaler. Frederik 3. tilskrev Europas statsoverhoveder, med bøn om hjælp til at få fat på landsforræderen. I [[Rigsarkivet]] opbevares en række imødekommende svar, bl.a. fra [[Regensburg]], [[Wien]], [[Anhalt]], [[Darmstadt]], [[Heidelberg]], [[Thüringen]], [[Braunschweig]], [[Oldenburg]] og [[Osnabrück]]. Ludvig 14. underskrev som "''Deres gode broder, fætter, allierede og forbundsfælle Louis''" med løfte om, at Solkongen vil gøre alt i sin magt for at yde bistand. Ifølge Ludvig 14. blev hele det franske statsapparat sat i bevægelse for at få sat Ulfeldt fast, hvorved syv [[foged]]er (''baillifs'') blev underrettet og gav ordrerne videre til 45 ''lieutenants'', som atter henvendte sig til 183 underordnede ''vicomtes''. Deres ''sergeants'' underrettede så landets 4.800 kirkesogne. [[Nederlandene]] med Brügge hørte under [[Spanien]], så Frederik 3. skrev også til [[Madrid]]; desuden til [[statholder]]en i [[Brüssel]] og [[magistrat]]en i Brügge. Denne foretog sig dog ikke noget mod familien Ulfeldt udover at informere dem. Men i juli 1663 sendte kongen generaladjutant Mikkel Skov til [[Flandern]] for at få Ulfeldt udleveret. Skov var ellers [[kæmner]] i [[Trondhjems len]], <ref>[http://denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Forsvar_og_politi/Officer/Mikkel_Skov Mikkel Skov | Gyldendal - Den Store Danske<!-- Bot genereret titel -->]</ref> og hans rejse blev stærkt forsinket - efter hans mening ved forskellige intriger. Først midt i september nåede han til Brüssel, hvor statholderen udstedte en udtrykkelig ordre om Ulfeldts arrestation. Derfra tog Skov til Brügge med den kongelige introduktionsskrivelse til "''De høyanselige og æragtige synderlige Elskelige Borgmester og Raad udi Brügge Bye i Flandern''". Men fuglen var fløjet, ifølge en af tjenerne allerede [[19. august]] - to dage efter meddelelsen om, at Leonora Christina var ført til Danmark. <ref>https: name=autogeneret1 //tidsskrift.dk/historisktidsskrift/article/view/50649/65750</ref>

Ulfeldts fire sønner var spredt omkring i Europa, men de tre døtre boede endnu i Brügge. På Mikkel Skovs foranledning blev der foretaget husundersøgelse og udfærdiget en inventarliste over familiens ejendele, hvoraf nogle foreløbig blev beslaglagt. De tre unge piger var en tid under bevogtning, men ellers slap de uskadt fra den side af sagen. Derimod kom Mikkel Skov til at sidde 10 år i gældsfængsel i Brügge. <ref>https: name=autogeneret1 //tidsskrift.dk/historisktidsskrift/article/view/50649/65750</ref>