Eyvind Skaldaspillir: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Robot: Konverterer nøgne referencer, ved hjælp af ref navne for at undgå dubletter, se FAQ
Linje 2:
'''Eyvindr Finnsson''' med [[tilnavn]]et ''Skaldaspillir'' (= skjaldekunst-ødelæggeren), på trods af sit tilnavn [[skjald]] hos kong [[Håkon den Gode]] og berømt for sin virtuose brug af [[kenning]]er (poetiske omskrivninger).
 
Nøjagtigt fødselsår er ukendt; men sandsynligvis blev han født i 920'erne på øen Alsta i [[Nordland]]. Han omtales i andet vers af den norske nationalsang ''[[Ja, vi elsker dette landet|Ja, vi elsker]]'' (i linjen "''medens Øyvind kvad''"). <ref>[https://snl.no/Ja,_vi_elsker_dette_landet Ja, vi elsker dette landet – Store norske leksikon<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
 
== Baggrund ==
Eyvind var søn af Gunnhild Halvdansdatter, der - i følge [[Egils saga]] og [[Snorre]] - var datter af [[Harald Hårfager]]s datter Ingebjørg og en Halvdan [[jarl]]. Hårfager var altså Eyvinds oldefar, mens hans far var Finn Skjalge Eyvindsson, søn af Øyvind Lambe, som igen var søn af Berle-Kåre fra Nordfjord. Øyvind Lambe blev gift med Torolv Kveldulvssons enke, Sigrid Sigurdsdatter, og flyttede til hendes gård Sandnes på øen Alsta. Øyvind Lambes søskende var skjalden Olve Nuva og Salbjørg, der var farmor til [[Egil Skallagrimsson]]; dermed var Eyvind Skaldaspillir næstsøskendebarn både af Egil Skallagrimson og [[Håkon Sigurdsson|Håkon jarl]]. <ref name=autogeneret1>[https://nbl.snl.no/%C3%98yvind_Finnsson_Skaldespiller Øyvind Finnsson Skaldespiller – Norsk biografisk leksikon<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
 
Eyvind var gift; hans kones navn kendes ikke, men han blev far til Hårek på [[Tjøtta]] (ca. 965–1036), en af de mægtigste [[høvding]]e i [[Hålogaland]]; han gik i [[Olav Tryggvason]]s tjeneste og kæmpede mod [[Olav Haraldsson]] i [[slaget ved Stiklestad]]. <ref>[https://nbl.snl.no/H%C3%A5rek_%C3%98yvindsson_P%C3%A5_Tj%C3%B8tta Hårek Øyvindsson På Tjøtta – Norsk biografisk leksikon<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
 
Eyvind var videre søsterdatters søn til Håkon den Gode, som han også var [[hird]]skjald for. Eyvind tilhørte altså det norske [[aristokrati]] og var også den sidste af de betydelige norske hirdskjalde. Der er rejst en [[Bautasten|bauta]] for ham udenfor Tjøtta kirke, med den trøstende indskrift: ''Lita er lidande stund men lang er matmåls-stunda'' (= Liden [kort] er lidelsens stund, men lang er måltids-stunden).
Linje 13:
== Håkon den Godes død og Eyvinds tilnavn ==
[[Fil:Fitjar kyrkje.JPG|thumb|right|[[Fitjar]] kirke og Håkonarparken, opkaldt efter [[Håkon den Gode]].]]
I [[961]] døde kong Håkon af sine sår efter slaget ved [[Fitjar]] på [[Stord]]. Selv om kongen var kristen, ville Eyvind hædre ham som en brav kriger, der havde gjort sig fortjent til en plads i [[Valhal]]. ("''[[Fenrisulven]] skal fare løs mellem menneskeslægter, før kongens lige kommer hertil og sætter sig i sædet.''") <ref>[http://heimskringla.no/wiki/Minde_om_H%C3%A5kon Minde om Håkon – heimskringla.no<!-- Bot genereret titel -->]</ref> [[Kvad]]et ''[[Hákonarmál]]'' til kongens [[ære]], fremført da han blev begravet på Seim på øen [[Lindås]] udenfor [[Bergen]], er blevet stående som et usædvanligt klenodie fra brydningstiden mellem [[hedenskab]] og [[kristendom]].
 
Tilnavnet "skjaldekunst-ødelægger" har man opfattet som et påfund af Eyvinds fjender, fordi han lånte hele verselinjer fra ældre kvad, og iblandt benyttede enkle [[versemål]]. Det [[anonym]]e digt ''Eiríksmál'' har været model for ''Hákonarmál'', og Eyvind citerer en verselinje fra [[edda]]digtet ''Hávamál'' i den siste [[strofe]]: ''Deyr fé, deyja frændr'' (= [[Kvæg|Fæ]] dør, frænder dør). Det første bemærkes i ''[[Fagrskinna]]'', men ikke som nogen [[kritik]]. ''Hákonarmál'' i eddaversemål og ''Háleygjatal'' i ''kviðuháttr'' er digtet i enkle vers, men det var almindeligt ved mindedigte; og ''Háleygjatal'' følger samme versemål som det ældre ''[[Ynglingatal]]'', der på samme vis omtaler slægtskabsforhold.
 
Den negative tolkning af tilnavnet - at det skulle være en anklage om [[plagiat]] - er en moderne tolkning uden grundlag i [[middelalderen]]s kilder. Tværtimod, da [[Snorre]] skrev sin lærebog om skjaldedigtning, [[Den yngre Edda]], hentede han mange eksempler fra Eyvinds kvad. <ref>https://nbl.snl.no/%C3%98yvind_Finnsson_Skaldespiller< name=autogeneret1 /ref> Det har været foreslået, at tilnavnet skyldtes, at Eyvind blev anset for en så uovertruffen digter, at han helt overstrålede sine samtidige. <ref>[http://heimskringla.no/wiki/Hakon_den_Godes_Mindesang Hakon den Godes Mindesang – heimskringla.no<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
 
== En fattig skjald - sidste år ==
Efter Håkon den Godes død overgik magten til [[Erik Blodøkse]]s sønner. Der kom flere år med [[misvækst]] og nød.
Eyvind fortæller, at det sneede om vinteren, og i ''lausavise'' (= kort vers) 12, at "''ligesom finnerne'' [han mener [[samer]]ne] ''holder vi [[ged]]erne inde''". I ''lausavise'' 14 fortæller han, at han - for at købe [[sild]] og få noget at spise - måtte sælge alle sine [[pil]]e og en brystnål, han havde fået af islændingene som belønning for et vers om dem. (Det er gået tabt.) Af ''lausavise'' 10 fremgår, at han ikke ville fortsætte i [[Harald Gråfeld]]s tjeneste, da han begyndte at blive gammel og allerede havde tjent en herre. I striden mellom Eriksønnerne og [[Ladejarl]]ene tog han parti for Håkon jarl (de var næstsøskendebørn gennem mødrene). Som gammel digtede Eyvind ''Háleygjatal'' til sin slægtnings ære, hvor Ladejarlenes [[æt]] føres tilbage til [[Odin]] og [[jætte]]kvinden [[Skade]] - et mindst ligeså ærefuldt ophav som [[Ynglinge]]ættens i ''Ynglingatal'', hvor slægten føres tilbage til [[Frej]] og jættekvinden [[Gerd]]. <ref>https: name=autogeneret1 //nbl.snl.no/%C3%98yvind_Finnsson_Skaldespiller</ref>
 
Han digtede pilene om til "luftens sild" og sildene til "havets pile" – og havet til "[[ål]]ehimlen".